Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

100 kunstnere åbner dørene ved efterårets Kunstrunde

Blandt de lokale kunstnere der viser frem er Catharina Nordlindh i Espergærde TeaterHus på Jarlens Grund. Hendes billedunivers indeholder mange kvindefigurer og blomsterabstraktioner i særlige farver. - Vi har håndsprit og holder kærlig afstand, og der er kaffe på kanden, lover hun.
Annonce

Nordsjællandske kunstnere inviterer hvert år indenfor i værksteder og gallerier i det kendte projekt Kunstrunden. Og sådan bliver det også i dette efterår.

Under Kunstrunden er der åbne døre og gratis adgang hos de mange forskellige kunstnere, i hjemmet eller i værkstedet for eksempel. Der holdes åbne døre hos kunstnerne den 5./6. september, begge dage kl. 11-17. Og der er stor fællesudstilling i Kunsthuset Annaborg i Hillerød fra torsdag-søndag kl. 12-16.

Besøgende kan få et overblik og planlægge en rute rundt i Nordsjælland til de kunstnere som de synes har noget spændende at byde på ved at klikke ind på kunstrunden.dk. Foreningen består af ca. 100 af Kunstrunden godkendte kunstnere, og alle kan naturligvis ikke nævnes her. Men der er inspiration at hente på hjemmesiden.

Kunstrunden Nordsjælland blev afholdt for første gang i 2009 og alle medlemmer er specielt udvalgt. Siden 2014 er nye kunstnere vurderet af et eksternt optagelsesudvalg.
Kunstrunden som begivenhed afholdes én gang om året – men de deltagende nordsjællandske kunstnere kan man altså finde mere om på kunstrunden.dk.

Blandt de udstillende lokale kunstnere er blandt andet nedenstående (men der er mange flere på kunstrunden.dk, lige som deres adresser er tilgængelige der). Kunstnerne kommer fra hele Nordsjælland, og finder man de næreste lokale kunstnerne viser de alle enten keramik, glaskunst, maleri, grafik, installationer, skulpturer, papirkunst, tekstilkunst eller lignende. Blandt de deltagende finder man: Bjørn Rønne, Catharina Nordlindh, Christina Clemen, Hanne Thordsen, Hanne Marie Winkel, Jaqueline Uhrenholdt,  Kristian Pedersen, Janina Wesnæs Jørgensen, Lis Engel, Ann Hagström, Maj-Britt Pedersen, Anita Corfixen, Erik Reime, Randi Hattens, Susanne Sannemand Kjøller og Susanne Bondrop med mange flere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce