Annonce
Lokalavisen Lemvig

Solgården og Søparken i Lemvig: To nye pavilloner til glæde for beboere og pårørende

Beboerne på Solgården og i Søparken fejrede den nye pavillon i baggrunden med hotdogs og øl og sodavand. Foto: Allan Damgaard
Plejecentrene Solgården og Søparken i Lemvig har brugt deres "corona-tilskud" til to nye pavilloner til glæde for beboere og pårørende.

Lemvig: Der blev uddelt sommerhatte til beboerne, da Solgården og Søparken tirsdag indviede den ene af de to nye pavilloner, der er skudt op ved de to plejecentre, der ligger side om side i Lemvig.

Vejret var perfekt til sådan en indvielsesfest, men når man sidder ude i det flotte solskin og nyder en hotdogs fra den til lejligheden hyrede pølsevogn, så kan det være en god idé med lidt afskærmning fra den ihærdige sol, der her ved middagstid legende let har banket temperaturen op over 25 grader og gjort det til en såkaldt meteorologisk sommerdag.

Det var den nye pavillon ved Solgården, der blev indviet tirsdag, og onsdag er det så pavillonen ved Søparkens tur.

Annonce

- Lemvig Kommune har fået 500.000 kroner af Sundheds- og Ældreministeriet i en corona-sommerpakke til brug for aktiviteter for plejehjemsbeboerne. De skal bruges med fokus på socialt samvær med familie og venner og til udendørs aktiviteter. Da vi var lukket ned i det meste af 2020, har vi først kunnet bruge pengene her i indeværende år, fortæller Birgitte Nielsen, der er leder af Lemvig-området.

Den halve million kroner er fordelt til Lemvig Kommunes plejecentre i forhold til antal beboere, og så er det op til de enkelte områdeledere at beslutte, hvordan pengene skal bruges.

Bliver flittigt brugt

- Når jeg har valgt to nye pavilloner, så er jeg blandt andet blevet inspireret af den pavillon, vi allerede har i dag, og som bruges flittigt af både beboerne, deres pårørende og gæsterne i dagcentret, siger Birgitte Nielsen.


Fra pavillonen ved Søparken har man ganske enkelt Lemvigs bedste udsigt ud over Lemvig Sø

Birgitte Nielsen, områdeleder


For tre-fire år siden blev der anlagt en have ved den eksisterende pavillon, og den bruges også flittigt i dag.

- Vi kunne sagtens bruge to pavilloner mere, og så gik vores serviceleder Jan Steensgaard Karlsen og jeg ellers i gang med planlægningen i forhold til at finde ud af pavillonernes udseende, søge byggetilladelser og indhente tilbud, siger Birgitte Nielsen.

Områdeleder Birgitte Nielsen står her ved den nye pavillon ved Søparken. Den indvies onsdag, og den har - med Birgitte Nielsens ord - byens bedste udsigt over Lemvig Sø. Foto: Allan Damgaard

De to pavilloner er nemlig ikke ens. Dén ved Solgården passer i stil med den ved dagcentret, mens den nye ved Søparken skiller sig markant ud fra de to andre. Den matcher nemlig med Søparkens arkitektur.

Annonce

Byens bedste udsigt

- Fra pavillonen ved Søparken har man ganske enkelt Lemvigs bedste udsigt ud over Lemvig Sø, siger Birgitte Nielsen.

Det er meningen, at pavillonerne eksempelvis skal bruges, når beboerne får besøg af familie og venner.

- Så kan man sætte sig ud i en af pavillonerne og hygge sig dér. Det giver en anden form for samvær i forhold til at blive på stuen. På den måde kan pavillonerne give glæde i hverdagen, siger Birgitte Nielsen.

Solgården og Søparken har i alt 77 beboere.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ny vinbutik åbner med gadefest

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Sognepræst står for den sidste solnedgangs-fællessang

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

ET4U lancerer et nyt mødested kaldet Tanken

Lokalavisen Lemvig

Bille August-film om Karen Blixen

Lokalavisen Lemvig

Rundvisning på Hotel Lidenlund

Lokalavisen Lemvig

Ganefryd i Lemvig står til at lukke - der er ikke fundet en køber

Lokalavisen Lemvig

Fiskedagen i Thyborøn er igen i år spredt ud på flere dage

Lokalavisen Lemvig

Så ruller Lemvigs bogbus igen - markeres med genåbningsfest

Lokalavisen Lemvig

Solvej giver koncert på Turskær

Lokalavisen Lemvig

Aftentur til Kabbel-fredningen

Lokalavisen Lemvig

Tidligere ejer klippede den røde snor til Tuskærs nye flisegang

Lokalavisen Lemvig

Organist-jubilæum kan nu fejres

Lokalavisen Lemvig

Thyborøn går også i blomsterbuketter

Lokalavisen Lemvig

Hun har tegnet og malet 111 af Fjaltrings huse

Lokalavisen Lemvig

Mindeord om Gudmund Jensen

Lokalavisen Lemvig

Ren afslapning på Kirketorvet: Byens grønne oase

Lokalavisen Lemvig

Friluftsgudstjeneste med søndagens flotteste altertavle

Lokalavisen Lemvig

"Bibliotekarens bedste": Spændende ferielæsning til børn og unge

Lokalavisen Lemvig

Lemvig-dreng udgiver skæbneberetninger

Lokalavisen Lemvig

Dansk film og animationsfilm i Bio-Huset

Lokalavisen Lemvig

Krabbes Begravelsesforretning har fundet den perfekte placering i Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Billetter rives væk til revy

Lokalavisen Lemvig

Solgården og Søparken i Lemvig: To nye pavilloner til glæde for beboere og pårørende

Annonce