Annonce
Lokalavisen Lemvig

Vi taber medlemmer - men ikke til corona

Det er ikke coronaens skyld, at der bliver færre medlemmer i Bøvling Ungdomsforening, siger formand Thomas Holm Husballe. Arkivfoto: Allan Damgaard

Bøvlingbjerg: Det er ikke nedlukning på grund af coronapandemien, der er årsag til, at medlemstallet i Bøvling Ungdoms- og Idrætsforening er for nedadgående.

- Der har været et generelt fald i nogle sportsgrene, men det, tror jeg ikke, skyldes coronaen, siger Thomas Holm Husballe, der er formand foreningen.

Han peger på, at det især har været i nogle af holdidrætterne, der har været en nedadgående tendens i medlemstallet. Blandt andet i håndbolden.

Annonce

- Vi er et lille lokalsamfund, og derfor kan det være svært at samle nok spillere til at kunne stille hold i holdidrætterne. Men jeg tror på, at vi nok skal komme igen, siger formanden.

Tidligere på måneden satte foreningen gang i fodboldsæsonen, og her kan Thomas Holm Husballe mærke, at interessen for at være med er pæn på især ungdomssiden.

Til gengæld mærker han, at der er en interesse for at deltage i de individuelle idrætsgrene.

- De individuelle tilbud kører fint, og det kan vi også mærke, hvis vi tilbyder noget nyt, siger Thomas Holm Husballe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Ny forårsbebuder

Annonce