Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Flere udendørs motionshold

Kronborg Motion tilbyder udendørs fitness-hold som henvender sig bredt - uanset alder og kondition. Foto: Halfpoint - stock.adobe.com
Kronborg Motion tilbyder to typer outdoor-træning - hold med traditionel motionstræning og hold efter Z-health-konceptet, der integrerer hjernen og nervesystemet som en base for træningen.

HELSINGØR: Lempelser i corona-restriktionerne betyder, at Kronborg Motion nu udvider med flere udendørs motionshold.

- Vi har i forvejen gode erfaringer med vores udendørs motionshold. Derfor har vi oprettet nye hold, så flere får mulighed for at træne udendørs under kyndig faglig vejledning,  oplyser aftenskoleleder Torben Vinther på vegne af Kronborg Motion.

Om DOF Kronborg Motion

  • DOF Kronborg Motion blev stiftet i august 2009.
  • DOF Kronborg Motion drives som aftenskole -DOF er en forkortelse for Dansk Oplysningsforbund.
  •  Målsætningen er at lave sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter til borgere i Helsingør Kommune og omegn.
  • Aftenskolen tilbyder både udendørs- og indendørstræning, der fortrinsvis foregår i Helsingør-hallen og de smukke omgivelser omkring denne.

Ved at lægge træningen udendørs kan Kronborg Motion nemt og sikkert overholde myndighedernes krav om to meters afstand.

Der er to typer outdoor-træning. Der er hold med traditionel motionstræning og hold efter Z-health-konceptet, der integrerer hjernen og nervesystemet som en base for træningen.

Annonce

Hold for de nysgerrige

Annika Johansson, som træner outdoor-holdene, er uddannet idrætspædagog og Z-health-instruktør. Hun har desuden mange års erfaring som personlig træner og som fitness- og yoga-lærer.

- Uanset alder eller aktivitetsniveau kan du gennem stimulering af dit nervesystem påvirke din krop i din dagligdag og i din idrætsaktivitet, siger Annika Johansson, som peger på, at holdene er for de, som er nysgerrige efter at træne lidt anderledes med nye muligheder til at opnå mobilitet, styrke og balance. Desuden kan træningen også have en god effekt på smertehåndtering.

Kronborg Motions udendørs motionshold bruger naturområderne omkring Helsingørhallen. Holdene har maksimalt 15 deltagere for at sikre størst muligt udbytte for den enkelte.

Man kan læse mere om holdene og tilmelde sig på kronborgmotion. dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Sådan påvirker corona karaktererne: Her er de bedste og dårligste skoler i Helsingør

Lokalavisen Nordsjælland

93-årige Arne Magnussen lancerer sit syvende puslespil fra lokalområdet: Velkommen til Snekkersten set fra oven

Lokalavisen Nordsjælland

Efter corona: Hvordan skal vores byer genopstå?

Lokalavisen Nordsjælland

I Kvickly Helsingør får medlemmerne mulighed for at være med til at bestemme: Vær med til at bestemme, hvad der er vigtigt i din butik

Annonce