Annonce
Lokalavisen Lemvig

Sammenholdet gav kvinderne en plads blandt de bedste

Der var masser af sammenhold på det NNfH-hold, Hanna Green var med til at spille op i 1. division for 40 år siden efter en spændende, sidste spillerunde. Foto: Johan Gadegaard.
En historie om et hold, der ikke ønskede at rykke op, var med til at give Nørlem-Nørre Nissum den sidste motivation i en afgørende kamp

Lemvig: Der var engang i 1980'erne, hvor Nørlem-Nørre Nissum i vinterhalvåret havde deres faste plads i sportsnyhederne på tv sent søndag aften.

Her læste værten resultaterne fra weekendens kampe håndbold og andre sportsgrene op, og man skulle ikke ret langt uden for de vestjyske cirkler, før der blev spekuleret over, hvor på danmarkskortet man skulle lede efter og finde den lidt specielle klubkonstellation.

I sidste uge var det 40 år siden, at Nørlem-Nørre Nissum forenede Håndboldklubbers damehold sikrede sig den faste omtale i tv-sporten, når de endnu en gang havde spillet en kamp i 1. division.

16. marts 1981 sikrede holdet sig pladsen i 1. division, som de med en enkelt sæsons afbrydelse holdt i syv år frem til 1988.

Klubben fra  Lemvig gik i første omgang slet ikke efter at få en plads blandt de ti bedste hold i Danmark, der dengang udgjorde 1. division, som var landets bedste række. Målet var egentlig at stabilisere sig i den daværende 2. division efter en oprykning fra 3. division året før, hvor holdet også kun havde været en enkelt sæson.

Annonce

Afgjort i sidste kamp

Men før sidste spillerunde stod kvinderne fra Nørlem-Nørre Nissum forenede Håndboldklubber (NNfH) side om side i tabellen i 2. division Vest med Stouby.

17 spillede kampe og 25 point stod der ud for de to hold. Og turneringsplanlægningen havde maget det så godt, at de to hold skulle mødes i sidste runde, hvor Stouby havde fordel af hjemmebane.

Men hjemmebane eller ej. En bus med NNfH-tilhængere tog turen på tværs af Jylland til landsbyen, der ligger midt mellem Vejle og Juelsminde. Og efter en sejr på 21-16 i det, der var en oprykningsfinale, kunne NNfH Lemvig juble over en plads i det fineste selskab.

- Al skriveriet om, at vi ikke ønskede at rykke op var kun med til at gøre os endnu mere motiverede til kampen. Men vi prøvede også at snyde modstanderne ved, at jeg bar sækken med bolde ind, mens andre tog min taske, husker Hanna Green fra oprykningen.

Hun var nemlig omdrejningspunkt i en sag, der havde kørt i kulisserne i dagene op til kampen. I Ekstra Bladet kunne man læse, at NNfH'erne slet ikke var interesseret i at rykke op i den bedste række. Det skyldtes, at netop Hanna Green var gravid, og at det var for dyrt og besværligt med udebaneturene til Sjælland, der dengang stillede med halvdelen af de ti hold i den bedste række.

Annonce

Fest i Lemvig

Reelt havde klubben spurgt Dansk Håndbold-Forbund om det ville være muligt at arrangere nogle dobbeltstævner på Sjælland, så NNfH'erne kunne afvikle to udekampe på en weekend for at minimere tidsforbruget rejseomkostningerne i en tid, hvor Storebæltsbro og motorveje på tværs af landet lå langt ude i fremtiden.

Historien om den manglende lyst til at rykke op var dog med til at give holdet en ekstra motivation i den afgørende kamp, husker Hanna Green.

- Selv om vi prøvede at snyde dem lidt før kampen, så mandsopdækkede de mig i hele kampen, siger Hanna Green om den afgørende kamp.


Al skriveriet om, at vi ikke ønskede at rykke op var kun med til at gøre os endnu mere motiverede til kampen

Hanna Green


Alligevel blev det til fire mål fra hendes side i kampen, og efter oprykningen var i hus, var der fest både på vejen hjem, og da holdet kom til Lemvig.

Her stod der skilte på toppen af Østerbjerg, der ønskede holdet tillykke med oprykningen, og på rådhuset bød den daværende borgmester Dalgaard-Frandsen på reception, hvor han var lige ved at glemme, at han i inderlommen havde en check på 10.000 kroner til oprykkerne, inden den stod på fest til langt ud på natten.

- Jeg kan huske, at der var mange mennesker, der bød os velkommen, da vi kom tilbage til Lemvig, og at vi var nogle dygtige piger, husker Hanna Green.

Annonce

Fornemmede at kunne være med

Men selv om holdet ikke havde oprykningen som mål, var Hanna Green ikke så overrasket over, at Nørlem-Nørre Nissum kunne klare sig med de bedste.

- Vi havde spillet nogle træningskampe mod nogle af 1. divisionsholdene og vist, at vi godt kunne følge med dem. Men dengang var der ikke så meget fokus på de enkelte spillere og vi forberedte os heller ikke ved at se video med modstanderne. Det var holdet, der var i fokus, og vores træners noter fra den seneste kamp, som blev brugt i det taktiske oplæg, siger Hanna Green.

Hun var med på banen, da NNfH'erne i begyndelsen af oktober 1981 spillede den første kamp i. 1.division mod nordsjællandske Lynge-Uggeløse. Til gengæld var oprykningstræneren, Karsten Krejberg, som Hanna Green var og er gift med, stoppet som træner. Han trådte et skridt tilbage og blev i stedet træner i klubbens ungdomsafdeling.

Hanna Green beskriver et godt sammenhold omkring holdet, som en af de ting, der bar holdet gennem den succesfulde periode i 1980'erne. Blandt andet lavede spillerne en stor indsats ved at strikke og lave basar for at skaffe penge til Europa Cup-kampene et par år senere.

- Vi er stadig en flok på omkring ti spillere fra de daværende hold, der stadig mødes for at tage til håndbold eller til udlandet sammen. Det er noget af det, der er kommet ud af, at vi havde så mange timer og oplevelser sammen i 1980'erne, siger Hanna Green.

To pokalfinaler, hvoraf den ene endte med en sejr, samt en tredjeplads blev de mest succesfulde resultater af NNfH-kvindernes kamp med de allerbedste kvindelige håndboldhold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce