Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

268 har tilmeldt sig: Snart går sauna-byggeri i gang

Byggeriet af en sauna ved Langebro Ålsgårde indledes i midten af maj. Foto: Lars Johannessen.
Foreningen Ålsgårde Hellebæk Havbad forventer at tage første spadestik til den nye sauna ved Langebro i midten af maj. Men byggematerialer er steget markant i pris under coronakrisen, så foreningen skal skaffe flere penge.

Inden længe begynder byggeriet af en ny sauna ved Langebro i Ålsgårde.

Foreningen Ålsgårde Hellebæk Havbad, som blev stiftet i slutningen af januar 2019, forventer at det første spadestik bliver taget i midten af maj.

Der er indtil videre 268, der har tilmeldt sig foreningen, oplyser formand Maria Petersen, som bor i Hellebæk.

- Der er virkelig mange, der gerne vil være med, og jeg har også en forhåbning om, at medlemstallet vil stige yderligere, når vi går i gang med at bygge den, siger Maria Petersen, der i 2018 tog initiativ til arbejdet med at få en sauna til det sociale samlingspunkt i Ålsgårde.

Der vil være udsigt til Øresund fra saunaen. Illustration: Nørgaard Arkitekter

Samlet set har foreningen modtaget 650.000 kroner i støtte fra DGI, Helsingør Kommune, Lokale og Anlægsfonden, Servicefirmaet Renell, Spar Nord, Dansk Idrætsforbund og Vida.

Senest har ejendomsmægler Peter Leander fra Hornbæk også bakket op som sponsor.

Annonce

Coronakrise får byggematerialer til at stige i pris

Under coronakrisen er byggematerialer dog steget væsentligt i pris, da udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor er den endelige pris på saunaen steget til 950.000 kroner, og dermed mangler foreningen 300.000 kroner, oplyser formanden.

- Vi har søgt alle de fonde, vi overhovedet kunne, og vi har fået et utal af afslag, så man kan godt blive lidt modløs til sidst. Men jeg er nu sikker på, at det godt kan lade sig gøre. Nu går vi i gang med at bygge for de penge, vi har, og så håber vi, at der stille og roligt kommer flere penge ind, siger Maria Petersen, der slår fast, at foreningen vil være dybt taknemmelig for flere lokale sponsorer.

Udvendig beklædes væggene med sortmalet træ, og taget afdækkes med tagpap. Indvendigt indrettes et mindre omklædningsrum - og saunaen som vender ud mod vandet. Illustration: Nørgaard Arkitekter

Formanden forklarer, at det er muligt at bygge en færdig og funktionel sauna for de 650.000 kroner, men der er dele af det arkitekttegnede projekt, der ikke kan færdiggøres uden yderligere midler.

Det er Nørgaard Arkitekter, der har tegnet saunaen, som beskrives som et “hus, der er udformet, så det falder godt ind i det maritime miljø ved Langebro.”

Udvendig beklædes væggene med sortmalet træ, og taget afdækkes med tagpap. Indvendigt indrettes et mindre omklædningsrum - og saunaen som vender ud mod vandet.

Tømrer- og snedkermester Kim Lundbak står for byggearbejdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Sådan påvirker corona karaktererne: Her er de bedste og dårligste skoler i Helsingør

Lokalavisen Nordsjælland

93-årige Arne Magnussen lancerer sit syvende puslespil fra lokalområdet: Velkommen til Snekkersten set fra oven

Lokalavisen Nordsjælland

Efter corona: Hvordan skal vores byer genopstå?

Lokalavisen Nordsjælland

I Kvickly Helsingør får medlemmerne mulighed for at være med til at bestemme: Vær med til at bestemme, hvad der er vigtigt i din butik

Annonce