Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Hanne brænder for at klæde kurvede kvinder på: Livet er for kort til at klæde sig dårligt

Hanne Budsted havde længe haft kig på Espergærde Centret, da chancen for at åbne butik bød sig for et år siden.  Fotograf: Charlotte de la Fuente
Det er et år siden, at Hanne Budsted åbnede modebutikken Zalza i Espergærde Centret. Trods corona har den 58-årige butiksindehaver fået en flyvende start.

ESPERGÆRDE: Det var en tilfældig tur til centeret i Espergærde, der førte til, at Hanne Budsted for et år siden slog til, og overtog det dengang ledige butikslokale på Østre Torv, som daværende indehaver Randi Bering havde til salg. Hun havde igennem nogle år haft et godt øje til netop Espergærde Centret.

-  Jeg er vild med det. Jeg har altid syntes, at centret har et superhyggeligt koncept med mange special-butikker. Jeg synes, der manglede en butik med tøj til kvinder i alle størrelser fra plusize til størrelse 34,  fortæller Hanne Budsted.

Hanne Budsted var derfor ikke sen om at slå til og overtage butikslokalet. Det skete i starten af september måned sidste år i slipstrømmen på først nedlukning under coronakrisen - og på trods af den usikkerhed der var om en ny kommende Covid 19-bølge.

Annonce
Butikken Zalza har tøj til kvinder i alle størrelser. - Det er synd, at nogen gemmer sig. Vi er så smukke alle sammen. Fotograf: Charlotte de la Fuente

- Jeg havde de vildeste sommerfugle i maven over hele situationen, men jeg kunne ikke lade chancen gå fra mig, fortæller butiksindehaveren.

Fantastisk velkomst

Da corona-bølgen ramte igen i december måned, måtte Hanne Budsted sammen med de fleste andre forretningsdrivende lukke ned for butikken. Hun nåede at få julehandlen med. Selv om hun var nødt til at holde lukket ni uger, er salget gået over al forventning.

- Jeg har fået en helt fantastisk varm velkomst. Både af kunder og de øvrige ejere. Vi har et godt fællesskab i centeret. Rent salgsmæssigt ligger jeg 20 procent over budget, fortæller Hanne Budsted.

Der er mange pluspiger, der gemmer sig i mørke og store gevandter. Her har vi glade og friske farver og mønstre. Jeg elsker, hvis vi kan sælge dem noget blåt eller pink.

Hanne Budsted

Konceptet med at have smart tøj til alle størrelser får også mange rosende ord med på vejen af kunderne, fortæller Hanne Budsted, der ud over butikken i Espergærde også har to tøjbutikker under samme navn i Helsinge og Frederiksværk.

- Kunderne er så søde og glade. De fortæller, at de godt kan lide vores varer og priser. Vi har en del plus-piger, også fra andre byer, fordi de ved, at de kan finde noget smart tøj her. Vi har faktisk også en del kvinder i de helt små størrelser. Der kommer flere end i de to øvrige butikker jeg har, fortæller Hanne Budsted.

Annonce

Alle kan bære smart tøj

For Hanne Budsted er det en hjertesag at hjælpe kvinder i alle størrelser med at klæde sig smart.

- Det er synd, at nogen gemmer sig. Vi er så smukke alle sammen. Jeg kan godt lide at hjælpe piger, der er skæve i størrelsen med at klæde sig smart. Der er mange, der er usikre på, hvordan de skal klæde sig, siger Hanne Budsted.

Særligt de store kvinder kan have en tendens til at skjule deres krop. Det er der ikke nogen grund til, hvis man spørger Hanne Budsted.

-  Mit motto er at livet er for kort til at klæde sig dårligt. Uanset alder eller størrelse kan man godt klæde sig lidt smart. Der er mange pluspiger, der gemmer sig i mørke og store gevandter. Her har vi glade og friske farver og mønstre. Jeg elsker, hvis vi kan sælge dem noget blåt eller pink, siger Hanne Budsted.

Annonce

Levende mannequiner

Hun har også gjort en dyd ud at have ansatte i flere størrelser, som kunderne kan spejle sig i og lade sig inspirere af.

- Jeg har flere plus-piger blandt de ansatte. Det er vigtigt, at kunderne kan identificere sig med, dem der står i butikken. Vi er en slags levende mannequiner, siger Hanne Budsted.

Hun tager selv til Paris for at købe det tøj, hun sælger i butikken.

- Jeg har været i branchen i 32 år og opererer både med danske og udenlandske firmaer. Vi sælger tøj til en rimelig pris. Det er ikke vanvittigt dyrt, men det er heller ikke noget skrammel, fortæller Hanne Budsted.

Annonce

Hannes førstefødte

Hun fortæller, at det er blevet langt lettere at finde smart tøj i plussize-størrelsen.

- Der er kommet meget mere af det. Tidligere var der en tendens til, at tøj i store størrelser var kedeligt og teltagtigt. Sådan er det heldigvis ikke længere. Den danske kvinde er også helt generelt blev større. Tidligere var gennemsnitsstørrelsen en størrelse 38, måske 36 - i dag er gennemsnitsstørrelsen 40-42, fortæller Hanne Budsted.

Da Hanne Budsted etablerede sin første butik, opdagede hun 14 dage efter at hun var gravid med sin førstefødte. Hun er mor til to voksne drenge i dag.

- Jeg fik mine to drenge med halvandet års mellemrum, mens jeg drev butik. Under corona fik jeg det smukkeste brev af mine to drenge, som skrev til mig - "Mor vi ved godt at dine tøjbutikker er dine førstefødte - du skal vide vi er der, og gerne vil hjælpe dig".  Det blev jeg meget rørt over. Da coronaen ramte, og jeg måtte lukke mine butikker, havde jeg den her følelse af: "Hvad skal der blive af mig. Zalza er hele min identitet", siger Hanne Budsted.

Annonce

Corona har gjort os klogere

Hun er glad for beslutningen om at åbne butik i Espergærde Centret. Indtil videre har hun selv stået tre dage om ugen i butikken. Fra den første oktober starter en ny butikschef, som skal stå i butikken på fuldtid - så Hanne Budsted får lidt mere tid til de øvrige butikker også.

Butiksindehaveren ser trods konkurrence fra internettet fortrøstningsfuldt på fremtiden.

- Jeg tror, at corona har lært de danske forbrugere, at hvis de gerne vil beholde de lokale butikker, så er de også nødt til at bruge dem og støtte de små lokalsamfund. Hvis butikkerne forsvinder, så bliver det lige pludselig kedeligt at gå i byen og så forsvinder cafeerne måske også, siger Hanne Budsted.

For Hanne Budsted er det at drive tøjbutik ikke kun et arbejde, det er også hendes identitet og mission. Fotograf: Charlotte de la Fuente
Annonce
Annonce
Indland

Akutberedskab har kendt til mistede 112-opkald i over to år

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Christina sagde ja til Jordi: Tredje gang er lykkens gang

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Suzanne frygter lukning: - Der er mange på Vapnagård, der vil få det rigtig svært

Lokalavisen Nordsjælland

Amanda vil gøre op med sundhedspres: Drop stramme kostplaner, træningsprogrammer og mærk naturen i stedet

Lokalavisen Nordsjælland

Åbent hus på Marienlyst Slot: Kom og hør hvordan den romantiske have skal genskabes

Lokalavisen Nordsjælland

Klumme: - Skal vi skynde os så meget, at vi taber vores hoveder?

Lokalavisen Nordsjælland

Soldaternes indsats bliver hyldet

Lokalavisen Nordsjælland

Amalie lever for livet under vandet: Vil gøre guldbras og rødhaj lige så sexede som pandaer

Lokalavisen Nordsjælland

Løb eller gå til fordel for kræftforskningen: - Vi er vilde med den nye lokalitet

Lokalavisen Nordsjælland

Billig datomad hitter: Vi er blevet markant bedre til at bekæmpe madspild

Lokalavisen Nordsjælland

Ny festival indtager Helsingør: - Det er på mange måder et hjertebarn

Lokalavisen Nordsjælland

Sådan kommer du i form efter sommerferien

Lokalavisen Nordsjælland

Sletten Havn inviterer til havnefest: Der er noget for alle

Lokalavisen Nordsjælland

Stort underskud for andet år i træk: - Vi er meget hårdt presset

Lokalavisen Nordsjælland

Center inviterer til genstartsfest:  Tak til alle vores loyale kunder for at støtte os i en svær tid

Lokalavisen Nordsjælland

Seniorformand efterlyser flere ældre, der vil presse politikerne:  - Vi har for lidt indflydelse

Indland

Kristian Hegaard stopper i politik efter grænseoverskridende adfærd: - Jeg har svigtet og fejlet

Lokalavisen Nordsjælland

Mia er dyrenes mobile ven i nøden: Det har været en vild opstart

Lokalavisen Nordsjælland

Fjumreår hele livet

Lokalavisen Nordsjælland

Tobias tryller med svampe: I år er et helt fantastisk

Lokalavisen Nordsjælland

Sådan er min perfekte sommerferie hjemme

Retssag

Bokseinstruktør vil knockoute Pernille Vermund i Retten i Helsingør 

Lokalavisen Nordsjælland

Værn om Helsingørs historiske bykerne: Vi har brug for en Godtfredsen

Annonce