Annonce
Lokalavisen Lemvig

Udsolgt til Schaufuss-ballet i Nørre Nissum

Johan Filtenborg Christensen - der stammer fra Lemvig - er blandt danserne, når Peter Schaufuss Balletten opfører "Nøddeknækkeren" i blandt andet Nørre Nissum. Pressebillede

Nørre Nissum: Peter Schaufuss Balletten er igen landet i Danmark fra sit nuværende hjemsted i Edinburgh i Skotland, og i den første halvdel af december opføres "Nøddeknækkeren" 10 gange rundt om på danske scener.

Turneen slutter i festsalen i Nørre Nissum mandag 13. december. Her er der udsolgt. Der var også udsolgt til de to forestillinger i Struer, der begge fandt sted mandag 6. december.

Det fremgår af en pressemeddelelse, at der stadig er enkelte billetter tilbage til nogle af forestillingerne i blandt andet Skive og Aalborg.

Annonce

Efter den danske turné skal "Nøddeknækkeren" opføres i Edinburgh.

Samtidig er Peter Schaufuss Balletten klar med næste sæsons program. Det er netop sendt til teaterforeninger, teatre, kulturhuse og andre steder.

Der er lokalt islæt i "Nøddeknækkeren", der har Johan Filtenborg Christensen blandt danserne. Han er søn af sognepræst Lisbeth Holm Filtenborg fra Lemvig og provst Niels Arne Christensen fra Holstebro.

Selv om det er 12 år siden, at Peter Schaufuss Balletten forlod Holstebro, så eksisterer Peter Schaufuss Ballettens Venner stadig.

- Vi har været hvilende, siden Peter og balletten forlod Danmark. Men vi mødes hvert år og er utroligt glade for, at balletten nu igen kommer på besøg, siger formanden, sygeplejerske Hanne Outzen, Holstebro.

Hun så det som et stort tab for byen, at balletten måtte rejse.

- Peter Schaufuss gjorde ballet folkelig og gav os et ejerskab og mange dejlige oplevelser med balletten. Vi kendte danserne og genkendte dem i bybilledet, siger Hanne Outzen.

Nu er hun sammen med resten af bestyrelsen gået i arbejdstøjet igen.

- Vi hjælper med at sælge billetter og sætte plakater op. Og tilbyder os som "praktiske grise", når balletdanserne ankommer, siger formanden og tilføjer, at venneforeningen i forbindelse med turneen agter at tilbyde tilskuerne medlemskab.


Annonce
Lokalavisen Lemvig

Bio-Huset har solgt 40 procent færre billetter på grund af corona-nedlukning

Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nørlems sognepræst fylder 60 år: Københavneren der faldt for det vestjyske

Annonce
Lokalavisen Lemvig

FLAG Vestjylland er igen klar til at støtte maritime projekter

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Mozarts Requiem er udsat til efteråret

Lokalavisen Lemvig

Bovbjerg Fyr genåbner med kunstudstilling

Lokalavisen Lemvig

Stærke kvinder, fodbold og gode historier

Lokalavisen Lemvig

Apotekeren i Lemvig: Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle interessere mig for at udstille hunde

Lokalavisen Lemvig

Klassisk musik kombineret med lettere jazz

Lokalavisen Lemvig

Corona rammer populær revy: Bliver skubbet med et år

Lokalavisen Lemvig

Hør om årets bedste bøger på Lemvig Bibliotek

Lokalavisen Lemvig

Søfestival ændrer program efter afbud: Ud med Johnny, ind med Poul

Lokalavisen Lemvig

Dansk romantisk komedie blandt ugens film

Lokalavisen Lemvig

Nørre Nissum-pige blandt udstillerne på Museet for Religiøs Kunst: Dejligt at være tilbage

Annonce