BERGS BUREAU: - Hvorfor er de store projektører over det ny stadion på Gl. Hellebækvej tændt midt på dagen i fuld solskin, som det har været tilfældet flere gange i den seneste tid?
Sådan spørger vor læser Erik Ungstrup Friis, som også gerne vil have at vide, hvem der skal betale for el-regningen.
Det skal Brøndby IF.
Ja, for det er Brøndbys superligahold, der har spillet på banen i tre dage i sidste uge.
Superbilleder kræver superlys
- Klubben har ikke selv en kunstgræsbane og savnede mulighed for at træne på en bane, der lever op til internationale kriterier, og sådan en har vi jo nu i Helsingør. Derfor lejede klubben stadion og brugte kunstgræsbanen til træningsformål, men også til at spille en træningskamp mod FC Helsingørs 1. divisionshold, forklarer chefen for kommunens idrætsanlæg, Jesper Lyngsøe Christensen.
Jesper Lyngsøe Christensen, chef for kommunens idrætsanlægPå grund af corona har vi for nylig måttet sige nej tak til forespørgsler fra den engelske Championship-klub Brentford, som ville træne på stadion i nogle dag
Nu er det jo ikke sådan, at spillerne ikke kan se hinanden på banen i fuld dagslys, men træningsopholdet for de brøndbyske superligaspillere skulle filmes, og med de krav, der stilles til billedkvaliteten i vore dage, er end ikke fuldt dagslys kraftigt nok, hvis man vil filme og lave super slow-sekvenser i højopløst format, i flæng kaldet HD, 4K og - snart - 8K.
Nej tak til Brentford
Brøndby IF er i øvrigt ikke de eneste, der har lagt billet ind på Helsingørs kunstgræsbane og stadionfaciliteter i den senere tid.
- På grund af corona har vi for nylig måttet sige nej tak til forespørgsler fra den engelske Championship-klub Brentford, som ville træne på stadion i nogle dage - og til Dansk Boldspils Union, som ville holde en fire nationers U21-turnering for fodboldlandshold på det nye stadion, fortæller Jesper Lyngsøe Christensen med ærgrelse i stemmen.