Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Fem år tilbage i Helsingør:  Astronaut og industriens tunge drenge bakker op om supermuseum

Sådan forestiller Danmarks Tekniske Museum t man kan udnytte Svanemølleværket unikke indre. Foto: Danmarks Tekniske Museum.
Blandt andre formanden for Dansk Industri arbejder nu sammen med astronauten Andreas Mogensen for at give Teknisk Museum i Helsingør en ny adresse og en ny profil i Svanemølleværket.

Danmarks Tekniske Museum skal være en top 10 attraktion i hovedstadsregionen og samtidig matche de bedste internationale konkurrenter. Det er det mål som Bygnings- og udviklingsfonden DTM 4.0 har set for museet, og det indebærer, at museet flyttes fra Fabriksvej i Helsingør til Svanemølleværket i det nordlige København.

Siden 1965, altså i 56 år, har Danmarks Tekniske Museum ligget i Helsingør, men tiden i Helsingør er ved at rinde ud. Museet har i en del år forsøgt at finde en bedre beliggenhed og bedre rammer end de nuværende.

I den sammenhæng har blandt andet Værftshallerne været nævnt som en mulighed. Der har dog aldrig været en lokal politisk opbakning til at flytte museet herned, og beliggenheden harmonerer heller ikke med museets bestyrelses egne visioner om en mere central placering i Storkøbenhavn og en flottere "indpakning".

Værk uden kraftvarme

Her er valget i stedet faldet på Svanemølleværket i Nordhavn. Svanemølleværket har fungeret som kraftvarmeværk siden 1953, men er nu ved at blive faset ud. I 2023 forlader Ørsted værket og varmeproduktionen lukkes ned.

Det åbner for nogle helt nye muligheder for den markante bygning.Planerne om at flytte ind i det tidligere kraftvarmeværk er blevet mere og mere konkrete, selv om financiering og budgetter stadig skal falde på plads.

Ambitionerne er til gengæld høje, og det kan også aflæses af bestyrelsen for Bygnings- og udviklingsfonden DTM 4.0. Fonden er stiftet af Dansk Industri og Håndværkerforeningen København med det klare mål at understøtte Danmarks Tekniske Museum, samt at tilvejebringe eller opføre, samt indrette bygninger til brug for Danmarks Tekniske Museum.

Forventningerne er at det nuværender Danmarks Tekniske Museum kan omdannes til et tekniks museum i europæisk topklasse. Foto: Danmarks Tekniske Museum.

Det var netop Dansk Industri og Håndværkerforeningen København, der i 1911 stiftede Danmarks Tekniske Museum i København.


Danmarks Tekniske Museum er det perfekte eksempel på, hvad der i min barndom fik mig til at drømme om at blive astronaut.

Andreas Mogensen, astronaut


Der er afsat over fem millioner kroner til i første omgang at udarbejde et propekt for hvordan Danmarks Tekniske Museum kan etableres i Svanemølleværket.

Annonce

"Kulturelt kraftværk"

Der er på forhånd lagt op til store armbevægelser.

- Med planerne om at flytte Danmarks Tekniske Museum til den ikoniske bygning Svanemølleværket, bliver der skabt et kulturelt kraftværk for videnskab, teknologi og innovation, der rækker ud mod verden. For at udleve visionen er den brede støtte og opbakning, som projektet oplever, helt essentiel, skriver Danmarks Tekniske Museum selv i en pressemeddelelse.

Der arbejdes på at Danmarks Tekniske Museum flyttes til Svanemølleværket. Foto: Danmarks Tekniske Museum.

Det sker i forbindelse med præsentationen af nogle ambassadører for projektet, der viser at planerne har stærk støtte. Ambassadørkorpset anføres nemlig af den administrerende direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl.


Tidshorisonten hedder lige nu 2026. Vi bliver derfor i Helsingør forholdsvist længe endnu

Jens Refslind Christensen, direktør for Danmarks Tekniske Museum


En anden ambassadør er den danske astronaut Andreas Mogensen, hvis rumkapsel en er del af udstillingen på Danmarks Tekniske Museum.

- Danmarks Tekniske Museum er det perfekte eksempel på, hvad der i min barndom fik mig til at drømme om at blive astronaut. Jeg blev inspireret til at vælge en naturvidenskabelig og teknisk uddannelse, og en karriere først som ingeniør og sidenhen astronaut. Derfor er det naturligt for mig at indgå i ambassadørkorpset for det nye tekniske museum, i håbet om at endnu flere kan blive inspireret og fascineret på samme måde, siger han.

Annonce

Tivoli og Dansk Industri

Også fondens bestyrelse afspejler, at såvel det tunge erhvervsliv som fagbevægelsen bakker op om visionerne. Formanden er den tidligere Tivoli-direktør Lars Liebst, men også blandt andet Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen samt Christoffer Susé, der er administrerende direktør i Håndværkerforeningen.

Og det er på sin vis et helt nyt museum, der er i spil, for planerne omfatter ikke kun en flytning, men en gentænkning af museet som et moderne samtidsmuseum.

Annonce

Tidshorisont 2026

Danmarks Tekniske Museum vil dog stadig et godt stykke tid endnu kunne besøges i Helsingør. Museet kan tidligst flytte ind i Svanemølleværket i 2023, men forventningen er at indflytningen ligger yderligere nogle år fremme i horisonten.

- Tidshorisonten hedder lige nu 2026. Vi bliver derfor i Helsingør forholdsvist længe endnu fortæller museumsdirektør Jens Refslund Christensen til Helsingør Dagblad.Jens Refslund Christensen fortæller også, at det lige nu vurderes, at det vil koste omkring 800 millioner kroner at omdanne Svanemølleværket til en velegnet museumsbygning. Det er disse penge, som Bygningsfonden nu er gået i gang med at skaffe med hjælp fra fonde, politikere og andre interesserede parter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Purunge vidner møder op retten: 15-årig dreng forsvarer sig mod anklager for voldtægt af mindreårig i Snekkersten

Lokalavisen Nordsjælland

Det kan du se i biograferne

Lokalavisen Nordsjælland

En gevinst for Helsingør eller ej? Vi har spurgt seks borgere på gaden om deres holdning til HH-forbindelsen

Annonce