Annonce
Lokalavisen Lemvig

Særudstilling om ubådsvrag

Sea War Museum har lokaliseret samtlige ubådsvrag i dansk farvand. Scanning af "UB 90" set fra siden. Hele den forreste del af ubåden er begravet i havbunden, mens agterstævnen rager højt op.
Sea War Museum i Thyborøn åbner en ny udstilling om vrag af ubåde i danske farvande
Annonce

Thyborøn: Sea War Museum i Thyborøn har åbnet en lille særudstilling om vrag af ubåde i danske farvande, men det er samtidigt også historien om Åge Jensen, der af nogle vil være kendt som "Dynamit Åge".

”Dynamit Åge” gjorde det til sit levebrød at finde og dykke på vrag i danske farvande. Hans store interesse var ubåde, og han blev landskendt, da han med økonomisk hjælp fra Karsten Ree i 1993 bjærgede den tyske U534 nord for Anholt. I 2017 slog han berømmelsen fast, da han sammen med ”Indianer-Stig” deltog i en DR-serie om skattejagt.

"Dynamit Åge" døde som 78-årig efter kort tids sygdom den 12. december 2019, og siden har hans børn besluttet, at hans enestående samling af store ubådsmodeller skal forblive samlet og udstilles på Sea War Museum i Thyborøn.

Derfor har museet nu åbnet en udstilling med en del af modellerne. Der er tale om tyske og britiske ubåde fra første og anden verdenskrig, og der er også modeller af de ubåde, han selv har dykket på i Kattegat, inklusive U534, som efter hævningen endte på et museum i Birkenhead ved Liverpool.

Samtidig fortæller Sea War Museum om de 36 vrag af undervandsbåde, som museet har undersøgt i Nordsøen, indre farvande og Østersøen. Museet har fundet og opmålt 36 tyske, britiske, russiske og polske undervandsbåde. Museet har således fundet alle de ubåde, der ligger i danske farvande, mens man endnu mangler nogle få på tysk, hollandsk, engelsk og norsk område.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce