Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Charlotte har fået succes som iværksætter efter årelangt smertehelvede: Mit arbejde blev min medicin og mindfulness

Det var et tilfælde, der førte til at Charlotte Tøt Jensen kastede sig ud i at lave håndlavede lampeskærme med sjæl. Fotograf: Charlotte de la Fuente.
Det var en tilfældighed, at iværksætter og butiksindehaver Charlotte Tøt Jensen fandt sin egen alternative vej ud af et kronisk smertehelvede efter et alvorligt cykelstyrt.

HELSINGØR: I baggården skjult fra Bjergegade, i den ende der er tættest på Axeltorv, gemmer butiken igen-i-brug sig. Det er der en del kunder fra København og Jylland, der allerede ved. For det er dem, indehaver Charlotte Tøt Jensen, har flest af.

-Der er mange, der bliver overraskede over jeg er her. Der er endda nogle, der følger butikken på Instagram uden at være klar over, at jeg har butik i Helsingør, fortæller Charlotte Tøt Jensen.

Den 48-årige butiksindehaver har stor succes med salg af håndlavede og specialdesignede unika lampeskærme, som har et stort marked - ikke mindst udenfor Helsingør.

Annonce

- Jeg sælger rigtig virkelig mange lampeskærme. Jeg har måtte ansætte en deltidsmedarbejder for at kunne følge med, fortæller Charlotte Tøt Jensen.

Solgt ved et tilfælde

Ideen til de håndlavede lampeskærme, som er beklædt med smukke tekstiler i alle farver og mønstre opstod ved en tilfældighed, da Charlotte Tøt Jensen manglede en pæn lampeskærm til en lampe i butikken. Så gik hun selv i gang. Og den næste kunde, der kom forbi og kiggede på lampen insisterede på at købe lampeskærmen med. Siden er det gået slag i slag.

- Alle kan beklæde en lampeskærm. Det svære er at opnå et perfekt resultat, især afslutningerne kan godt drille, hvis ikke man har det i fingrene. Det kræver mange timer i værkstedet, fortæller hun.

Lampeskærmene udgør i dag 60 procent af salget. Seneste skud på stammen er foldede - plisserede lampeskærme lavet af italiensk håndfarvet papir og andre unikke papirsorter.

- Det er spændende at kaste sig over noget nyt. De skærme jeg laver bliver ligesom mine andre ikke nogle du kan finde andre steder, fortæller hun.

Charlottes Tøt Jensens butik igen-i-brug  har også et stort udvalg af unika lamper. Fotograf: Charlotte de la Fuente.
Annonce

Levede i smertehelvede

Selv om Charlotte Tøt Jensen er begunstiget med kunder fra nær og fjern og driver butik på sjette år, lå det ikke i kortene, at det skulle blive hendes levevej. For lægerne havde dømt hende ude af arbejdsmarkedet efter at alvorligt cykelstyrt for 10 år siden. Her pådrog Charlotte Tøt Jensen sig en læsion i hovedet og en hjernerystelse med voldsomme smerter til følge. Samtidig fulgte der en  kronisk skade i form af neuropatiske smerter i huden, som kan sammenlignes med, at huden konstant bliver overhældt med skoldhed vand.

-Jeg levede i et smertehelvede og var sengeliggende i mange måneder uden at have energi til noget som helst, fortæller Charlotte Tøt Jensen.

Annonce

Øjenåbner

Beskeden fra lægerne var, at hun måtte indstille sig på resten af livet at skulle dæmpe smerterne med høje doser af smertelindrende medicin i form af epilepsi- og antidepressive medikamenter, som var de eneste, der havde en effekt.

Der skulle en uventet oplevelse til, før Charlotte Tøt Jensen tog sagen i egen hånd. Hun er ikke vestjyde for ingenting.

- En dag kravlede jeg ud af sengen, og besluttede for at tage på loppemarked - spørg mig ikke hvorfor. I halvanden time, mens jeg var på loppemarkedet, havde jeg ikke tænkt et øjeblik på mine smerter. Det var en øjenåbner, fortæller Charlotte Tøt Jensen.

Butikken, som også sælger brugte ting og sager, holder til i en af Helsingørs maleriske baggårde. Fotograf: Charlotte de la Fuente.
Annonce

Arbejdede sig ud af smerter

Selv om hun i dagene efter besøget fik et tilbagefald med endnu flere smerter, havde oplevelsen sat sig. Og Charlotte Tøt Jensen fortsatte så meget kræfterne tillod det de kommende måneder at opsøge nye loppemarkeder, samtidig med at hjemmet i Espergærde langsomt blev fyldt med loppefund. Lige indtil hendes døtre en dag foreslog hende at leje et butikslokale " fordi de altså ikke længere kunne være bekendte at tage gæster med hjem". Det førte til lejemålet i Bjergegade.

- Lægerne tilbød mig et mindfulness-forløb ved siden af medicinen, mens jeg var allermest syg. Det havde ikke nogen effekt. Mit arbejde blev min medicin og mindfulness. Jeg kan stadig få smerter, men slet ikke i samme stil, fortæller hun.

Annonce

Hjernens kraft

I dag er hun 95 procent helbredt og tager ikke nogen medicin. For Charlotte Tøt Jensen er det forløb, hun har været igennem, vigtig læring, som hun også gerne vil dele med andre.

- Det undrer mig, at lægerne ikke har fulgt op på mit forløb. Det er ikke fordi jeg tror, at alle,  kan blive helbredt ved egen hjælp. Men det jeg selv har været igennem har lært mig, at man aldrig skal stille sig tilfreds med at være parkeret på en uendelighedsrecept. Hjernen har en kæmpe stor kraft, siger Charlotte Tøt Jensen.

Annonce

Brug for mere plads

I dag har hun så meget overskud, at en arbejdsuge på over 70 timer mere hører til reglen end undtagelsen. Butik og værksted er undervejs blevet udvidet.  Først kom den gamle sidebygning,  der huser det tidligere Ligkistemagasin til, og så fik Charlotte Tøt Jensen mulighed for at inddrage lejligheden ovenpå.

Men hun har brug for endnu mere plads og er så småt i gang med at se sig om efter et andet lokale i centrum, der både kan huse butik, værksted og lager.

- Det gør lidt ondt, jeg elsker baggården. Men omvendt kunne det  være dejligt med mere plads og måske endda være mere synlig. Jeg bliver i Helsingør. Det er her, jeg hører til, lyder det fra Charlotte Tøt Jensen.

Charlotte Tøt Jensen's lampeskærme er unikke på hver sin måde og bliver lavet i 25 standardstørrelser. Hun tager også imod specialopgaver. Fotograf: Charlotte de la Fuente.

Om Charlotte

Charlotte Tøt Jensen bor i Espergærde med sin mand Brian og parrets døtre, Alberte på 17 år og Johanne på 19 år. Alberte går på EG, mens Johanne netop er blevet student fra Helsingør Gymnasium.

Om sin familie fortæller Charlotte Tøt Jensen:

Jeg har en familie, som har været super stærke. Min mand har trukket et meget stort læs, Der var en lang periode, hvor jeg slet ikke kunne noget og heller ikke havde overskud til vores to piger. Min mand har været god til at holde fast i de fremskridt jeg gjorde, som jeg ikke altid selv har kunnet få øje på, fordi det er sket gradvist, siger Charlotte.

Ægteparret er tilflyttere fra Vestjylland og flyttede til Espergærde i 2002.

Charlottes lamper kan  iøvrigt følges på instagram under navnet: shades.by.igenibrug

Butikken har instagramprofilen: igenibrug

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Puls 3060 klar til "skolestart": - Vi presser ingen og der er plads til alle

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

80 års hjælp: Fra udsatte mødre til blomstrende haver

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Passage Festival blev job-inspiration: Stine og Sofie har fundet teaterforbindelsen

Lokalavisen Nordsjælland

Ulrikas fornemmelse for detaljer har 16.000 følgere

Lokalavisen Nordsjælland

Efter Kystbanekaos lørdag: - Hellere en hurtig halvkorrekt  besked end at lade folk vente længe på at få noget at vide

Lokalavisen Nordsjælland

Nanna skriver sig ud af mørket: - Unge er bedre til at være åbne om angst og depression

Lokalavisen Nordsjælland

Færre kystbanetog til tiden: For første gang i over et år betaler DSB kompensation til pendlerne

Lokalavisen Nordsjælland

Se videoen: Iransk krigsskib sejlede forbi Helsingør i nattens mulm og mørke

Lokalavisen Nordsjælland

'Vi ved ikke, hvorfor det går langsommere': 90.000 ledige vaccinationstider i Region Hovedstaden

Lokalavisen Nordsjælland

'Det kan I sgu gøre bedre': Heftig debat om fremmødet til håndboldherrernes afsked

Lokalavisen Nordsjælland

Alice har slidt sålerne ned, og hun er ikke den eneste: Lokalafdeling for gå-entusiaster er vokset markant

Lokalavisen Nordsjælland

Bag kulissen: Sammenhold i ridelejren

Lokalavisen Nordsjælland

Læsernes reaktioner efter trafikulykke i farligt kryds: Lav rundkørsel, sæt bump op  eller opfør jer bedre i trafikken

Lokalavisen Nordsjælland

Oprustning i kampen mod bandemiljøet: Sådan vil Helsingør få færre unge kriminelle

Lokalavisen Nordsjælland

Svenskerne snød Helsingør-talenter for EM-bronze

Lokalavisen Nordsjælland

Populær invasion: Vikingerne vender tilbage næste år - og denne gang bliver de ikke overrasket

Alarm112

Cyklist har mistet livet i ulykke med lastbil

Lokalavisen Nordsjælland

Efter kaotisk lørdag for Nordsjællands togrejsende: Søndag  kører togene igen normalt

Alarm112

Kørte dobbelt så stærkt som tilladt: Politiet snupper flere biler fra fartsyndere på motorvej

Lokalavisen Nordsjælland

I år er Kronborg ekstra dansk - og der tjekkes: - Er I sikre på, at I ikke er svenskere?

Lokalavisen Nordsjælland

Beboere i Søstræde: - Lukker Old Irish Pub? Hvor er det fantastisk

Lokalavisen Nordsjælland

Ny Helsingør-souvenir: Kronborg, kongeskib og royal salut forenet i 500 brikker

Lokalavisen Nordsjælland

Tiden der blev væk: Tid er et elastisk begreb, den kan gå langsomt og under de rette - eller forkerte betingelser – føles skrækkelig uendelig

Annonce