Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Behovet for julehjælp eksploderer i Helsingør Kommune: - Det er en virkelig trist udvikling

Sidste år leverede Kvickly madvarer og gaver til Frelsens hær i Helsingør. Det gør de igen i år. Foto: Arkivfoto/Torben Sørensen
Et stigende antal økonomisk trængte børnefamilier søger julehjælp i Helsingør Kommune. Det fortæller flere organisationer.

JULEHJÆLP: Behovet for julehjælp i Helsingør Kommune har nået nye højder.

Tal fra lokale julehjælps-organisationer viser, at flere og flere familier søger om hjælp til at få en flæskesteg på bordet og julepynt i hjemmet.

- Det er en virkelig trist udvikling, siger formanden for Mødrehjælpen i Helsingør, Anette Prüsse Jensen.

Annonce

Sidste år søgte 88 familier julehjælp hos Mødrehjælpen. I år er tallet steget til over 200 ansøgere.

De er meget taknemmelige, kanon-glade, og det redder virkelig deres jul. Jeg bliver så glad, når jeg kan se resultatet af alle de timer og kræfter, vi har lagt i det.

Anette Prüsse Jensen, formand for Mødrehjælpen i Helsingør.

Det er ikke kun hos Mødrehjælpen, at situationen ser sådan ud. Blå Kors' afdeling i Helsingør Kommune er gået fra 61 ansøgere i 2020 til 81 i år. Hos Frelsens Hær er tallet gået fra 308 til 371 ansøgere i kommunen. Dog er det ikke alle ansøgere, der får julehjælp.

- Det kommer ikke som nogen overraskelse. Det er den tendens, vi har set, siden vi startede med at dele julehjælp ud i Helsingør for fem år siden, siger leder af Frelsens Hær i Helsingør, Ib Worm.

Julehjælp i Helsingør Kommune

Blå Kors

Ansøgninger i Helsingør Kommune 2021: 81

Tildelt julehjælp i Helsingør Kommune 2021: 12

Ansøgninger i Helsingør Kommune 2020: 61

Tildelt julehjælp i Helsingør Kommune 2020: 10

Frelsens hær

Ansøgninger i Helsingør Kommune 2021: 371

Tildelt julehjælp i Helsingør Kommune: 212

Ansøgninger i Helsingør Kommune 2020: 308

Mødrehjælpen

Ansøgninger i Helsingør Kommune 2021: 202

Tildelt julehjælp i Helsingør Kommune 2021: Ikke tal på endnu

Ansøgninger i Helsingør Kommune 2020: 88

Tildelt julehjælp i Helsingør Kommune 2020: 61

Hurtigt pressede

Ifølge Anette Prüsse Jensen er det sårbare familier, der har økonomiske problemer eller døjer med sygdomme, der søger om julehjælp.

- For nogle kan det være en tandlægeregning, der ødelægger deres økonomi, siger hun.

Hos Frelsens Hær er det primært børnefamilier, hvor forældrene oftest er på kontanthjælp.

Hvem modtager julehjælp?

De børnefamilier, der bliver godkendt til at modtage julehjælp, befinder sig i en økonomisk og social udsat situation. Det er familier, der er mærket af sygdom, eller traumatiseret af psykisk og fysisk vold. Familier, hvor både mor, far og børn er utrygge og stressede, fordi begge forældre måske står uden job. Familier, hvor der hverken eroverskud eller økonomi til det mest basale.

For at ansøge om julehjælp skal man leve op til følgende krav:

  • ansøger skal have hjemmeboende børn under 18 år
  • ansøger skal have under normalt forbrug
  • ansøger skal have været ude for en hændelse, der gør hverdagen og økonomien svær at overskue

- Kontanthjælpen er ikke så høj i Danmark, så hvis du også har et stort medicinforbrug og gammel gæld, så bliver de hurtigt pressede, siger Ib Worm.

Den kristne organisation får en masse donationer fra private, firmaer og forskellige fonde og bruger i år 162.000 kroner på julehjælp til 212 familier.

Annonce

Redder julen

Søndag den 19. december uddelte Mødrehjælpen deres julehjælp ud og for Anette Prüsse Jensen er det noget helt særligt at kunne hjælpe de trængte familier.

- De er meget taknemmelige, kanon-glade, og det redder virkelig deres jul. Jeg bliver så glad, når jeg kan se resultatet af alle de timer og kræfter, vi har lagt i det, siger formanden, der får hjælp af omkring 60 frivillige.

Frelsens Hær deler julepakker ud for 162.000 kroner. Foto: Arkivfoto/Torben Sørensen

Mandag og tirsdag den 20. og 21. december delte Frelsens Hær deres julehjælp ud.

- De er bare glade. Det er en fornøjelse at dele julehjælpen ud, og vi prøver bare at gøre til en god dag, siger Ib Worm, der har spredt uddelingen ud over to dage for at de 212 familier ikke skal klumpe sig sammen på adressen i Strandgade.

Annonce

Julehjælp i fremtiden

Mødrehjælpens forkvinde Anette Prüsse Jensen kan godt være bekymret for, at tendensen kan fortsætte de kommende år.

- Lige nu kan jeg ikke se, at udviklingen stopper. Vi skal tilbage til en normal tilværelse uden corona, før jeg tror, vi kan se en forskel, siger hun.

Ib Worm er usikker på om tallet vil vokse i fremtiden.

- Noget kunne godt tyde på det, for priserne på fødevare stiger, og med det taget i betragtning kunne jeg godt se antallet af familier der søger julehjælp stige igen, siger han.

Frelsens Hær har måtte fjerne hasselnødder fra deres julepakke, fordi prisen var steget for voldsomt.

Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Ugens klumme: - Forbløffende mange har dimser hængende ud af ørerne

Annonce
Indland

Smitten raser: Sygefravær får DSB til at aflyse tog

Annonce
Indland

Sverige afviser danskere efter nye coronarestriktioner

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Han vil ikke selv ud i rummet - fra jorden styrer Torden-Torsten Danmarks største rumprojekt

Lokalavisen Nordsjælland

Ugens film: Det kan du se i biografen

Lokalavisen Nordsjælland

Lone og 30 andre frivillige deler 1000 kilo julemad ud til trængte familier: - Jeg gør det, fordi jeg ved, jeg kan gøre en forskel

Lokalavisen Nordsjælland

Mød mammutten fra Hornbæk: Sådan så Nordsjælland ud for 45.000 år siden

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Indland

Region til 40.000 ansatte: Coronapas eller hjem uden løn

Annonce