Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

93-årige Arne Magnussen husker befrielsen, som var det i går: Alle råbte og skreg af glæde

93-årige Arne Magnussen var 12 år gammel, da Danmark blev besat. På det tidspunkt boede han i Gilleleje med sine otte søskende og mor og far. Her et foto fra 2020. Foto: Lars Johannessen
Helsingør-fotografen Arne Magnussen var 17 år, da budskabet om Danmarks Befrielse lød. Det var en oplevelse, som selv efter 76 år, står knivskarpt i hukommelsen.

HELSINGØR: "I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig".

Sådan lød indledningen til den radio-speak, som den danske radiovært Johannes G. Sørensen efter en længere pause i radioen omkring klokken 20.35 den 4. maj 1945 meddelte lytterne. Meddelelsen kom midt i den normale nyhedsudsendelse, hvor Johannes G. Sørensen blev afbrudt i nyhedsoplæsningen og fik overbragt beskeden. Det skete via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse.

Råbte og skreg af glæde

Det var ikke alle, der sad og lyttede til radioen, da budskabet om Danmarks befrielse pludselig lød gennem højtalerne. Men ingen var i tvivl. For med et var der uden sidestykke liv og fest i gaderne, fortæller Arne Magnussen.

Han var 17 år gammel og den aften befandt han sig sammen med nogle kammerater få sekunder før mennesketomme gader - på Emdrupvej ved det ydre Østerbro.

- Jeg kan huske det lige så tydeligt. Jeg var sammen med min klike, vi var fem rødder samlet. Vi gik stille ned af vejen, den var fuldstændig øde - alle sad inde i husene. Lige pludselig sprang alle døre op, og folk kom ud på gaden, mens de råbte og skreg af glæde og dansede rundt. Det var en fantastisk oplevelse, fortæller han.

Et foto af Arne Magnussen fra 1954, året efter han påbegyndte arbejdet som fotograf i Helsingør. Privatfoto.

Eventyrligt

Tyskernes tilbagetrækning kom ikke helt bag på Arne og hans kammerater. Selv om det var forbudt, lyttede de nemlig med på den engelske radiokanal.

- Vi havde hørt fra England, hvordan tyskerne var tæt på at overgive sig. Det var forbudt at lytte til den engelske kanal. Det kunne man blive arresteret for. Men vi gjorde det alligevel, fortæller han.

Den spontane fest, der opstod i kølvandet på budskabet om befrielsen, fortsatte lige til den lyse morgen.

- Alle tog afsted ind til København. Der blev festet overalt. Det var fuldstændig kaotisk. Folk sad endda ovenpå sporvognene. Der var tæt med mennesker, og folk løb rundt med Dannebrog. Det var eventyrligt, fortæller han.

Annonce

En kontrastfyldt tid


Det var en forfærdelig oplevelse. Bent døde for øjnene af os. Han var 14-15 år og var lige startet i lære hos købmanden

Arne Magnussen


Tanken om at krigen var slut, og den lykkerus der fulgte, er også et minde, Arne Magnussen aldrig har glemt.

- Det var både en store lettelse og en følelse af, at nu var vi endelig frie - nu åbnede verden sig for os igen. Vi jublede alle sammen over, at krigen var slut, fortæller han.

Selv husker han krigen som en både alvorlig men også spændende tid - set med ungdommens  øjne.

-Mærkeligt nok synes jeg på mange områder, at det var en spændende tid - selv om det var uhyggeligt. Vi var bare nogle unge lømler. Vi lavede alle de numre, vi kunne finde på, fortæller Arne Magnussen.

Annonce

En lille sabotage

En af de påfund han husker fra krigens tid, var da han sammen med slænget samlede penge nok ind hos venner og bekendte til at købe hele partiet af nybagte napoleonskager fra den lokale bagerbutik - udelukkende for at genere tyskerne.

- Der lå en tysk skole tæt på bageren, som tyskerne brugte til indkvartering af soldater og flygtninge. Tyskerne havde for vane at købe napoleonskager fra bageren. Den dag var alt udsolgt. Det var en lille sabotage. Vi delte kagerne ud til alle, der havde givet en skærv, fortæller han.

