Annonce
Lokalavisen Lemvig

Viceskoleleder bliver den nye leder

Mie Nordlyng afløser Jens Pedersen som skoleleder på Christinelystskolen i Lemvig. Pressefoto: Lemvig Kommune
Der var to skoler, som den nye skoleleder på Christinelystskolen, Mie Nordlyng, gerne ville stå i spidsen for
Annonce

Lemvig: Det bliver et velkendt ansigt, der flytter ind på lederkontoret på Christinelystskolen i Lemvig.

Den hidtidige viceskoleleder, Mie Nordlyng, kan fremover tage plads i lederstolen. Hun afløser Jens Pedersen, der i slutningen af februar sagde farvel til jobbet som skoleleder for at gå på pension efter 18 år i spidsen for kommunens største folkeskole.

- Jeg har altid gerne villet være skoleleder, og gennem årene har jeg haft to skoler, jeg gerne ville stå i spidsen for. Den ene var Sct. Jørgens Skole i Holstebro, og den anden var Christinelystskolen. I mellemtiden er Sct. Jørgens Skole lukket, og derfor var det naturligt for mig at søge stillingen som skoleleder på Christinelystskolen, siger Mie Nordlyng, der kom til Christinelystskolen som viceskoleleder i 2017.

Inden da var hun i to år afdelingsleder på Mejrup Skole og arbejdede i 12 år som folkeskolelærer på Sct. Jørgens Skole i Holstebro. Hun var også en kort overgang fransk- og engelsklærer på Struer Erhvervsskole, HHX og HTX.

Den 46-årige nye skoleleder bor i Lemvig og havde et godt kendskab til skolen, allerede inden hun begyndte i jobbet som viceskoleleder. Hendes tre døtre har alle gået eller går på skolen, lige som hun også tidligere har siddet i skolebestyrelsen.

Hun ser Christinelystskolen som et eksempel på folkets skole.

- Der er forskellighed, mangfoldighed og diversitet her på skolen. Vi har både elever, der er super velfungerende, men også elever, der skal have lidt ekstra hjælp for at kunne lykkes med at få gode resultater i skolen. Det, synes jeg, er en spændende opgave at arbejde med, siger Mie Nordlyng.

Hun har ikke de store planer om at lave om på skolen, som hun i dag ser har mange af de samme værdier, som hun selv har.

- Jeg kommer ikke til at lave det hele om og lede skolen i en helt anden retning. Men jeg er en anden person, end Jens var, og derfor kommer jeg måske til at justere lidt for at kunne nå de værdier, der allerede er her på skolen, siger Mie Nordlyng, der havde første arbejdsdag med den nye jobtitel i mandags.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce