Annonce
Lokalavisen Lemvig

Thyborøn Fritid får støtte til familieidræt

Med støtte fra Toms Guldpulje kan Thyborøn Fritid få suppleret deres udstyr til svømmeaktiviteterne i det nye Wærket i Thyborøn. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce

Thyborøn: Thyborøn Fritid har fået 10.000 kroner i støtte fra Toms Guldpulje. Med bevillingen kan Thyborøn Fritid se frem til at få suppleret deres udstyr til de nye svømmeaktiviteter.

Mia Kongerslev har set frem til, at Thyborøn Fritid igen kan tilbyde diverse svømmehold både for børn og voksne. Det skriver Thyborøn Fritid i en pressemeddelelse.

- I en by som Thyborøn med vand til "alle sider" er det vigtigt, at børnene - og selvfølgelig også de voksne - får lært at svømme og bliver dus med vandet, siger Mia Kongerslev.

I Thyborøn Fritid glæder formanden og de nye 90 medlemmer sig over at kunne komme i gang med svømmeaktiviteter og træning i vand – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye børn og voksne i foreningen.

Familietid er kvalitetstid. Derfor har Toms og Danmarks Idrætsforbund skabt Toms Guldpulje. Puljens formål er at forgylde initiativer, der kan få flere familier ud og røre sig. I år har Thyborøn Fritid og 90 andre idrætsforeninger fået støtte til familieidrætsaktiviteter.

Toms Guldpulje uddeler en million kroner i indeværende år, og den forventer i fremtiden at kunne uddele to millioner kroner årligt. Alle idrætsforeninger under Danmarks Idrætsforbund kan ansøge puljen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce