Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Dagligvarebutikker har meldt sig ind i kampen mod madspild: Jeg har det rigtig godt med at arbejde i en virksomhed, der tænker på miljøet

- Jeg har det rigtig godt med at arbejde i en virksomhed, som tænker på miljøet, siger Bruce Brøndberg, varehuschef, Kvickly i Prøvestenscenteret. Foto: Torben Sørensen, Kalabas.dk
Vi er blevet rigtig gode til at bekæmpe madspild under corona. Det viser en opgørelse fra madspilds-initiativet og appen Too Good To Go. For både varehuschef Bruce Brøndberg fra Kvickly i Prøvestenscentret og butikschef Mette Hansen fra Min Købmand i Skotterup er det en vigtig indsats.

HELSINGØR: De seneste 10-15 år har der været et stadigt større fokus på bekæmpelse af madspild  i supermarkeder og andre fødevarevirksomheder for at forhindre, at varer tæt på udløbsdato havner i containeren. Hos Skotterup-købmanden Min Købmand har de ansatte gennem mange år bekæmpet madspild, uden at det nødvendigvis har været af ideologiske årsager.


Hvis ikke vi havde valgt at have et samarbejde med To Good To Go, så ville vi have lagt kødet i fryseren til eget forbrug. Det har vi altid gjort.

Mette Hansen, Min Købmand, Skotterup


Annonce

- Det er noget, vi som lille butik går meget op i. Vi har de sidste 20 år,  på vores egen måde, haft fokus på at mindske madspildet og haft et fast system, hvor vi tjekker alle datoer om morgenen, og mærker de varer ned, der har kort udløbsdato. Det har været med til at begrænse tabet af omsætning. Mit indtryk er også, at det er de færreste kunder, der køber overskudsmad af ideologiske årsager. Det er prisen, der tæller, fortæller købmandsdatter Mette Hansen, som sammen med sin bror, står for den daglige drift af butikken.

På den sikre side

De seneste år har Skotterup-købmanden i lighed med en række andre lokale forretningsdrivende haft et samarbejde med To Good To Go-appen. Det har været med til at nedbringe madspildet yderligere. De varer, der i forvejen er sat ned, og som ikke bliver solgt i løbet af dagen, havner nemlig i Lykkeposerne, som bliver solgt for 29 kroner stykket.

- Vi har de sidste 20 år, på vores egen måde, haft fokus på at mindske madspildet, fortæller butikschef Mette Hansen fra Min Købmand i Skotterup. Foto: Lars Johannessen.

- Vi kom rimeligt hurtigt med. Det er for at være på den sikre side, så vi kommer af med al overskudsmaden. Det er ikke noget, vi tjener penge på. To Good To Go tager otte kroner (ud af 29 kroner, red) for hver solgt lykkepose. Samlet er der varer i poserne for mellem 100 og 120 kroner. Hvis ikke vi havde valgt at have et samarbejde med To Good To Go, så ville vi have lagt kødet i fryseren til eget forbrug. Det har vi altid gjort, fortæller Mette Hansen.

Om To Good To Go

To Good To Go er et privat initiativ, der blev etableret tilbage i 2016

Forbrugerne kan købe en lykkepose til 29 kroner med overskudsvarer som nærmer sig bedst-før-datoen, har beskadiget emballage eller som af en anden årsag ikke kan sælges, men sagtens spises.

Også Kvickly i Prøvestenscentret har som en del af Coop-kæden et samarbejde med madspildsappen. Coop var  den første dagligvarekoncern herhjemme, der tilbage i 2017 tilsluttede sig To Good To Go.

-  Det er noget, vi har stort fokus på både her i butikken men også set med koncern-øjne. Det seneste halve års tid har vi derudover også lanceret et eget initiativ, hvor vi sælger pakkebrød fra vores bageriudsalg til halv pris fra klokken 19-21, siger varehuschef Bruce Brøndberg, Kvickly i Prøvestenscentret.

Han er ikke i tvivl om, at det øgede fokus på at bekæmpe madspild nytter.

- Det gør det i høj grad. Jeg har ikke de nøjagtige tal, men vi kan se, at vores madspild er blevet betydeligt mindre. Jeg har det rigtig godt med at arbejde i en virksomhed, som tænker på miljøet, siger Bruce Brøndberg.

Annonce

Støtter uddeling af overskudsmad

Varehuschefen påpeger, at datovarerne bliver købt af en bred vifte af kunder.

- Det handler i høj grad også om livsstil og en holdning til miljøet ud over hensynet til pengepungen. Det er win-win for alle parter, siger Bruce Brøndberg.

På trods af det øgede fokus, er det svært at undgå et vist madspild op til højtider og helligdage, hvor  butikken holder lukket to, tre dage, påpeger Bruce Brøndberg.

Her har Kvickly-varehuset et samarbejde med netværket Stop Spild Lokalt Helsingør, hvor frivillige deler overskudsmad ud fra supermarkederne til jul og påske. Som følge af corona blev der dog ikke delt mad ud sidste år.

- Det er også et led i strategien for at undgå madspild, som vi har truffet som butik. Jeg sætter stor pris på alle de frivillige, der bruger tid på at arrangere det her. Det vil vi gerne støtte, siger Bruce Brøndberg.

Annonce
Annonce
Indland

Akutberedskab har kendt til mistede 112-opkald i over to år

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Christina sagde ja til Jordi: Tredje gang er lykkens gang

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Suzanne frygter lukning: - Der er mange på Vapnagård, der vil få det rigtig svært

Lokalavisen Nordsjælland

Amanda vil gøre op med sundhedspres: Drop stramme kostplaner, træningsprogrammer og mærk naturen i stedet

Lokalavisen Nordsjælland

Åbent hus på Marienlyst Slot: Kom og hør hvordan den romantiske have skal genskabes

Lokalavisen Nordsjælland

Klumme: - Skal vi skynde os så meget, at vi taber vores hoveder?

Lokalavisen Nordsjælland

Soldaternes indsats bliver hyldet

Lokalavisen Nordsjælland

Amalie lever for livet under vandet: Vil gøre guldbras og rødhaj lige så sexede som pandaer

Lokalavisen Nordsjælland

Løb eller gå til fordel for kræftforskningen: - Vi er vilde med den nye lokalitet

Lokalavisen Nordsjælland

Billig datomad hitter: Vi er blevet markant bedre til at bekæmpe madspild

Lokalavisen Nordsjælland

Ny festival indtager Helsingør: - Det er på mange måder et hjertebarn

Lokalavisen Nordsjælland

Sådan kommer du i form efter sommerferien

Lokalavisen Nordsjælland

Sletten Havn inviterer til havnefest: Der er noget for alle

Lokalavisen Nordsjælland

Stort underskud for andet år i træk: - Vi er meget hårdt presset

Lokalavisen Nordsjælland

Center inviterer til genstartsfest:  Tak til alle vores loyale kunder for at støtte os i en svær tid

Lokalavisen Nordsjælland

Seniorformand efterlyser flere ældre, der vil presse politikerne:  - Vi har for lidt indflydelse

Indland

Kristian Hegaard stopper i politik efter grænseoverskridende adfærd: - Jeg har svigtet og fejlet

Lokalavisen Nordsjælland

Mia er dyrenes mobile ven i nøden: Det har været en vild opstart

Lokalavisen Nordsjælland

Fjumreår hele livet

Lokalavisen Nordsjælland

Tobias tryller med svampe: I år er et helt fantastisk

Lokalavisen Nordsjælland

Sådan er min perfekte sommerferie hjemme

Retssag

Bokseinstruktør vil knockoute Pernille Vermund i Retten i Helsingør 

Lokalavisen Nordsjælland

Værn om Helsingørs historiske bykerne: Vi har brug for en Godtfredsen

Annonce