Annonce
Lokalavisen Lemvig

Store navne kommer til Harboøre Centeret

Så er der klar til billetsalg til Nytårskoncerten. Pressefoto
Løvfaldsmessen er billet-start til Nytårskoncerten, men der er også andre højdepunkter på programmet
Annonce

Harboøre: Når der er Løvfaldsmesse, så er der traditionen tro også start på billetsalget til Nytårskoncerten i Harboøre Centeret.

Det er denne gang onsdag den 15. januar. Centret præsenterer Prinsens Musikkorps med dirigent René Bjerregaard Nielsen, solisten Jens Jacob Tychsen - også kendt som Hr. Weise fra Badehotellet på TV2.

- Der plejer at være rift om billetterne, og især kombinationen af middag og koncertbillet er hurtige væk, siger centerleder Louise Vrist.

Harboøre Centeret præsenterer også de øvrige højdepunkter for den kommende tid.

Ulf Pilgaard torsdag 31 oktober og , fortæller om mere end 50 års sjov, revy og teater i et underholdende foredrag. Den folkekære komiker og skuespiller fortæller hele historien, om sin enestående karriere og giver et unikt indblik i de store personligheder, som han har arbejdet sammen med. Heriblandt Dirch Passer, Preben Kaas, Morten Grunwald og Lisbeth Dahl. Her er billetsalget allerede godt i gang, og der kan købes billetter i både Harboøre Centeret og Lemvig Boghandel.

Christian Bitz besøger Harboøre Centeret onsdag 8. januar 2020 med foredraget ”Luk munden og Let røven”. I dette nytænkende og underholdende foredrag giver Bitz sine tilhører en ultra konkret og overkommelig guide til et sundere liv, hvor der samtidigt er et opgør med selvudnævnte eksperter og sensationshungrende medier. Guiden til det sundere liv, er baseret på helt almindelige råvarer, til helt almindelige super travle mennesker. Aftenen afholdes i samarbejde med Kop og Kande Lemvig og Lemvig Boghandel, som præsentere dels Bitz porcelæn og Bitz bøger.

Peter Vesth og Kristian Rusbjerg står for den musikalske underholdning til frokostkoncerten lørdag 4. april. Peter Vesth er en rigtig ”Grand Old man” i den danske folkemusik og country genre. Med over 40 år på landevejen med sange som ”Veras Vinterven”, ”Sønder Bullevard”, ”Bare fire linjer” og meget meget mere. Han har uden tvivl positioneret sig blandt de mest folkekære kunstnere og har over 20 nummer 1 hits på Dansktoppen. I dag spiller Peter Vesth sammen med Kristian Rusbjerg, som blandt andet kendes som kapelmester for husorkesteret i Mariehaven.

Maden under de forskellige arrangementer levers af centrets køkken, og til Ulf Pilgaard kan der også købes mad inden foredraget ved henvendelse i centeret.

Ulf Pilgaard kommer til Harboøre Centeret. Foto: Henrik Petit
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce