Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Biavler og trøffelekspert: Nicolaj har smag for chokolade

Nikolaj Wium har haft travlt op til påske, men det er ikke det tidspunkt af året, hvor der er størst efterspørgsel på de lækre chokolader, som han fremstiller hjemme i sit anneks, der er indrettet og godkendt som industrikøkken. Foto: Tine Zedeler
Det er mere end 20 år siden, at Nicolaj Wium kastede sig ud i kunsten af lave fyldte chokolader. En hobby, der hurtigt resulterede i at Nicolaj Wium vandt Danmarksmesterskabet i Chokolade. - Det var på den måde, jeg fandt ud af, at jeg havde talent, fortæller han.

Det var Nicolajs to døtre og daværende kone, der for 22 år siden vakte hans interesse for at lave hjemmelavede, fyldte chokolader.

- Min ekskone og døtre talte om, hvordan man selv kunne lave chokolade. Så tænkte jeg: Det må jeg prøve at lave. Det var mig, der lavede chokoladerne og dem, der spiste dem, fortæller Nicolaj Wium.


Jeg kan rigtig godt lide processen med at lave chokolade. Der er smadder spændende

Nicolaj Wium


Et par år efter, han kastede sig ud i at lave hjemmelavede chokolader, tilmeldte Nicolaj Wium sig en chokoladekonkurrence udskrevet af  Politiken - og vandt både en første og anden plads og kunne kalde sig selv for Danmarksmester i Chokolade.

- Det var på den måde, jeg fandt ud af, at jeg havde et talent, fortæller han.

Nicolaj Wium har sin "egen smag"- og laver kun fyld af ren trøffel. Trøffelfyldet består af tre ingredienser - chokolade, piskefløde og smør.

- Det synes jeg giver den bedste smag. Det var også det, jeg vandt på, fortæller han.

Annonce

En hobby

Nicolaj Wium laver selv sin chokolade hjemme i det godkendte køkken i annekset i Bøtterup. Inden han flyttede fra Hornbæk til Bøtterup for nogle år siden, lånte han et køkken på Munkeruphus. Produktionen af chokolader foregår i mindre skala. Det særlige ved hans måde at lave chokolade på er nemlig, at den helst skal spises indenfor tre måneder. Produktionen foregår på hobbyplan.

-  Jeg kan rigtig godt lide processen med at lave chokolade. Der er smadder spændende, fortæller han.

Nicolaj Wium har også to gange indenfor de seneste ti år deltaget i en chokoladekonkurrence i middelalderbyen Obidos i Portugal. For otte år siden fik han muligheden for at komme til Grønland for at undervise i at lave chokolade. De seneste fem år har han været tilknyttet som underviser i FOF-regi. Han underviser både på Vestegnen, i København og Nordsjælland og har løbende seks, syv kurser hvert sted. Der har dog på grund af corona været småt med kursusaktiviteter det seneste års tid.

- Der sker ikke en dyt. Vi håber på, at der sker noget igen efter påske, siger Nicolaj Wium.

Annonce

Tre bistader blev til 60

Den 70-årige chokolademager har også en anden stor interesse - som han dyrker sideløbende med kursus-aktiviteter og salg af chokolader -nemlig biavl. Det startede med tre bistader hjemme i baghaven, som blev til fem, hvorefter Nicolaj udvidede produktionen til 40 kunststof-bistader - som nu er blevet til 60. Herfra bliver der produceret mellem to og fire tons honning årligt.

Både honning og chokolader bliver solgt på stadepladsen på Axeltorv. Selv om Nicolaj også bruger honning i sine hjemmelavede chokolader, så duer den honning han selv producerer, paradoksalt nok ikke til formålet.

- Den er ikke kraftig nok i smagen. I stedet bruger jeg lynghonning fra Vestjylland, fortæller han.

Nikolaj Wium er udover chokolademager også inkarneret biavler. Foto: Tine Zedeler
Annonce

November er højsæson

Selv om den inkarnerede chokolademager aktuelt har et pænt salg af hjemmelavede påskeæg,   er det november måned, der er hans travleste.

- Det er på det tidspunkt at året, hvor der er rigtig mange, der gerne vil have et kursus, og hvor købelysten er størst, fortæller han.

Hans bedste råd til andre, der gerne vil give sig i kast med at lave hjemmelavede fyldte chokolader er at bruge kvalitetschokolade.

-Jeg bruger selv en belgisk chokolade af mærket Callebaut, fortæller han.

Det kræver ikke en lang inventarliste selv at gå i gang med at lave chokolader. De basale værktøjer tæller foruden en tykbundet kasserolle - en bagemåtte af silikone, nogle forme, en spatel og et termometer - så er man i gang, fortæller Nicolaj Wium.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Sådan påvirker corona karaktererne: Her er de bedste og dårligste skoler i Helsingør

Lokalavisen Nordsjælland

93-årige Arne Magnussen lancerer sit syvende puslespil fra lokalområdet: Velkommen til Snekkersten set fra oven

Lokalavisen Nordsjælland

Efter corona: Hvordan skal vores byer genopstå?

Lokalavisen Nordsjælland

I Kvickly Helsingør får medlemmerne mulighed for at være med til at bestemme: Vær med til at bestemme, hvad der er vigtigt i din butik

Annonce