Annonce
Lokalavisen Lemvig

Redaktør skifter til Mediehuset Holstebro

Redaktør A.P. Christensen (til venstre) har efter godt 30 år på Lokalavisen Lemvig valgt at søge nye udfordringer i Mediehuset i Holstebro. Allan Damgaard Nielsen vender så tilbage til redaktionen i Mediehuset i Lemvig efter en periode i Struer. Foto: Benny Gade
Efter godt 30 år på Lokalavisen har redaktør A.P. Christensen valgt at stoppe for at tiltræde et nyt job i Mediehuset Holstebro
Annonce

LEMVIG: 1. oktober flytter redaktør på Lokalavisen, A.P.Christensen, til Mediehuset Holstebro. Allan Damgaard bliver ny journalist i Mediehuset Lemvig.

- Min dåbsattest lyver jo ikke, så jeg har i nogen tid overvejet afslutningen af mit arbejdsliv. Det er nu lykkedes at finde en løsning, som jeg er yderst tilfreds med, idet jeg pr. 1. oktober skifter til Mediehuset i Holstebro, hvor jeg på sigt kan gå ned i arbejdstid, siger A.P. Christensen, der til februar fylder 64 år.

Han startede på Lokalavisen Lemvig den 1. august 1989 og har således været med i udviklingen fra den privatejede ugeavis gennem flere fusioner til den aktuelle situation, hvor både Lokalavisen Lemvig og Folkebladet Lemvig er en del af Jysk Fynske Medier.

- Det har været en fantastisk rejse gennem 30 år, hvor jeg har haft det store privilegium at møde mange lokale ildsjæle med gode historier, lige som jeg har haft et tæt og konstruktivt samarbejde med foreninger, organisationer og ikke mindst vores samarbejdspartnere. Det har givet mig et spændende og indholdsrigt arbejdsliv i Lemvig, siger A.P. Christensen

- Selv om det er min egen beslutning at skifte til Mediehuset Holstebro, så er det da også lidt vemodigt at takke af i Lemvig, erkender han.

Ny på redaktionen i Mediehuset i Lemvig er Allan Damgaard, der kommer fra en tilsvarende stilling i Mediehuset i Struer.

- Jeg er glad for, at det netop er Allan, der kommer til Lemvig. Han bor i området og har et stort kendskab og en bred kontaktflade i Lemvig Kommune.

A.P. Christensen har sidste arbejdsdag i Mediehuset Lemvig på Havnen 66 mandag den 23. september, hvor der vil være et mindre traktement i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 16 til alle, der ønsker at sende A.P. godt af sted til den nye udfordring i Holstebro og byde Allan Damgaard velkommen i Lemvig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nu bygger vi bro

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce