Jul på Nordvej: Julian mistede sin far til corona, nu skal han holde sin første jul uden ham

JUL PÅ NORDVEJ: De skulle egentlig bare hjem fra en ferie til Serbien.

17-årige Julian Serbu var rejst til det østeuropæiske land sammen med sin mor og stedfar. Men det var kun to af dem, der kom hjem til Nordvej igen.

Julians stedfar døde med corona få dage inden, den rumænske familie skulle tilbage til Helsingør.

Denne jul bliver den første uden hans stedfar.

Lokalavisen Nordsjælland er taget til Nordvej for at høre, hvordan julen bliver fejret bag dørene i de grå betonbygninger. Etagebyggerierne troner højt i den iskolde decembervind, og lyden af maskineri blander sig med vindens susen.

Inde i lejlighedsopgangen spreder roen sig.

Jeg banker på. En 14-årig, mørkhåret dreng åbner døren. Varmen fra lejligheden flyder langsomt ud i opgangen. Hans navn er Akhmed Muthaliev, og lige bag ham står hans far Ramzan Muthaliev.

For ti år siden flygtede de fra krigen i Tjetjenien i det sydligste Rusland. Krigen og flugten sidder stadig i far Ramzan, og han har ingen interesse i at fortælle om det hektiske kapitel i familiens liv.

De har ikke meget med fra deres tid i Tjetjenien, men Ramzan har stadig en høj grå tjetjensk hue tilbage fra tiden i det sydrussiske.

Muthaliev-familien er en familie på seks børn og to voksne, som alle stadig bor i lejligheden. Julen er for dem som hvilken som helst anden dag.

- Men vi pynter lidt op i køkkenet og på altanen, siger Akhmed Mutaliev.

De har før fået gaver og mad fra forskellige kirker. Den 24. december plejer de voksne at se film i stuen, og børnene spiller brætspil.

- Vi prøvede Matador, men det tog for lang tid. Nu er vi lige gået i gang med at spille Klods-Major, fortæller Akhmed Mutaliev.

På vej ned ad Nordvej går en gråskægget mand rundt med en damecykel og en refleksvest. Han hedder egentlig Lars Søren Westen, men han bliver bare kaldt Søren.

Den 65-årige lærer går lige nu og leder efter et job i den sidste tid, inden han går på pension. Han inviterer inden for i sin tre-værelses lejlighed.

- Her roder lidt, siger han og flytter en stak aviser fra sofabordet.

På hver eneste væg i alle værelser er der hængt bogreoler op til de over 4000 bøger, han har i lejligheden, som efterhånden er blevet et lille bibliotek. Over 28 bind af den danske ordbog står en blå bog med titlen "Læs hurtigere," som han nok får brug for, hvis han skal nå igennem dem alle.

Han bor her alene, har aldrig fået børn, og det er efterhånden nogle år siden, han har boet sammen med nogen. Men han føler sig ikke alene af den grund.

- Det tænker jeg aldrig over, for jeg har altid noget at lave, siger han.

På en af bogreolerne står en grå fastnettelefon. Et par gange om måneden ringer han sammen med en af sine venner, der bor i Norge, og som han har kendt, siden de begge var 21.

- Venskab giver tryghed, og så er det billigere end at ringe fra en mobiltelefon, siger han.

Søren Westens mor er efterhånden kommet i den alder, hvor det er Søren og hans bror, der står for madlavningen. Hun er ikke så mobil længere. Brødrene sætter ikke den helt traditionelle julemiddag på bordet juleaften.

- Vi plejer at stege nogle gode oksebøffer med grønlangkål, salat med bønner og tomater og en god rødvinssovs. Det bliver hun glad for, siger han.

Søren Westens mor står dog stadig selv for risalamanden - den skal der ikke ændres på.

I etagebyggeriet ved siden af Søren Westen åbner en rumæner døren. Han har brune øjne og skægstubbe langs de bredde kæber.

Det er efterhånden 10 år siden, 17-årige Julian Serbu kom til Danmark fra Rumænien.

Hans familie tog fra havnebyen Galati i det sydøstlige Rumænien i jagten på arbejde. I byen ved Donau-flodens munding kunne Julian Serbus mor og papfar kun tjene nok penge til at familien lige akkurat kunne klare sig.

Siden 2011 har Serbu-familien slået rødder på Nordvej, men stemningen i lejligheden er ikke den samme for tiden. Den 20. november døde Julians stedfar på en ferie til Serbien.

Ferien var ved at nå sin ende, og familien var så småt på vej tilbage til Helsingør, da stedfaren pludselig fik det skidt. Han blev så dårlig, at de blev nødt til at køre ham på et serbisk hospital.

Men han klarede den ikke.

- Jeg nåede at se ham indtil det sidste øjeblik, siger han.

Julians mistede tidligt i sit liv kontakten til sin biologiske far, og stedfaren blev derfor den faderskikkelse, han mistede som barn.

- Min stedfar har været der hele min opvækst, og jeg ser ham stadig som min far. Han var et godt og venligt menneske. Han kunne aldrig finde på at lyve og var bare en høflig mand, siger han.

Ved fladskærms-tv'et i stuen står to billeder af Julians stedfar, der har armen om Julians mor.

- Hans sjæl er her stadig, siger Julian Serbu.

Det bliver Julian Serbus første jul uden sin stedfar.

På mange måder bliver denne december ikke som nogen anden december for den lille familie. Julian er ikke helt sikker på, hvordan julen bliver i år. Men familien plejer at holde jul den 25. december, hvor de samles omkring 10 familiemedlemmer i lejligheden med et middagsbord af rumænske retter.

- Det er dejligt at se hinanden, for vi har ikke set hinanden i lang tid, siger han.

Hans familie er ortodokse kristne, så juleprogrammet står som regel på en tur til den ortodokse kirke i København. Men på grund af den tiltagende corona-smitte ender det nok med, at de bliver hjemme i år. Selv er Julian Serbu ikke særlig religiøs.

- Men jeg tror stadig på det, siger han.

Julian Serbus familie er spredt for alle vinde rundt i Europa. Nogle har slået sig ned i Italien, andre i Frankrig og England.

Alle med et fælles mål om at skabe et bedre liv for sig selv.

Selv går den 17-årige rumæner med en lille drøm om at blive elektriker. Han går lige nu på FGU-uddannelsen på Fabriksvej, hvor han håber at kunne sætte strøm til elektriker-drømmen.

- Jeg synes, det er ret spændende, siger han.

Men han er kun 17 år, og han er godt klar over, at drømmen godt kan blive udskiftet.

- Det kan godt være, at jeg skifter mening på et tidspunkt, siger han med et sagte smil.

Bag ham lyser lejlighederne op i små firkanter i den mørke december-aften. Alle bygninger ligner støbeformede etagebyggerier, men bag den grå beton ser julen vidt forskellig ud.