Annonce
Lokalavisen Lemvig

Rewilding: Vilde dyr – eller tamme?

Forfatteren Nina Svanborg anvender både ponyer og får til naturpleje gennem foreningen Får til Kanten. Arkivfoto: Benny Gade
Annonce

Klumme: Det er december. Jeg står ved vestkysten, et sted syd for Hvide Sande. Her er en stor indhegning, 60-80 ha. Indtil for et par dage siden gik her kreaturer. Plantedækket er næsten udelukkende laver, mos og revling. Et par hybenbuske er ædt rub og stub – de har indeholdt en smule næring. Naturmæssigt et fint areal, men intet værd til græsning. Jeg er overrasket over, hvor lidt føde her er – kan ikke lade være med at spekulere over, hvordan de netop hjemtagne dyr har set ud? Her skulle have været helårsgræsning, men det er godt, at dyrene nu er fjernet!

For tiden tænkes mange store tanker bag skrivebordene. Vi skal have vild natur – meget af det - men hvordan? Rewilding siger eksperterne – dvs. helårsgræsning uden tilskudsfodring på meget store (min. 1000 ha), indhegnede naturarealer. De vildeste tanker går på elefanter og vandbøfler. De lidt mere moderate siger elge, vildsvin og bison. Og rent praktisk ender det ofte med ”vilde” heste og kreaturer. For hardcore rewilding-folk er det vigtigt, at dyrene passer sig selv uden menneskelig indblanding – det er nærmest et religiøst dogme.

Som reglerne er nu, bliver rewildingdyr skudt og fjernet, hvis de fejler noget alvorligt. Eller hvis de bliver så afmagrede, at det ikke er dyreværnsmæssigt forsvarligt at lade dem blive. Men allerhelst så rewilderne, at dyrene helt passede sig selv og fik lov at dø og blive til ådsler på stedet. Sådan på den naturlige måde.

Der er ikke tvivl om, at ådsler i naturen gavner biodiversiteten. Men dyr, der får lov at dø naturligt, fx af sult, er hverken foreneligt med danskernes syn på dyrevelfærd eller med gældende lovgivning. Men hvis det hele ikke skal ende i rewilding, hvad er så alternativet?

Vi, der arbejder med naturpleje med tamme husdyr, har et lidt andet syn på tingene. Vi har lært af biologerne, at sommergræsning, med mange dyr på arealet, går ud over blomsterne. Og vi ved også, at vintergræsning uden tilskudsfordring er det bedste når biodiversiteten skal øges. Vi er gode til at vurdere, om der er føde nok til dyrene. Hvordan er deres huld? Hvor meget må de tabe sig om vinteren? Er der dyr, der ikke trives og skal flyttes? Er der dyr der skal behandles, måske for orm?

Islænderheste, shetlandsponyer og andre hesteracer kan gøre stor nytte i indhegninger i naturen, især om vinteren. De behøver ikke at æde dyrt foder, dyrket på landbrugsjord. Det giver også mening at benytte overskuddet af kreaturer. Ved udgangen af 2021 må man ikke længere aflive nyfødte tyrekalve. Disse, samt nogle af de over 40.000 spædekalve, der årligt eksporteres, kan bruges til naturpleje. Og bagefter som CO2-neutral føde til mennesker.

Tamme husdyr kan sagtens medvirke til at give naturen bedre vilkår. Og de fleste racer trives fint udendørs, også om vinteren. Bare der er læ, vegetation at æde og adgang til vand og mineraler. Problemet med manglende ådsler kunne også løses, hvis man måtte udlægge dyrlægekontrolleret slagteaffald i naturen. Så hvorfor overhovedet overveje hegnede bestande af ”vilde” bisoner og heste?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce