Lemvig: Søren Agger fra Lemvig var for år tilbage en målfarlig angriber på fodboldbanerne, men nu har han bevist, at han også kan håndtere bolde af en lidt mindre størrelse.
Han er nemlig også ganske god til at spille golf, og forleden havde han samtidig heldet med sig og sendte bolden i hul på ét slag.
Det var på Lemvig Golfbanes hul 6, at Søren Agger lavede Hole-in-one.
Det blev som altid fejret med whisky i klubhuset.
Hullet er sponseret af Kallesøes Bolighus i Lemvig.