Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Jakob har paranoid skizofreni: Efter mange år med stoffer og kriminalitet hjælper han sårbare unge

Jakob Myken er på handicaplandsholdet i fodbold. Han har blandt andet været med til kampe i Skotland, Norge og Spanien. Foto: Lars Johannessen
Da Jakob Myken som 15-årig blev diagnosticeret med paranoid skizofreni, så han det som et overgreb på sin frihed. Efterfølgende røg han ind og ud af bosteder og var i en periode hjemløs. I dag har han været fri for stoffer i mange år og bruger sin erfaring til at hjælpe andre.
Annonce

PSYKISK SYGDOM: - Jeg har prøvet, at fuglene talte til mig. De kommenterede på mine tanker og grinede af mig. Ikke på menneskesprog, men på en måde hvor de påvirkede mig i forskellige retninger.

Sådan fortæller Jakob Myken på 28 år om sin sygdom, da den var allermest dominerende. Han har paranoid skizofreni - en diagnose han har haft, siden han fyldte 15 år.

FAKTA: Paranoid skizofreni

Fælles for de skizofrene sindslidelser er en række karakteristiske symptomer, om ofte er meget anderledes end det, vi ellers forbinder med normale følelser og sanseindtryk.

Det kan for eksempel være vrangforestillinger, hallucinationer og apati. Man skelner mellem forskellige former for skizofreni såsom simpel skizofreni og paranoid skizofreni.

Paranoid skizofreni domineres af hallucinationer og vrangforestillinger.

- Dengang var det irriterende. Jeg følte det som en begrænsning. Som om diagnosen var en undskyldning for, at andre skulle bestemme over mig. Derfor tog jeg den heller ikke seriøst, fortæller han.

Annonce

Stoffer og kriminalitet

Jakob Myken var fra helt ung meget grænsesøgende, og sådan fortsatte det efter diagnosen, hvor hårde stoffer og kriminalitet blev en fastgroet del af hans hverdag.


Der går ikke en dag, uden at jeg tænker på stoffer. Og har lyst til at tage dem. Men så husker jeg mig selv på, hvad jeg i de sidste mange år har bygget op, og hvordan stofferne vil ødelægge det hele

Jakob Myken, 28 år


- Alt, jeg ikke måtte, var spændende. Jeg havde et behov for hele tiden at prøve grænser af. Det var som om, jeg ikke kunne stoppe, fortæller han.

- Det endte med, at jeg sov under broer og tiggede om penge i toget. Det var enormt grænseoverskridende, tilføjer han.

I dag bor Jakob Myken i en lejlighed i Helsingør og har været fri for stoffer i en længere årrække. Noget, som har gjort, at han i dag har det godt.

SERIE: Hvordan leves livet med en sygdom, man ikke kan se?

Det spørgsmål stiller Helsingør Dagblad nogle af de mange danskere, som hvert år kæmper med landets største folkesygdom; psykisk sygdom.

I løbet af de næste søndage bryder en række helsingoranere tabuet, når de fortæller, hvordan de lever med en sygdom, som skjuler sig bag kroppens ydre.

- Der går ikke en dag, uden at jeg tænker på stoffer. Og har lyst til at tage dem. Men så husker jeg mig selv på, hvad jeg i de sidste mange år har bygget op, og hvordan stofferne vil ødelægge det hele, fortæller han.

Jakob Myken har ikke længere vrangforestillinger, og når han får paranoide tanker, ved han godt, at de ikke afspejler virkeligheden.

- Jeg kan for eksempel komme til at forestille, at du tænker en masse dumme tanker om mig. Forskellen er, at jeg i dag ved, at det ikke hænger sådan sammen, og at det bare er min sygdom, der skaber tankerne, forklarer han.

Annonce

Behandlingsdom

Da Jakob Myken kun lige var fyldt 18 år, fik han en behandlingsdom på fem år. I de år var han blandt andet på retspsykiatrisk ambulatorium i Glostrup.

- Der vrimlede med hårdkogte kriminelle. Det var et voldsomt sted at komme hen som 18-årig, husker han.

Alligevel er han glad for, at han fik sin behandlingsdom, for lige siden er det gået ham meget bedre.

En af Jakob Mykens nyere interesser er at lave musik. Inden coronavirussen bredte sig, blev han bestilt til flere koncerter. Det er primært elektrisk musik, han producerer. Foto: Lars Johannessen

- Jeg troede ikke engang selv på, at det ville gå mig godt bagefter, men det gjorde det. Måske fordi jeg er blevet ældre, og især fordi jeg har lagt stofferne på hylden, siger han.

- Jeg kunne mærke, hvordan det påvirkede min familie. De blev min motivation, tilføjer han.

Annonce

Ungecafé

Selvom Jakob Myken som 28-årig har en bagage, som er tung, og som tæller flere og mere alvorlige udfordringer, end de fleste oplever gennem et helt liv, ville han ikke have været dem foruden.

- Det har været med til at gøre mig til den, jeg er. Og jeg er et godt sted lige nu, forklarer han.

I dag er hans hverdag så stabil, at han sammen med Røde Kors har fundet overskuddet til at starte en ungecafé på psykiatrisk afdeling i Helsingør, hvor han selv har været indlagt.

For tiden har coronavirussen sat den i bero, men under normale omstændigheder mødes indlagte unge hver torsdag og finder støtte i hinanden.

- Jeg kan bruge min erfaring til at tale med unge, som står i eller er på vej ud i nogle af de udfordringer, jeg har været igennem. Jeg forstår dem, siger Jakob Myken.

- Det giver meget. Både til patienterne og mig, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce