Annonce
Lokalavisen Lemvig

Støtteperioden ophører men Tuskær fortsætter med strandrensning: Det giver god mening

Dette arkivfoto er fra Tuskærs strandrensning i marts, hvor deltagerne var klædt godt på til strabadserne på en solrig, kold og blæsende dag. Arkivfoto: Allan Damgaard
Søndag 5. december har Tuskær årets sidste strandrensning. Støtten til affaldsindsamlingen ophører ved årets udgang, men Tuskær har besluttet at fortsætte strandrensningen med egne midler.

Fjaltring: Den første søndag i hver måned bliver stranden ved Tuskær Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter i Fjaltring renset.

Sådan har det været hele året. De pågældende søndag formiddage har 15-30 frivillige klædt sig på efter vejret og begivet sig ud på en to-tre kilometer lang strækning for at indsamle stort og småt affald på stranden.

Ordningen fortsætter, selv om Tuskær ved årets udgang ikke længere får støtte fra Miljøministeriets Strandoprydningspulje til at organisere og facilitere strandrensningen. Det er blandt andet den pulje, der har finansieret de sandwich fra Tukærs køkken, som affaldsindsamlerne har fået som belønning for formiddagens arbejde i miljøets tjeneste.

Annonce

- Vi har besluttet at fortsætte strandrensningen, selv om vi ikke længere får støtte til den. Det skal vi selv kunne finansiere - så kan det være, at sandwichene bliver en anelse mindre. Men det giver god mening at fortsætte med affaldsindsamlingen. Det ligger jo og flyder i vores baghave, siger lederen af Tuskær, Lise Faurschou Hastrup.

Årets sidste strandrensning finder sted søndag 5. december kl. 10, og efter strabadserne ude på stranden vil der som sædvanlig være en sandwich samt sodavand og kaffe til deltagerne inde på Tuskær. Ydermere vil de denne gang kunne høre Bjarne Hansen fra Thyborøn fortælle om miljøkampen på vestkysten.

- Bjarne Hansen har netop fået Ridderkorset for sin indsats, og det skal han selvfølgelig også have applaus for denne dag, siger Lise Faurschou Hastrup.

Tæt på to ton

Hun forventer, at den samlede affaldsmængde for indeværende år løber op i cirka to ton.

- Vi ligger i øjeblikket på 1,7 ton, så vi vil i hvert fald komme tæt på to ton, siger Lise Faurschou Hastrup.

Affaldsmængden varierer fra gang til gang. Nogle gange er der omkring 300 kilo - andre gange kan der være under 100 kilo.

- Samtidig skal man tænke på, at der bliver indsamlet utrolig mange små og lette ting. Det er ikke mindst de små ting, der er vigtige at få med - det kan være det, der ender i fiskene, siger Lise Faurschou Hastrup.

Blandt de små og lette ting finder man f.eks. vatpinde, skruelåg, gavebånd, balloner og små plastikstykker.

Annonce

Giver os chancen

- Vi ser sådan på det, at vi skal være glade for det affald, der skyller op på stranden. Det giver os nemlig chancen for at indsamle det, så det ikke længere skal forurene ude i havet. Vi ved jo, at affaldet findes derude, siger Lise Faurschou Hastrup.

Hvis det ikke lige passer én at samle affald en søndag formiddag, så er man altid velkommen til at kigge forbi Tuskær og snuppe en affaldspose fra havmiljøvogterkampagnen. Poserne kan hentes i det udendørs, overdækkede vindfang med indgang fra gårdspladsen.

- Når man afleverer en fyldt affaldspose via dén ordning, bliver man også belønnet med en sandwich, og hvis der ikke er nogen til stede på Tuskær på det pågældende tidspunkt, så har man en sandwich til gode, siger Lise Faurschou Hastrup.



Annonce
Lokalavisen Lemvig

Bio-Huset har solgt 40 procent færre billetter på grund af corona-nedlukning

Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nørlems sognepræst fylder 60 år: Københavneren der faldt for det vestjyske

Annonce
Lokalavisen Lemvig

FLAG Vestjylland er igen klar til at støtte maritime projekter

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Mozarts Requiem er udsat til efteråret

Lokalavisen Lemvig

Bovbjerg Fyr genåbner med kunstudstilling

Lokalavisen Lemvig

Stærke kvinder, fodbold og gode historier

Lokalavisen Lemvig

Apotekeren i Lemvig: Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle interessere mig for at udstille hunde

Lokalavisen Lemvig

Klassisk musik kombineret med lettere jazz

Lokalavisen Lemvig

Corona rammer populær revy: Bliver skubbet med et år

Lokalavisen Lemvig

Hør om årets bedste bøger på Lemvig Bibliotek

Lokalavisen Lemvig

Søfestival ændrer program efter afbud: Ud med Johnny, ind med Poul

Lokalavisen Lemvig

Dansk romantisk komedie blandt ugens film

Lokalavisen Lemvig

Nørre Nissum-pige blandt udstillerne på Museet for Religiøs Kunst: Dejligt at være tilbage

Annonce