Annonce
Lokalavisen Lemvig

Thyborøn Fjernvarme i dialog med virksomheder om overskudsvarme

Thyborøn Fjernvarme håber, at det bliver økonomisk og administrativt muligt at udnytte overskudsvarme fra virksomheder. Arkivfoto
Det kan p.t. ikke betale sig for Thyborøn Fjernvarme at installere varmepumper til fjernvarmeproduktionen. Varmeværket er dog hele tiden på udkig efter nye alternativer til flis, og en af mulighederne kunne på længere sigt være overskudsvarme fra lokale virksomheder.

Thyborøn: Den grønne omstilling har i mange år været en naturlig del af hverdagen for Thyborøn Fjernvarme, der gennem årene har oplevet et stigende varmesalg.

Samtidig er fjernvarmeværket gearet til at forsyne endnu mere i fremtiden - f.eks. det nye hotelprojekt i byen, der er under planlægning. Det skriver Thyborøn Fjernvarme i en pressemeddelelse.

Fjernvarmen produceres alene på certificeret bæredygtig skovflis, og værkets miljødeklaration fortæller derfor, at varmen produceres på 100 procent vedvarende grøn energi.

Annonce

Den nye fliskedel kører rigtig godt og laver varmen til en meget fornuftig pris, så selvom skovflisen er steget med cirka 40 procent gennem værkets levetid, og der er investeret 45 millioner kroner i et nyt flisanlæg, så koster varmen det samme her i 2021 som i 1993, da værket blev etableret.

Værket er dog til stadighed på udkig efter nye måder at producerer varmen på, men det er naturligvis en betingelse, at det skal være både billigere og mindst lige så grønt som at anvende skovflis.

Thyborøn-værket har bedt deres rådgiver om at regne på økonomien ved anvende dels en eldrevet havvandsvarmepumpe og dels en eldrevet luft/vand varmepumpe.

Fælles for de to beregninger er, at varmepumperne ikke kunne lave varmen væsentligt billigere end det er muligt på skovflis, og særligt efter elprisernes himmelflugt i 2021 hænger økonomien ikke sammen.

Der er også regnet på en eventuel fordel ved at installere en el-kedel. Her kan man i perioder med lave strømpriser producere varmen billigt. Men heller ikke en el-kedel er et økonomisk sikkert alternativ til skovflis.

Som en lodseddel

Derfor kan man nærmest sammenligne det lidt med at købe en lodseddel, og bestyrelsen for Thyborøn Fjernvarme ønsker ikke at gamble med varmeprisen. Bestyrelsen har derfor besluttet at "se tiden an" med hensyn til at anvende strøm i varmeproduktionen og i stedet bruge tiden til at se på andre muligheder.

En ny politisk aftale skal fra 2022 gøre det lettere at udnytte overskudsvarme fra virksomheder, da afgifter fjernes og regler lempes.

Thyborøn Fjernvarme forventer, at aftalen kan danne baggrund for en konstruktiv dialog med virksomheder i Thyborøn, der har overskudsvarme, så en fælles økonomisk fordel for virksomhederne og Thyborøn Fjernvarme kan udnyttes.

Der har i det forgangne år været en god dialog med virksomheden 999, men med det hidtidige forudsætningsgrundlag har det ikke kunnet udmønte sig i et konkret projekt, men med førnævnte aftale om bedre betingelser for udnyttelse af overskudsvarme åbnes der måske op for bedre forudsætninger.

Annonce

Skamplet skal væk

Thyborøn Fjernvarme er også i dialog med andre virksomheder omkring udnyttelse af overskudsvarme - særligt virksomheder med store køleanlæg kan med den nye politiske aftale blive interessante.

Thyborøn Fjernvarme håber, at reglerne i den nye politiske aftale bliver så fleksible, at det nu endeligt bliver økonomisk og administrativt muligt at udnytte overskudsvarme fra virksomhederne, for det har i alt for mange år været en skamplet på den danske miljøpolitik, at afgiftsregler har betydet, at virksomhedernes overskudsvarme ikke er blevet samlet op og udnyttet i fjernvarmesystemerne.



Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Merete har været direktør for Kystdirektoratet i otte år - og hun trives fantastisk godt i Lemvig

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fire dage med tilbud i Lemvigs forretninger

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Julemanden dropper brandbilen i Thyborøn

Lokalavisen Lemvig

Nyt kunstværk på Lemvig Museum: Malet i Harboøre i 1884

Lokalavisen Lemvig

Bibliotekschefen holder af de oversete krimiperler

Lokalavisen Lemvig

Julemarked i 18b med 22 stande

Lokalavisen Lemvig

Boksere havde succes med stort stævne

Lokalavisen Lemvig

Nu kan vinterbaderne få varmen - i egen sauna

Lokalavisen Lemvig

Lars Vindstrup har taget ambitionerne fra håndboldbanen med ind i erhvervskarrieren

Lokalavisen Lemvig

Når Søren Peter ikke ville til dronningen måtte dronningen besøge Søren Peter

Lokalavisen Lemvig

Sinne Eeg giver koncert i barndomsbyen Lemvig: Hotelsal egner sig perfekt til en julekoncert

Lokalavisen Lemvig

Byggeriet af Nørre Nissums musik- og kulturhus fik uventet start

Lokalavisen Lemvig

Historiker og lokal deltidslandmand fortæller om den lokale landbrugshistorie

Lokalavisen Lemvig

Direktøren for Klosterhedens Vildt: - Vi skal kunne tjene penge på en forretning som vores. Punktum

Lokalavisen Lemvig

Gymnasieelever skrev deres egne sange

Lokalavisen Lemvig

Vestjysk Bank kickstarter lokal indsamling til biografsal

Lokalavisen Lemvig

Corona sætter præg på valg: Du må tage din egen kuglepen med i stemmeboksen

Lokalavisen Lemvig

Så blev det en realitet: Ny Solbussen til udflugter og oplevelser

Lokalavisen Lemvig

eGastro udvider den fysiske butik og ansætter tre nye medarbejdere

Lokalavisen Lemvig

Maske-workshop og færøske spillemænd på Tuskær

Lokalavisen Lemvig

Det grå guld besøgte marineudstillingen og de kom langvejs fra

Lokalavisen Lemvig

Intens musikuge - Lemvig har været med i Spil Dansk i alle 20 år

Lokalavisen Lemvig

Lemvig Provstikor er klar til at sprede sangglæde igen

Annonce