Annonce
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

På ture i naturen er pølser og bål et "must", skriver skribenten. Foto: Karen Seierøe Barfod
Annonce

Klumme: Sommerens shelter-friluftsliv er over os. Når jeg er ude, har jeg tilføjet et ord til friluftsfolkets forudsætninger for velbehag og hygge: "Varm, tør, mæt". Jeg ligger i soveposen og ved, at det ikke kun gælder om at være "varm, tør og mæt", men også aftisset. Ellers kan det være umuligt at finde ro, selvom der er stille herude.

For mellem graner og mosser bliver der tit helt stille om natten. Nattens lyde er så fortættede, måske fordi menneskene falder til ro og parkerer køretøjerne i garagen. En mygs summen kan lyde som en helikopter, og en fjern natfugls skrig eller en pludselig flaksen af duer bliver forskrækkende tydelig. Indimellem kan man høre trippen, eller smasken, og måske er det bare en mus, hvis stille puslen synes så høj, når der ikke er andre lyde.

Stilhed. En hveps gnasker ved solnedgang i det lune træ for at samle materiale til sit papirslot. Der er en fjern hvisken i toppen af granerne, men læ, myg og stilhed hernede ved svampeduften i skovbunden. Det suser i ørerne, hver gang hjertet slår, og jeg kan høre en svag hyletone, fordi der slet ingen baggrundsstøj er.

Der findes en international dark Sky organisation, der laver kort over steder med lidt eller ingen lysforurening, så man kan opleve mørke. Og se på stjerner og kometer. Men jeg ved ikke om der findes kort over områder med stilhed. Måske er det også bare noget, der er kommet til mig med alderen, at stilhed, og særligt nattestilhed er så stor en oplevelse.

Før i tiden havde vi jo altid børnene med ude, og der var der ikke så meget stilhed. Til gengæld var der fortættede oplevelser der ikke krævede andet end nærvær, en fiskestang og pølser. Til en overnatning ved Kilen med ormefiskeri fra bredden, til Møllesøen med bål og skallefiskeri eller allerbedst til Storåen. For på vej hjem gennem Vemb kørte vi ind og fik pølser. Pølser skulle der til. Hvis ikke vi kom forbi Dora i Vemb, så måtte vi selv have dem med. Knækpølser, wienerpølser, eller baconpølser stegt over bål eller på trangia.

På flere af de skoler jeg har besøgt i norden, hvor eleverne undervises udenfor, har de pølser med i madpakken. Når der skal ’fika’s (holdes kaffepause), tændes der et lille birkebrændebål og steges tykke pølser spiddet på en pind. Da de ældste sønner blev ældre, ville de hellere spille fodbold end med på naturture. Så i et par år forlagde vi friluftslivet til Lemvig Stadion med flaget hejst og Mortensens gasgrillsstegte ramsløgpølser på kampdage.

Men jeg vil nu stadig gerne sidde ved bålet. Skal det være ekstra fint, kan pølserne snittes i enderne, så åbner pølsen sig som en lille blomst, når skindet trækker sig sammen i varmen. Så kan jeg sidde der i stilheden og spise varme stegte forvredne pølseender, både herhjemme og på tur i fjeldet.

Svenskerne kan nu slet ikke lave pølser, siger min mand. Men korv er de gode til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce