Annonce
Lokalavisen Lemvig

Vi gennemfører det: Tænd et lys for Knæk Cancer

Anne Lund med en af de lanterner, man kan købe og deltage med i lysfesten i anledning af Knæk Cancer. Foto: Lars Kamstrup
Kræftens Bekæmpelse i Lemvig arrangerer Knæk Cancer onsdag den 21. oktober
Annonce

Lemvig: Kræftens Bekæmpelse i Lemvig er klar med det næste store arrangement, og denne gang  forventer man, det er lykkedes at sætte et program sammen som sikrer, at det overholder alle corona-retningslinjer, så det ikke skal aflyses.

- Så skulle der komme meget strenge ekstra stramninger. I øvrigt løber de nuværende restriktioner ud nogle dage før arrangementet 21. oktober, men vi har planlagt ud fra, de bliver forlænget, siger formanden for Kræftens Bekæmpelse i Lemvig, Anne Lund.

Det er Knæk Cancer-ugen, der markeres i Lemvig onsdag den 21. oktober, hvor man har delt kampagnen op i tre dele.

- Man kan deltage i dem alle, men ellers kan man vælge at være med i nogle af aktiviteterne. Det er for alle, der vil være med til at styrke kampen mod kræft, siger Anne Lund.

Man støtter økonomisk ved at tænde lys til støtte for kræftramte og for at mindes dem, vi savner. Og fordi man gerne ser en fremtid uden kræft. Man kan købe en lanterne og gå med i lys-ceremonien rundt om Lemvig Sø.

Annonce

Per Larsen taler

Men det hele starter klokken 17.00 med et foredrag i Kirkehuset med  den tidligere chefpolitidirektør Per Larsen, som i otte år var vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse. Han er fortsat ambassadør for Kræftens Bekæmpelse, og i Lemvig vil han tage udgangspunkt i sine egne erfaringer som kræftpatient.


Forhåbentlig kommer der mange, og vi skal nok sørge for, at alle kan deltage uden risiko, da alle forskrifter vil blive overholdt

Anne Lund, formand, Kræftens Bekæmpelse, Lemvig


Man skal tilmelde sig på forhånd, så det er sikret, at alle restriktioner overholdes i Kirkehuset. For entréen får man også en sandwich, så man kan springe aftensmaden over, og der følger en lanterne til den efterfølgende lysfest med.

Andre kan købe lanternen ved Lemvig Sø.

Annonce

Grupper på 50

- Vi har undersøgt, hvordan vi kan gennemføre arrangementet, og politiet har forklaret os, vi skal dele deltagerne op i grupper på 50. Så kan vi på den måde gå rundt om søen med lysene, og i spidsen vil der være vægtere, forklarer Anne Lund.

Man afslutter ved Lemvig Kirke, hvor der vil være korsang ved Notes Koret samt fællessang. Sognepræst Lisbeth Filtenborg vil tale i kirken.

- Vi tror, det kan blive en god aften, hvor vi står sammen om at knække cancer. Forhåbentlig kommer der mange, og vi skal nok sørge for, at alle kan deltage uden risiko, da alle forskrifter vil blive overholdt,  siger Anne Lund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce