Annonce
Lokalavisen Lemvig

To iværksættere med nyt initiativ: Mærk naturens ro på Venø

Venøs flotte natur giver rig lejlighed til at stresse af. Pressebillede
Lisbeth Hedegaard fra Fabjerg og Laila Mejlholm fra Venø tilbyder afstressende weekender på Venø med natur og mental sundhed i centrum.
Annonce

Venø/Fabjerg: - Det er oplagt, at vi er gået sammen om dette projekt. Naturens ro har en  positiv indflydelse på mennesker, og det er noget, som vi begge arbejder med, siger Lisbeth Hedegaard fra Fabjerg.

Hun har sammen med Laila Mejlholm Olsen fra Venø arrangeret tre weekender på Venø med fokus på naturens ro og mental sundhed.

Den første af de tre planlagte weekender er 18.-19. juli, mens de to andre finder sted i august og oktober.

- Nu begynder vi med disse tre weekender, men jeg håber, at samarbejdet kan udvides til flere arrangementer, siger Lisbeth Hedegaard.

Lisbeth Hedegaard - der i øjeblikket er ved at uddanne sig til naturterapeut - påpeger, at Venø er et perfekt sted til at mærke naturens ro på egen krop.

- Der er ro og god plads på Venø. Her kan du opleve, hvordan naturens ro kan få dig ned i gear og fylde dig med ny energi. Programmet lyder blandt andet på badetur i fjorden, mindfulness og nærvær i og med naturen, bålmad med lokale råvarer, overnatning i det fri samt tid til refleksion, siger Lisbeth Hedegaard.


Der er ro og god plads på Venø. Her kan du opleve, hvordan naturens ro kan få dig ned i gear og fylde dig med ny energi.

Lisbeth Hedegaard, Naturlivet.dk


Laila Mejlholm står blandt andet for mindfulness, mens Lisbeth Hedegaard har det kulinariske som et af sine ansvarsområder.

Annonce

Alt foregår udendørs

Alle aktiviteter foregår udendørs, alle måltider laves over bålet, og deltagerne skal overnatte i hængekøje, shelter, telt eller under åben himmel.

- Vi har dog mulighed for at være indendørs noget af tiden, hvis vejret skulle være dårligt, siger Lisbeth Hedegaard.

Arrangørerne mener, at naturen kan spille en afgørende rolle i stress-forebyggelse.

- I Danmark har vi en meget smuk natur – den ligger lige udenfor døren, er let tilgængelig, gratis at opholde sig i og så er det ligefrem sundt for den mentale sundhed. Nyere dansk forskning viser, at jo oftere mennesker besøger grønne områder og jo længere tid, de tilbringer der – des mindre stressede er de, siger Lisbeth Hedegaard.

Hun påpeger, at naturen derfor kan spille en afgørende rolle i en tid, hvor stress er blevet en folkesygdom med store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser til følge.

Annonce

Fordybelse og nærvær

- Vi vil gerne vise, at man ikke behøver store investeringer for at få fantastiske oplevelser i naturen. Vi vil gerne være med til at formidle danskerne, hvad naturen kan, hvad tid til fordybelse og nærvær kan, uanset om det er omkring bålet med en kop kaffe i hånden, med fødderne i fjorden eller siddende med fokus på fuglesang, siger Lisbeth Hedegaard.

Lisbeth Hedegaard (tv) og Laila Mejlholm står bag Venø-weekenderne med fokus på natur og mental sundhed. Pressebillede

Weekenderne i Venøs natur begynder fredag eftermiddag og slutter søndag lidt før middag. Prisen er 1795 kroner, og så er kost, logi og færgebillet inkluderet.

- Vi har allerede fået de første tilmeldinger, siger Lisbeth Hedegaard.

Der er plads til 10 deltagere på hvert weekendhold.

Laila Mejlholm arbejder i Sundhed & Forebyggelse i Lemvig Kommune, og så har hun sit eget firma på Venø, hvor hun blandt andet tilbyder mindfulness, stresscoaching og healing.

Annonce

Været nede med stress

Lisbeth Hedegaard har også sit eget firma, Naturlivet.dk, hvor man kan finde inspiration til oplevelser i naturen. Her i begyndelsen er firmaet på Facebook - senere kommer en hjemmeside til.

I øvrigt har Lisbeth Hedegaard selv været nede med stress og gået i et forløb hos Laila Mejlholm i Lemvig Kommune - et godt forløb med et positivt resultat, som Lisbeth Hedegaard beskriver det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nu bygger vi bro

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce