Annonce
Lokalavisen Lemvig

Tredje år med sommergolf på seks baner

Flemming Kirstensen fra Søvn & Comfort i Holstebro står igen i år bag den store sommergolfturnering på lokale golfbaner. Arkivfoto

Flemming Kristensen fra Søvn & Comfort i Holstebro er atter bagmanden bag den populære turnering.

Annonce

LOKALT: "Hästens Ferie Golfturnering" er den største golfturnering i Vestjylland, og igen i år spilles turneringen over seks afdelinger på forskellige golfbaner.

Det er Flemming V. Kristensen, indehaver af Søvn & Comfort i Holstebro, der har taget initiativet til sommergolfturneringen, der første gang blev afviklet i 2016 med 769 tilmeldte deltagere. Sidste år var deltagerantallet på samme niveau, så der bliver formentlig travlhed ved computerne, når tilmeldingen til dette års turnering åbner den 1. juni.

- Jeg havde haft tanken om turneringen i flere år. De deltagende lokale golfklubber har taget godt imod konceptet, og tilmeldingerne væltede ind, da turneringen blev lanceret i 2016, fortæller Flemming Kristensen, der har fået masser af ros for initiativet.De seks afdelinger afvikles i Storådalen, Lemvig, Trehøje, Struer, Holmsland og Holstebro, hvor den sidste afdeling spilles 27. juli. Første afdeling på Storådalen spilles den 29. juni.

- Nogle spillere vil gerne være med i alle seks afdelinger, mens andre spiller færre. Meningen er jo, at man har mulighed for at komme rundt på forskellige baner og dyste på golfbanerne, og med Hästens som sponsor er der faktisk også fine præmier, mener Flemming Kristensen.Der er præmier til de bedste i hver af de fire rækker, der spilles i- og der er også en samlet turnering, hvor man skal deltage i mindst tre af afdelingerne for at komme med på Order of Merit.

- Så har vi i hver afdeling en enkelt Hole-in-One-præmie, som er et gavekort på 5.000 kroner til Søvn & Comfort, oplyser Flemming Kristensen, der igen i år glæder sig til at se mange deltagere til denne golfturnering.

De to første år har feriegolfturneringen været en stor succes med mange deltagere.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce