Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Den ukendte støtte: Helle hjælper de mest usynlige ensomme

Pårørenderådgiver Helle Pedersen
Mange ved slet ikke, at Helsingør Kommune har en pårørenderådgiver. Det ærgrer Helle Pedersen, der hjælper dem, som oplever at blive alene, samtidig med at de kæmper for deres pårørende.

ENSOMHED: - Der går ikke en dag, hvor jeg ikke taler med nogen om ensomhed, fortæller Helle Pedersen.

Helle Pedersen har et job som de fleste ikke kender. Hun er pårørenderådgiver i Helsingør, og i den forbindelse hjælper hun omkring 200 pårørende til borgere med livstruende eller terminale sygdomme, primært i forbindelse med demens.


De pårørende vil nok ikke alle selv betegne sig som ensomme, for de er måske stadig omgivet af familiemedlemmer, der støtter dem. Men de har måske mistet en del af det sociale netværk, fordi de skal passe deres syge pårørende, og de kan stadig være meget alene med en stor byrde og nogle svære valg.

Pårørenderådgiver Helle Pedersen


Det er normalt de helt unge og de ældre på plejehjem, de fleste kommer i tanke om, når man taler om, hvem der rammes hårdest af ensomhed. At pårørende til alvorligt syge også kan være meget alene, er mere overset.

Annonce

Mange er alene

Men netop i det skjulte tumler mange pårørende med en hverdag, der på grund af ægtefællens sygdom er vendt på hovedet, og selv om de måske får god støtte af familien, så kan de føle sig meget alene med en stor byrde, fortæller Helle Pedersen. For selv om familiemedlemmer gerne vil hjælpe, så kan de ikke overtage det store ansvar, som en pårørende påtager sig. Mange  mangler også en sparringspartner

- Når man for eksempel er pårørende til en dement, så handler ensomheden om,at den pårørende ikke længere kan dele med den demente, som ikke længere er til stede som før. Det vil sige man er helt alene om det, man før var to om. Der er ikke længere en ægtefælle, der spørger hvordan du har det eller træffer beslutninger sammen med dig. Du er helt alene, hvor man før var to og fælles. Det er svært for omgivelserne at forstå og det øger ensomheden endnu mere, siger Helle Pedersen.

- De pårørende vil nok ikke alle selv betegne sig som ensomme, for de er måske stadig omgivet af familiemedlemmer, der støtter dem. Men de har måske mistet en del af det sociale netværk, fordi de skal passe deres syge pårørende, og de kan stadig være meget alene med en stor byrde og nogle svære valg, siger Helle Pedersen.

Annonce

Udbreder kendskab

Det er ikke kun over for offentligheden, at ensomheden blandt de pårørende er ukendt. Mange pårørende oplever ikke selv, at de også har brug for omsorg, og har heller ikke det nødvendige overskud til tale om tingene og forholde sig til udfordringerne.

Derfor har Helle Pedersens største udfordring både været at udbrede kendskabet til hendes funktion, og samtidig at få kontakt til de mange pårørende, der ofte uden selv at vide det kæmper med de daglige udfordringer.

I den sammenhæng arbejder Helle Pedersen tæt sammen med kommunens ældrepleje, der via den daglige kontakt har et indtryk, af hvor pressede de pårørende er. Personalet kan så kontakte pårørende og opfordre dem til at tage en samtale med Helle Pedersen, eller opfordre Helle Pedersen til at byde på en uforpligtende snak. Efterhånden er det lykkedes at opbygge en kontakt til 200 pårørende, fortæller Helle Pedersen.

Annonce

Skal være stærk

Men det er ikke let for pårørende at bede om hjælp, og det kan være grænseoverskridende at tage den første kontakt til pårørenderådgivere, også fordi man selv oplever at have rollen som den, der skal ”være stærk” og støtte den pårørende. Det er svært at erkende, at man måske selv kan have brug for hjælp, når de fleste kræfter bruges på at hjælpe en anden.

Målet som pårørenderådgiver er både meget enkelt og meget svært. Rambøll Management Consulting og Sundhedsstyrelsen har sammen lavet en rapport over indsatsen for pårørende til svækkede ældre i ti kommuner. En af kommunerne er Helsingør, og kommunens egen overskrift er:

»Pårørenderådgiveren i Helsingør Kommune hjælper pårørende med at identificere, hvem de var, før de blev nogens pårørende – det er nemlig noget, som mange glemmer.«

I praksis hjælper Helle Pedersen gennem personlige samtaler, hvor det først handler om at få et overblik over den pårørendes situation og behov, og så sammen lægge en plan. Hvis den pårørende har lyst kan han eller hun også gå sammen i en gruppe med andre pårørende. Netop det er en godt sted at tale med andre om det, som andre kan have svært ved at sætte sig ind i de helt praktiske daglige udfordringer.

- De pårørende har brug for et fællesskab med ligesindede, hvor de kan dele og spejle sig i hinanden, siger Helle Pedersen.

Annonce

Sorgrådgiver

Målet er, at de pårørende selv finder en god balance mellem deres egne behov og den store opgave med at være en omsorgsfuld pårørende.

- Målet med samtalerne er at de pårørende kan navigere i de livsvilkår de har nu som pårørende og blive i stand til at leve et liv, hvor de får værktøjer til at passe på dem selv, så de fortsat kan være der for den syge og også selv få et liv, der ikke kun handler om sygdom. Mit arbejde som Pårørenderådgiver handler rigtig meget om at give dem værktøjer til igen at kunne passe på sig selv, siger Helle Pedersen.

I forbindelse med sit job har Helle Pedersen også uddannet sig til sorgrådgiver. Det giver hende nogle ekstra hjælperedskaber, når han taler med pårørende, der kan være frustrererede over den situation, som de og deres syge pårørende er havnet i. Hun er også med til at oprette egentlig sorggruppe med pårørende, der mister deres nærmeste.

Alle kan kontakte Helsingør Kommunes pårørenderådgiver, men indsatsen er primært rettet mod pårørende til nærtstående med livstruende sygdomme.

Mange små greb

Pårørenderådgiveren tilbyder både gruppeforløb og individuelle samtaler. Det handler særligt om at give pårørende små greb til, hvordan de ikke mister sig selv i rollen som pårørende.

Pårørenderådgiveren arbejder i to spor.

Det ene spor handler om at sætte mål for pårørendes egenomsorg. Det kan for eksempel være et mål om, at pårørende skal kunne gå en kort tur.

Det andet spor handler om hjælp og støtte til konkrete beslutninger, for eksempel hjælp til valg af plejehjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Corona-pukkel kan være væk inden sommer: Region Hovedstaden sætter 50 millioner af til at gennemføre udskudte opgaver

Annonce