Annonce

Skudt for øjnene af sine kammerater

Men det var bestemt ikke kun sjov og ballade. Særlig en episode står prentet i hans sind. Et par år inde i krigen oplevede han på klods hold en kammerat, der blev ramt i ryggen af en forbipasserende kugle affyret i forbindelse med en duel mellem svært bevæbnede danske modstandsfolk og besættelsesmagten. Episoden foregik på en vej på Østerbro, hvor tyskerne pludselig dukkede op og overraskede modstandsfolkene - som kort forinden var kommet stormende forbi for at spørge, om de måtte låne nogle cykler til at flygte væk på.

- Det var en forfærdelig oplevelse. Bent var 14-15 år og var lige startet i lære hos købmanden. Han fortalte, at han ville løbe hjem til sin mor, fordi hun altid blev så nervøs for ham. I det samme dukkede tyskerne op, og der blev skudt med geværer fra begge sider. Bent blev ramt af en kugle og døde for øjnene af os. Det var uhyggeligt, at de kunne finde på at skyde, mens der befandt sig en dreng på vejen, fortæller Arne Magnussen.

Annonce

En farlig tid

Ud over rationeringsmærker som følge af knaphed på almindelige fødevarer som kaffe, smør og mel, så kan Arne Magnussen også klart erindre, hvordan han var nødt til - efter udgangsforbuddet klokken 20 - med bankende hjerte at skjule sig for tyskerne, når tiden løb fra ham.

- Det var ikke nemt at være ung. Vi spillede tit kort og ofte blev klokken mere end otte, før vi var færdige. Så skød vi genvej over hækkene. Hvis vi var blevet opdaget, havde vi risikeret at blive skudt, fortæller han.

Annonce

Voksede op i Gilleleje

Arne Magnussen var 12 år gammel, da krigen brød ud. På det tidspunkt boede familien - som talte tilsammen ni søskende og mor og far - i Gilleleje.  De sidste tre år af krigen boede familien på Østerbro. Det skete for at sikre børnene en god skolegang.

- Der manglede lærepladser. Når man boede der, blev man enten fisker, landmand eller tømrer, fortæller han.

Arne Magnussen var ved krigens afslutning i lære som fotograf. Desværre hang kameraet ikke om halsen på ham, den 4. maj om aftenen.

- Det har jeg tit ærgret mig over, fortæller han.

Annonce

Et minde for livet

Hvert år når datoen rammer den 4. og 5. maj vender minderne tilbage. Desværre er der ikke længere så mange at dele dem med. Kammeraterne fra dengang er alle borte, og der er kun tre nulevende søskende.

- Jeg tænker altid tilbage og fornemmer stemningen fra dengang. I mange år satte jeg lys i vindueskarmen for at mindes aftenen. Det er jeg kommer bort fra gennem årenes løb. Der sker så meget andet, fortæller Arne Magnussen.

Arne Magnussen har en lang og aktiv karriere bag sig som presse- og luftfotograf - bosat i Helsingør. Trods sine 93 år er han stadig aktiv som fotograf - og han har også flere fotobøger bag sig, og har foreløbig produceret otte puslespil med motiver fra lokalområdet.

Annonce

Uden sammenligning

Det seneste år har han som følge af corona holdt sig hjemme. For en måned siden fik han andet vaccinestik og kan nu bevæge sig mere frit omkring. Men selv om det er lidt som at få livet tilbage igen, så er det på ingen måde sammenligneligt med befrielsen tilbage i maj 1945, fortæller han.

- Selv om der er en del af følelsen - nu er vi frie og kan gøre hvad vi vil, så tåler det ikke sammenligning med dengang. Jeg har netop talt med mine børnebørn om det, som beklagede sig over, alle de ting de ikke må på grund af corona. Som jeg sagde til dem: " Ved I hvad, vi var besat i fem år og måtte leve med både begrænset frihed og mangel på fødevarer. Børnene dengang anede ikke, hvordan en banan og chokolade smagte". Skulle du købe et stykke smørrebrød, skulle du medbringe et fem grams smør-rationeringsmærke. Tænk engang. Der er  ikke mangel på noget i dag, konstaterer Arne Magnussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Det kan du se i biograferne

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Purunge vidner møder op retten: 15-årig dreng forsvarer sig mod anklager for voldtægt af mindreårig i Snekkersten

Lokalavisen Nordsjælland

En gevinst for Helsingør eller ej? Vi har spurgt seks borgere på gaden om deres holdning til HH-forbindelsen

Annonce