Annonce
Lokalavisen Lemvig

Så er streetfood åbnet: Skal trække folk til havnen

Der var travlt fra starten, da eGastro Streetfood åbnede fredag. Foto: Lars Kamstrup
Tvillinger skulle have sejlet rundt i verden, men nu er de i stedet iværksættere på Lemvig Havn
Annonce

Lemvig: Så er der kommet streetfood på Lemvig Havn. Fredag åbnede eGastro Streetfood i en sort container ved siden af Jordbærhuset, og skal man dømme efter kundernes interesse efter en times åbningstid, så er det et eftertragtet tilbud.

I hvert tilfælde var der allerede sved på panden hos Thomas Henriksen fra eGastro, som har sat dette nye spisested på benene på rekordtid, og hos tvillingerne Freja og Sofie Svankjær, som skal drive eGastro Streetfood hverdag fra morgen til aften de næste tre måneder, hvor containeren vil være på havnepladsen.

Det er økologiske pizzaer fra stenovn, hjemmelavet is, iskold hvidvin, kaffe, fødeboller med mere, der skal trække kunderne til. man kan nyde maden ved borde ved containeren, eller man kan tage det med.

- Jeg har glædet mig til det her. Jeg elsker Lemvig Havn, og på den her måde har vi kunnet give os alle et mødested omkring god mad og drikke. Det er en fantastisk følelse, siger Thomas Henriksen.

Det har taget fem dage at få containeren omdannet til streetfood-sted med god hjælp af kommune, politi og håndværkere.

Annonce

Tvillinger med nye planer

Det er så de nyudsprungne studenter Freja og Sofie Svankjær, der vil beværte gæsterne. De havde ellers andre planer her det første år efter deres eksamen.


Jeg har glædet mig til det her. Jeg elsker Lemvig Havn, og på den her måde har vi kunnet give os alle et mødested omkring god mad og drikke. Det er en fantastisk følels

Thomas Henriksen, eGastro Streetfood


De har nemlig købt en båd, og meningen var, at de skulle have sejlet rundt i verden i den.

- Men vi kom alligevel i tvivl, fordi vi godt kunne bruge noget mere sejler-erfaring, og så er der coronaen, der ville begrænse os. Derfor udsatte vi det et år, og vi skulle lave noget andet, fortæller de.

Sofie og Freja Svankjær sammen med Thomas Henriksen før åbningen af eGastro Streetfood. Pressefoto

På Lemvig Gymnasium har de været på iværksætter-kursus, da de begge brænder for det. Her mødte de Thomas Henriksen, og nu kunne de så mødes i en fælles interesse, hvor de kunne stable noget helt nyt på benene.

Annonce

Samlingssted

- Vi glæder os til at gå til den de næste måneder og få det her til at køre. Vi sælger mad af høj kvalitet. Menukortet er simpelt, og det samme er serveringen. Den stenovnsbagte pizza skæres ud og spises fra bakken. Vi lægger op til, man kan sætte sig ved vore træborde, eller man kan sidde et andet sted på havnen. Eller man kan tage pizzaen med hjem, siger Sofia Svankjær.

Der vil komme events med livemusik, og der vil komme producenter på besøg og fortælle om deres produkter.

- Så skaber vi en anledning til at unge og voksne mødes og oplever den specielle stemning, der er på Lemvig Havn en sommeraften, siger Freja Svankjær.

Thomas Henriksen kan fortælle, at eGastro normalt deltager i en del food-festivaler.

- De er så ikke blevet til noget i år, så i stedet samlet vi os om dette tiltag på lemvig Havn, hvor vi så kan gøre noget, der er godt for byen, siger Thomas Henriksen.

eGastro Streetfood vil have åbent hver dag frem til 27. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nu bygger vi bro

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce