Annonce
Lokalavisen Lemvig

Plastikposer sikrer penge til Børn og Unge i Sorg

Maria Malund (til venstre) og Katja Østergaard (til højre fra Børn og Unge i Sorg kunne glæde sig over en donation fra salget af plastikposer på Lemvig Apotek, som Benedicte Hjerl Carstensen er indehaver af. Foto: Jesper Lundsgaard
18.000 kroner er kommet ind ved at sælge plastikposer
Annonce

Lemvig: Kort før jul kunne Lemvig Apotek sende en julegave afsted til foreningen Børn og Unge i Sorg i Lemvig.

Gaven var på 18.000 kroner, og pengene var kommet ind ved at sælge plastikposer til apotekets kunder. Og det var et beløb, der vakte glæde hos Børn og Unge i Sorg i Lemvig.

-Vi kan sagtens mærke at få 18.000 kroner i støtte. De kommer til både at gå til den daglige drift, men også til at kunne komme ud for at få nogle fælles oplevelser, siger Maria Malund og Katja Østergaard fra organisationen.

De to peger på, at det er vigtigt, at de børn og unge, der er tilknyttet organisationen også kommer ud for at mødes på andre måder. Blandt andet har man for nylig været på ridetur i Rom, og andre arrangementer er også i støbeskeen.

- Samtidig er donationen her i juletiden også en påmindelse om, at der i julen har været familier, hvor der har manglet én ved bordet, siger Maria Malund.

Ulla Trankær fra Lemvig Apotek glædede sig over, at det var muligt at støtte foreningen med pengene, og hun regner med, at apoteket også i det kommende år vil donere penge fra salget af plastikposer til et velgørende formål i Lemvig.

Det er anden gang i år, Børn og Unge i Sorg i Lemvig bliver betænkt med et beløb. I begyndelsen af året donerede vinderne af Lemvig Prisen, brødrene Kaj og Jens Kristian Egholm 10.000 kroner til organisationen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce