Annonce
Lokalavisen Lemvig

Vintergræsning og sommerblomster

Græssende heste, der her går sammen med får. Begge er sat til at græsse arealet for at holde græsset nede og skabe bedre vækstmuligheder for sommerens blomster. Arkivfoto: Benny Gade
Annonce

Klumme: Der bliver løftet hoveder og vrinsket; hestene på marken kender bilen. Jeg stiger ud, nærmer mig en hest og rækker hånden frem. Hesten rækker hovedet frem og hilser ved at snuse til mig. Jeg hilser på alle i flokken og mærker mig dyrenes øjne, pels, huld, bevægelse og humør samt markens tilstand. Det, jeg oplever, gør mig glad!

Det er sunde heste, der går på naturarealer om vinteren. Fra naturens side er de forsynet med en pels, der virker skiftevis som regnfrakke og uldjakke. Regnfrakkeudgaven er den, der har været mest i brug i denne grønne vinter. Og når det bliver for varmt med den tykke pels, må man rulle sig – gerne i mudder – for at køle af. Hestene kan sagtens holde varmen. Mikroorganismer i tarmen hjælper med at fordøje det grove vinterfoder, og det producerer varme. Heste kan sove stående, så kroppen ikke afkøles ved kontakt med den kolde jord. Når det rigtigt blæser og regner, vender de rumpen mod vinden, eller finder et sted med læ. Læskure benyttes sjældent, og slet ikke når det blæser. Men hvorfor går hestene ikke inde i en stald og får foderet serveret? Før i tiden stod heste og køer bundet i stalden om vinteren. Inden kunstgødning og traktorer revolutionerede landbruget, var gødning en mangelvare. Al tilgængelig føde, også i naturen, blev brugt op om vinteren. Når dyrene stod på stald og åd hø fra engen, var det let at opsamle gødningen. Så kunne man bruge den, hvor den gjorde mest gavn. I dag er dyrkningsteknikkerne forbedrede, og landbrugsproduktionen er steget. Mange arealer, der før blev græsset, ligger hen med gammelt græs, lyng eller revling. Her er et tykt lag af vissent plantemateriale - førne - og kun få blomster om sommeren. Livet her er mest snegle, svampe og mikroorganismer. Dem skal der også være plads til. Men de er blevet dominerende, i en tid, hvor der er foder nok til husdyrene. Vintergræssende heste æder både friskt græs og førne. Græsset vokser kun lidt, så dyrene kan lettere komme i bund. Det giver lys og plads til vilde blomster om foråret, til gavn for insekter og til fryd for mennesker. Og fuglene nyder godt af de insekter der lever i og af dyrenes gødning. Når du går forbi en flok heste, kan du fristes til at give dem brød og gulerødder. For at opleve kontakten med dyrene, eller fordi du tror, de er sultne. Hestene kommer jo løbende, når de hører brødposen knitre. Men de har kun fokus på godbidderne og kommer måske op at slås. Ligesom mennesker, bliver heste let afhængige af hurtige kulhydrater / tomme kalorier. De står og venter på godbidder og glemmer at lave naturpleje. Heste, der ikke er vant til at forbinde mennesker med mad, græsser naturligt. Her kan du gå i fred i indhegningen, uden at blive opsøgt af lækkersultne, nærgående dyr. Og hvis du tager dig tid, kan du studere dyrenes naturlige adfærd. Og om få måneder kan vi gå tur i naturens blomsterflor og lytte til fuglene. Med vintergræssernes hjælp bliver der mere at nyde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce