Annonce
Lokalavisen Lemvig

Palmesøndag er der gudstjeneste på Kabbel Hovedgaard

Gudstjenesten palmesøndag den 28. marts foregår i den store lade på Kabbel Hovedgaard. Arkivfoto

Nørlem: Det fungerede rigtig fint med julegudstjenesterne den 24. december, og nu rykker man i Nørlem igen en gudstjeneste ud af de vante rammer og flytter den til den store lade på Kabbel Hovedgaard.

Det er gudstjenesten palmesøndag den 28. marts kl. 10.30, der er flyttet til de flotte rammer på den gamle hovedgaard.

- Som optakt til påsken - og fordi vi heller ikke i denne højtid kan være så mange i Nørlem Kirke - rykker vi palmesøndag ud af kirken, siger sognepræst i Nørlem, Bettina Reese Tonnesen.

Indehaveren af Kabbel Hovedgaard - Kirsten Carstensen, der også er formand for menighedsrådet i Nørlem - har igen været så gæstfri at åbne den rummelige lade for offentligheden.

- Vi vil holde en familievenlig gudstjeneste efter gældende regler med behørig afstand m.v. Vi håber, at vi på denne måde kan markere såvel foråret som påskens sorg og glæde, siger Bettina Reese Tonnesen.

Resten af påskens helligdage finder gudstjenesterne sted i Nørlem Kirke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce