Annonce
Lokalavisen Lemvig

Uønskede planter

Larven af sommerfuglen Blodplet guffer løs af knopperne af engbrandbæger. Planten er giftig, men larven bliver også selv giftig ved at spise af planten. Derfor får larven lov til at være i fred for de fleste fjender. Foto: Benny Gade
Annonce

Klumme: I Danmark findes stort set ikke ”naturlig natur”  som ikke er påvirket af mennesker på en eller anden måde. Det går ud over de vilde planter. Men kan man blive enige om, hvilke vækster der må være her?

På marker og i haver kaldes uønskede planter ukrudt. Det bekæmpes på forskellig vis. Og det er OK, for der skal jo også være plads til mennesker. Men hvad med de andre vilde planter?

For tiden ser man engbrandbægernes gule blomster i grøftekanter og på græsmarker. Men jeg får kuldegysninger over mængden af denne smukke plante. Engbrandbæger er nemlig giftig. Og den breder sig! De fleste dyr æder den ikke, undtagen hvis den findes i hø. Giften ødelægger leveren, og det kan ende dødeligt især for heste. Men biologerne er glade for engbrandbæger. Det er en god nektarplante for vilde bier og sommerfugle. Tamme bier samler også nektar fra brandbæger – derfor bliver honning testet for indholdet af plantens gift. I Danmark har det ikke hidtil været et problem. Engbrandbæger er også værtsplante for den flotte sommerfugl, blodplet. Dens larver er giftige, fordi de opsamler gift fra planten.

Annonce

Udkonkurreres

På enge og strandenge er der ofte udsået græs og kløver. Kløver kan, ved hjælp fra bakterier, samle kvælstof fra luften. Dermed tilføres gødning, og det giver mere føde til husdyrene. Men de vilde planter udkonkurreres af kløver og hurtigtvoksende græs. Det går ud over de insekter, som er tilknyttet specielle planter. Fx blåhatjordbien. Mange bier er dog ikke specialiserede, og er glade for kløverblomsterne.


Engbrandbæger er nemlig giftig. Og den breder sig! De fleste dyr æder den ikke, undtagen hvis den findes i hø. Giften ødelægger leveren, og det kan ende dødeligt især for heste.


I dette forår stod gyvelen særlig flot og lyste op i gult. Gyvel er moderat giftig, men ædes af husdyrene, især om vinteren. Også gyvel samler kvælstof fra luften. Og den breder sig. Men jeg vil da hellere kigge på et væld af vilde blomster, frem for en gyveljungle.

Naturen rummer mange giftige planter, og nogle kan slå en hest eller et kreatur ihjel. Fx gifttyde, som også er dødeligt giftig for mennesker.

Mon ikke vore forfædre har fjernet giftige planter, såvel som dem der tog næring fra afgrøderne? Planter som er giftige, eller spreder mange frø, vil jo helt naturligt brede sig. Det er næppe klogt at stoppe med at fjerne disse!

Annonce

Invasive planter

Overnævnte planter findes naturligt i Danmark. Men der er også planter som er indført, og som nu breder sig i naturen. Mange tager plads op for hjemmehørende arter. Miljøstyrelsen har en liste over uønskede arter, de ”invasive”, som skal bekæmpes. På listen står bl.a. rynket rose, kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt, rød hestehov, glansbladet hæg og bjergfyr. Men mærkeligt nok ikke sitkagran (endnu). Alle de gamle sitkaer spreder ellers et hav af frø. På Gjellerodde holdes hybenroserne nede af fårene, men det myldrer med små sitkaer, som fårene kun har appetit på i frostvejr.

For at opnå mere ”naturlig natur” er det smart at græsse med husdyr om vinteren. Her kan uønskede og invasive planter græsses i bund. Men hvad gør vi med brandbægre og andre giftige planter?

PS: Alle der besøger Gjellerodde er velkomne til at rykke et par sitkaer op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce