Annonce
Lokalavisen Lemvig

Gang i sommerlandet: Veteranbiler, fællessang og søndagsåbent

Hver torsdag i juli er der Lidenlund-aften i Lemvig ved Restaurant Luna med blandt andet besøg af veteranbiler og fællessang. Arkivfoto: Mads Krabbe
Annonce

Lemvig/Thyborøn: Der er skruet kraftigt op for aktivitetsniveauet i både Lemvig og Thyborøn her i sommerferien.

Et af tiltagene er Lidenlund-aftener ved Restaurant Luna på havnen i Lemvig. Det er fire torsdage i juli begyndende med torsdag den 9. juli.

Her er der veteranbiler og solnedgangssang på programmet. Veteranbilejerne har en åbent invitation til at dukke op på havnearealet ved Restaurant Luna, og vejret vil formentlig være afgørende for antallet. Handels- og eventchef Mai Lindgaard forventer et sted mellem 10 og 30 af de flotte veteranbiler i Lemvig.

Coronatiden har givet nyt liv til traditionen med at synge fællessang, og den tradition fortsætter ved Lidenlund-aftenerne i form af solnedgangssang. Det begynder kl. 20, og det er vægterne, der leder slagets gang. Der skal synes sange fra den nye Lemvig Sangbog, og et oplagt valg er Thøger Larsens to, velkendte sommersange.

- Der skal synges fem-seks sange, og publikum får sikkert også lov til at vælge et par stykker, siger Mai Lindgaard.

I både Lemvig og Thyborøn har butikkerne åbent de kommende søndage kl. 11-15, og det er de fleste butikker, der er med på "søndagsbølgen". I Lemvig vil der være aktiviteter for børnene på Torvet, og det er også her, man kan opleve livemusik.

- Både lokale og turister får glæde af, at vi holder søndagsåbent, og jeg tror også, der vil komme gæster fra andre vestjyske byer, hvor butikkerne holder lukket om søndagen, siger Mai Lindgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce