Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Cinema Center genåbner

Fra Kød og blod med Sidste Babett Knudsen.
Annonce

Så er Cinema Center i Helsingør klar med film til publikum igen, dog naturligvis med nye restriktioner, som er besluttet i samarbejde med myndighederne.

De første film på programmet bliver en del af dem, Cinema Centeret stoppede med, da krisen startede, såsom: Parasite, Fremad, Klovn 3, Bombshell, The Gentlemen og Sonic the Hedgehog. Dertil kan der tilføjes tre nye titler, nemlig danske Kød og blod med Sidste Babett Knudsen, Bloodshot med Vin Diesel og Dark Waters med Mark Ruffalo.

"I forhold til Corona/Covid 19, så kan man trygt tage i Cinema Center, Cinema Center følger selvfølgelig regeringens anvisninger omkring COVID 19 og har tilrettelagt en række tiltag", forklarer Torben Villesen der er ejer af Cinema Center.
"Der er håndspritstationer ved indgang, i billetsalg, i kiosk og i forhal. Vi sørger for ekstra god afstand mellem bordene i foyeren. Der vil blive foretaget hyppig vask af diverse kontaktpunkter/toiletter/kiosk m.m. Vi lukker max 10 gæster ind ad gangen i vores kiosk og kiosken vil være ensrettet. Der bliver sat plexiglas ved kassen i både billetsalg og kiosk", siger han.

I salene er der håndspritstation ved alle indgange, den yderste stol på alle rækker er blokeret for at skabe afstand til gangarealet. Mellem hver bestilling, vil der være to blokerede stole. Hvis en familie eksempelvis bestiller 5 billetter, så vil de 2 stole på hver side af familien blive blokeret.

"Alle armlæn og kopholdere vil blive vasket mellem hver forestilling. Som man forhåbentlig kan fornemme tager vi det naturligvis dybt alvorligt, og følger naturligvis hele tiden med, så alle retningslinjer bliver overholdt – og ikke mindst så glæder vi os til at se vores kunder igen", siger Torben Villesen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce