Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Benedicte kæmper for kvinder i bilbranchen: - Jeg havde ikke gjort det igen

Benedicte Engel startede Kvindernes Bilmagasin i 2017 og har siden oprettet flere netværk for kvinder i bilbranchen. Fotograf: Charlotte de la Fuente for Helsingør Dagblad
Med Kvindernes Bilmagasin og forskellige netværk ønsker Benedicte Engel at skabe mere lighed i en branche, som længe har været mandsdomineret.

BILER: »Find på noget andet«.

Det er, hvad Benedicte Engel fik at vide, da hun for mange år siden fortalte sin far, at hun ville arbejde med biler.

I fire generationer havde Benedicte Engels familie arbejdet i bilbranchen, og alligevel ønskede faren ikke, at hun skulle føre traditionen videre. Ikke fordi, han ikke stolede på hendes evner, men fordi det ikke var noget for piger at være i den hårde og mandsdominerede branche.

Annonce

- Jeg ved selvfølgelig godt, at det var kærligt ment, da han sagde det. Han sagde det for at passe på mig, smiler Benedicte Engel, 38 år.

Større stemme

Alligevel valgte Benedicte, som bor i Espergærde, at trodse farens råd. I mange år arbejdede hun nemlig som sælger hos Mercedes i Hørsholm, og siden har hun at kastet sig ud i sit første iværksættereventyr.

I 2017 stiftede Benedicte Engel således Kvindernes Bilmagasin, som er et digitalt magasin.

- I min tid som bilsælger oplevede jeg, hvor lidt branchen gjorde for at nå ud til kvinder, men også hvordan kvinder oplevede at blive misforstået og overset, når de trådte ind i en bilforretning eller på et værksted, forklarer hun.

Og ikke nok med det. Hun oplevede også, hvordan folk så skævt på, at hun som kvinde var bilsælger.

- Jeg gik ofte over til kunderne og spurgte, hvad jeg kunne gøre for dem. Så sagde de, at de gerne ville tale med en sælger. Det var ikke unormalt, at det skabte overraskede miner, når jeg fortalte, at jeg altså var sælger, forklarer Benedicte.

- Uden at det skal blive et feministisk projekt, er mit mål, at kvinder skal få en større stemme i branchen. Lige nu er det kun hver tiende medarbejder, som er kvinde. Jeg vil være med til at ændre kulturen. Den trænger til et frisk pust, tilføjer hun.

Annonce

Fællesskaber

En af måderne, Benedicte Engel vil give kvinder en større stemme i bilbranchen er med hendes nye kvindenetværk.

Benedicte Engel bor i Espergærde med sine to børn og sin mand. Manden deler Benedictes interesse for biler. Fotograf: Charlotte de la Fuente for Helsingør Dagblad

- Jeg har nogle gange følt mig lidt alene i branchen, og det har siden vist sig, at der er andre, som tydeligvis har samme oplevelse, fortæller hun.

Derfor mødtes Benedicte Engel og 30 andre for første gang i sidste uge, hvor alt fra bilinteresserede kvinder til Audis pressechef deltog. Med netværksmøderne, som foregår seks gange årligt, vil hun styrke kvinderne i branchen og skabe grobund for bedre sparringsmuligheder.

- Det er vigtigt at have nogen, man kan sparre med i et fortroligt rum, siger hun.

Udover det nye netværk arbejder Benedicte Engel også på en kvindelig bilklub. Den skulle have været lanceret i juni, men forskellige omstændigheder har udskudt startskuddet til august.

- Man kommer til at kunne købe forskellige medlemskaber. Køber man det fulde inkluderer det dage, hvor der vil være prøvekørsel af eksklusive biler, vinsmagning, wellness-ophold og meget mere selvforkælelse, siger Benedicte, som snart åbner for tilmelding.

Annonce

Iværksætter

Det er omtrent fire år siden, Benedicte Engel kastede sig ud i sit iværksættereventyr. Hun føler selv, at det har kastet meget godt med sig, men det har kostet mere tid, end hun havde regnet med.

- Hvis du spurgte mig, om jeg ville gøre det igen, er svaret klart: Nej, det vil jeg ikke. Det har været helt vildt hårdt, siger hun og fortsætter:

- Alligevel er jeg glad for, at jeg gjorde det, for jeg er jo stolt af magasinet og netværkene, siger hun.

Undervejs har hun flere gange overvejet at kaste håndklædet i ringen og vende tilbage til et job, som det hun havde før. De tanker har hun imidlertid lagt til side. Ikke mindst på grund af den respons, hun har fået på hendes arbejde.

- Jeg er i en unik position, hvor jeg rent faktisk kan ændre på kvindernes position i branchen, og derfor ville det jo også være synd at smide det hele på gulvet.

- Jeg møder mange, som sætter pris på mit arbejde og som siger, at jeg endelig skal fortsætte, smiler hun.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Undgå plast-emballage – og spar penge

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Kom til gratis dukketeater i Humlebæk

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Caia gik ned med stress to gange før hun fandt frem til det, der gør hende glad: Nu blomstrer hun hver dag

Lokalavisen Nordsjælland

Den spiser din pant, mens pengene tikker ind på dit kort: Pantstation i Helsingør bliver den første af sin slags herhjemme

Lokalavisen Nordsjælland

Send landsholdet godt afsted til kamp: 'Det bliver som, når Egon Olsen bliver løsladt - bare større'

Lokalavisen Nordsjælland

Superstudent, iværksætter og aktiehaj med socialt engagement: Raaman fra Humlebæk har lavet 31 tolvtaller

Lokalavisen Nordsjælland

Hellebæk Kohaves Venner og Dansk Botanisk Forening: Kom til Vilde blomsters dag

Lokalavisen Nordsjælland

Seks uønskede besøg hver dag i Nordsjælland:  Sådan kan du snyde tyven i ferien

Lokalavisen Nordsjælland

Drop-in dåb i Sthens Kirke

Lokalavisen Nordsjælland

Axeltorv kommer til at flyde i honning og jordbær

Lokalavisen Nordsjælland

Nærheden er lige til at spise: Annette og Erik fra Villa Brinkly satser på bæredygtig hoteldrift og vilde råvarer

Lokalavisen Nordsjælland

Øresundsakvariets havsafariture reddet på målstregen: I år sætter turene rekord

Lokalavisen Nordsjælland

Nye begyndelser: En kæmpe udfordring at vende tilbage til en hverdag

Lokalavisen Nordsjælland

Overraskende udvikling i antallet af konkurser: - Der gemmer sig en tikkende bombe

Lokalavisen Nordsjælland

Vind billetter og turpas til Tivoli

Lokalavisen Nordsjælland

Havne aflyser Sankt Hans for andet år i træk: Vi tør ikke risikere at være en superspreder-begivenhed

Lokalavisen Nordsjælland

Grænsetrafik: Nu kan danskere rejse frit til Sverige

Lokalavisen Nordsjælland

Arnes kolonihavehus har fire hjul, bliver trukket af en traktor og har solceller på taget: Arne tøffer Danmark rundt

Lokalavisen Nordsjælland

Golf: 17-årigt talent fra Helsingør vinder DM-sølv

Lokalavisen Nordsjælland

Jubel på Axeltorv: Denne gang startede vi med et mål

Lokalavisen Nordsjælland

Arkæologer inviterer til åbent hus ved Kelleris Hegn: Se de spændende udgravninger

Lokalavisen Nordsjælland

Grundlovsdag: Burnin Red Ivanhoe  giver koncert på Haandværkeren

Lokalavisen Nordsjælland

40 år med fuldt gehør: Bent hører det andre ser

Annonce