Annonce
Lokalavisen Lemvig

Populære bagagerumsmarkeder på havnen og på Torvet

Bagagerumsmarkedet på havnen i Lemvig har været et stort tilløbsstykke de seneste år. Arkivfoto
De senere år har der været masser af mennesker fra nær og fjern i Lemvig på mandage, hvor et stort bagagerumsmarked har været en magnet på havnen
Annonce

LEMVIG: På mandag den 1. juli starter rækken af sommerens bagagerumsmarkeder i Lemvig igen, og det fortsætter frem til og med den 26. august.

I de senere år har Lemvig Havn dannet de fysiske rammer for dette marked, der har trukket masser af interesserede og nysgerrige turister fra nær og fjern til Lemvig.

Hele havnepladsen er normalt fyldt med boder, hvor man kan købe næsten alt, hvad hjertet begærer i denne genre.

- Jeg håber meget, at der også i år vil komme mange gæster til Lemvig. Og jeg vil også minde om, at alle, der har et eller andet til salg på denne måde, er mere end velkomne. Man møder bare op med sin bil og åbner bagagerummet - eller sætter måske sine ting op på anden vis, og det er min erfaring, at der mellem stadeholderne hersker et godt naboskab, så der bliver plads til alle, siger event- og handelschef Mai Lindgaard.

Hun gør opmærksom på, at man også er velkommen til at etablere en stand på Torvet i Lemvig på disse mandage.

- Det vil da blot skabe endnu mere liv oppe i byen - og det er måske en god løsning, hvis der bliver trængsel nede på havnen, siger Mai Lindgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce