Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Fra mors lille chokolade-kælder til stort legetøjsmekka: - Der er sket meget de seneste 15 år

Anja Lytzen er stifter og ejer af Lirum Larum Leg. Virksomheden så dagens lys i 2006, og har siden vokset sig stor og succesfuld. Foto: Charlotte de la Fuente
Det er 15 år siden, at Anja Lytzen sprang ud som iværksætter med sin internetbaserede legetøjsbutik Lirum Larum Leg. Og der er sket meget på de år, hvor hun er gået fra at have en lille enkeltmandsvirksomhed i sin mors butikskælder til en stor, succesfuld legetøjsmastodont, som hvert år sender tonsvis af kvalitetslegetøj afsted til familier fra nær og fjern.

HORNBÆK: Moren var iværksætter. Faren var iværksætter.

Og så ville skæbnen det naturligvis sådan, at hornbækkeren Anja Lytzen også blev iværksætter.

Hun var egentlig i fuld vigør med en karriere i filmbranchen, men med to små børn og en mand, som rejste meget, kunne hun ikke længere få kabalen til at gå op. Hun skulle finde noget andet at lave.

Annonce

- Min mor havde en chokoladebutik, og vi havde snakket lidt om, at vi skulle lave den om til noget andet. Vi ville gerne prøve at sælge nogle børneting. Salg på internettet var begyndt at vinde lidt frem, så vi blev enige om, at det her projekt ikke skulle munde ud i en fysisk butik - den skulle være online, fortæller Anja Lytzen.

Lirum Larum Leg holder til i erhvervskvarteret i Hornbæk, hvor der pakkes ordrer fra de store lagerlokaler. Foto: Charlotte de la Fuente

Vejen fra tanke til handling var kort. Anja Lytzen fik lov til at låne et lokale i moderens butikskælder, og så tog det ellers fart.

I foråret 2006 så den internetbaserede legetøjsbutik Lirum Larum Leg dagens lys, og i september samme år væltede det ind med så mange ordrer, at Anja Lytzens spæde virksomhed voksede ud af moderens kælderlokale.

All in

Anja Lytzen rykkede Lirum Larum Leg til Hornbæk. Her var der god plads til det nærmest eksponentielt voksende lager.

Jeg kan da godt mærke, at når jeg har holdt meget fri, så er der også brug for, at jeg kommer tilbage. Jeg skal jo være drivkraften i det her, siger hun.

Anja Lytzen, indehaver af Lirum Larum Leg

I december 2006 - altså lidt mere end et halvt år efter, at Lirum Larum Leg havde sendt sit allerførste stykke legetøj afsted - solgte moderen sin chokoladebutik.

Familien gik med andre ord all in.

- Og det var faktisk et rigtig fint parløb, vi havde der. Vi var jo vant til at arbejde sammen, da jeg i alle mine ungdomsår arbejdede i hendes slikbutik, fortæller Anja Lytzen.

Anja Lytzen stod alene med en masse opgaver, da hun startede virksomheden op. I dag har hun et stærkt hold bag sig, som står for det praktiske. Hendes egne opgaver er nu mere administrative. Foto: Charlotte de la Fuente

Legetøjsbutikken blev ved med at vokse. Én ansat blev hurtigt til to, og sådan blev det ved.

I dag, 15 år senere, beskæftiger Hornbæk-virksomheden 10 medarbejdere på fast basis, mens et væld af unge hjælper til i de travleste perioder.

- Allerede i år to begyndte vi at hive unge mennesker på sabbatår ind som juleassistancer. Og det har vi faktisk kørt med lige siden. Typisk er det unge fra lokalområdet, som kommer ind og hjælper os. Det er fedt at være med til at aktivere dem, siger Anja Lytzen.

Annonce

Familien voksede i takt med virksomheden

Men det var ikke kun virksomheden, som fik vokseværk hen over årene. Det fik familien nemlig også.

- I dag har jeg fire børn i alderen seks til 18 år. Det betyder selvfølgelig, at jeg skal løbe stærkt. Det kræver noget logistik og planlægning. Og så kræver i øvrigt nogle gode bedsteforældre, som kan lide at passe børn, griner iværksætteren.

Anja Lytzens mor stoppede på lageret i Lirum Larum Leg, da barn nummer tre kom til verden.

Her blev der nemlig behov for en ekstra indsats på hjemmefronten.

- Og i dag hjælper mine forældre stadig med børnepasningen. Men især min far hjælper også til med rigtig mange administrative opgaver. Det er en uundværlig hjælp for mig. Mine forældre var også de første, jeg ringede til, da jeg fik idéen om at genoplive Lucky Lips (morens gamle butik red.), fortæller Anja Lytzen, der blev skilt for tre år siden, og som siden da er blevet bedre til at lægge arbejdet fra sig.

- Mine børn har altid haft en mor, som arbejdede meget. Især når julegaveræset kører i november og december. Der gælder det om at kompensere - især over sommeren - hvor jeg holder meget fri sammen med dem.

Hornbæk-iværksætteren er blevet bedre til at holde fri. Helt fri har hun dog aldrig, fortæller hun. Foto: Charlotte de la Fuente

Men helt fri har hun aldrig.

Hun fortæller dog, at hun har så stærkt et hold bag sig, at virksomheden ikke kollapser, hvis hun tager sig ekstra tid til familien.

- Men jeg kan da godt mærke, at når jeg har holdt meget fri, så er der også brug for, at jeg kommer tilbage. Jeg skal jo være drivkraften i det her, siger hun.

I virksomhedens spæde tid var det Anja Lytzen selv, som pakkede ordrerne. Der var ikke den kasket, som hun ikke havde på.

I dag består hendes arbejde primært i marketing, planlægning og koordinering.

- Ja... Der er godt nok sket meget de seneste 15 år.

Anja Lytzen stifter og ejer af Lirum Larum Leg og nu også online slikbutikken Lucky Lips. Fotograferet i sit lager i Hornbæk. Foto: Charlotte de la Fuente
Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Caroline er medlem af en af verdens hurtigst voksende religioner, du aldrig har hørt om: - Vi bygger en ny verdensorden

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Linda Victoria har været en del af millionærernes dating-klub: - Virkeligheden overgår virkelig fantasien

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

- Effekten af mit dobbelte kraniebrud handlingslammede mig i fem år

Lokalavisen Nordsjælland

- Jeg kan ikke leve med, at vi ikke taler sammen

Sport

Hovedsponsor afviser at følge FC Helsingør til Farum

Lokalavisen Nordsjælland

Ligger Danmarks bedste værksted i Espergærde? - Vi vil ikke være blandt de største, men de bedste

Lokalavisen Nordsjælland

Dobbelt op på normeringer i udsatte børnehaver og skoler: - Vi skal give børn lige muligheder

Lokalavisen Nordsjælland

Vi sender politikerne i parterapi dagen efter valget: Manglende kommunikation skaber konflikter

Lokalavisen Nordsjælland

Fem tips til at undgå cykeltyveri

Indland

Regeringen vil bruge fire milliarder på nærhospitaler

Lokalavisen Nordsjælland

Et mystisk VHS-bånd startede Romeos skuespillerdrøm: - Jeg føler mig endelig hjemme

Lokalavisen Nordsjælland

Har Noah ødelagt sin datters opvækst? - Jeg vil aldrig kunne udfylde det tomrum, hendes mor har efterladt

Indland

Ny aftale øremærker 11 ugers barsel til begge forældre

Lokalavisen Nordsjælland

Dorthea rejste til Colombia og kom hjem med en mission: Nu kæmper hun unge pigers kamp på den anden side af kloden

Alarm112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Lokalavisen Nordsjælland

Per har i årevis været cykeltyvenes yndling: - Jeg har fået stjålet syv cykler i mit liv og det er bare dem jeg kan huske

Lokalavisen Nordsjælland

Suspekt kommer til byen: - Vi har haft nogle af vores vildeste koncerter i Helsingør

Lokalavisen Nordsjælland

- Den hårde tone på de sociale medier holder flere og flere unge fra at ytre sig

Sundhed

Læger i opråb: Bliv coronatestet ved feber og hoste

Lokalavisen Nordsjælland

Lektie- og Sprogcafé er reddet: De frivillige strømmer til

Sport

Se billederne: Kronprinsesse Mary trænede udspark med Kasper Schmeichel i Helsingør

Lokalavisen Nordsjælland

Vind 2 x 4 entre- og turpasbilletter til Tivoli

Lokalavisen Nordsjælland

Som 17-årig forlod Daniel sin familie: - De første 20 år af mit liv var ren overlevelse

Annonce