Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Ledende sundhedsplejerske: Det er også kærlighed at bede om hjælp

Annonce

Jane Tanghøj er 57 år og har arbejdet som leder for Sundhedstjenesten i Helsingør Kommune de sidste ni år siden august 2011.

- Jeg er uddannet som sygeplejerske og sundhedsplejerske. Sidenhen har jeg også taget en lederuddannelse. Jeg har altid været meget glad for mit arbejde, både som sygeplejerske og sundhedsplejerske, men også som leder, hvor jeg kan støtte op omkring den gode indsats til børn og unge i Helsingør Kommune på et mere overordnet niveau.

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?

For mig betyder det rigtig meget, at alle børn får en så god og tryg opvækst som muligt trods forskellige forudsætninger og muligheder fra start.

Der er børn som fødes med et handicap eller bliver syge, der er børn som fødes sunde og raske, men hvor livet kan byde på forskellige udfordringer undervejs og så der er børn, som heldigvis har et mere harmonisk liv.

Men fælles for alle er, at livet kan byde på forskellige mere eller mindre svære oplevelser, nye udviklingsfaser og alle børn og deres forældre, kan have brug for støtte og guidning i de forskellige situationer.

Som leder for sundhedsplejerskerne og børne- fysio- og ergoterapeuterne og som en del af lederteamet for Center for Børn Unge og Familier, er jeg med til at understøtte de forebyggende indsatser og de tilbud der skal være til børnene og deres familier.

Hvad fik dig til at vælge jobbet?

Jeg havde arbejdet som sundhedsplejerske i mange år og var begyndt at snuse lidt til ledelsesarbejdet som faglig koordinator for sundhedsplejen i en anden kommune. Her fik jeg blik for, at jeg som leder kunne bruge min faglige viden og erfaring, til at påvirke udviklingen af de indsatser der skal være til nybagte forældre / spædbørn, skolebørn og de unge, på en anden måde og dermed være med til at præge den fremtidige udvikling.

Hvad har gjort størst indtryk arbejdsmæssigt?

Der er mange ting, som har gjort indtryk igennem årene, men det gør jo altid indtryk, når børn og deres forældre, ikke har det godt. Men det gør også indtryk, når jeg oplever hvordan alle fagpersoner der arbejder med børn og unge i vores kommune som fx lærer, pædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker, psykologer osv. hver dag er topengageret i, at bidrage til alle børns gode udvikling fra hvert deres ståsted.

Hvordan tror du dine kollegaer og klienter opfatter dig?

Som en der er engageret i sit arbejde og brænder for børnenes ve og vel, er imødekommende, handler på tingene og som ved hvad hun vil, forhåbentlig på en involverende måde.

Hvad kunne man gøre bedre inden for det område, du arbejder med?

Jeg synes, at der bliver arbejdet meget professionelt inden for de områder, jeg er leder for og vi håber jo altid på, at de børn og familier vi møder, er tilfredse og hvis ikke, at de så giver os en tilbagemelding. Så jeg kan ikke lige pege på noget konkret.

Hvad ser du selv som dine styrker?

Jeg er god til at lytte, jeg er engageret, handler på tingene og så har jeg empati

Giv et godt råd til dem, du hjælper med dit arbejde?

Alle forældre vil jo gerne være gode forældre og elsker deres børn. Så man skal huske, at når noget er svært i forældrerollen, så er det også kærlighed, at bede om hjælp enten fra venner og familie eller professionelle, når man har brug for det. Ofte føler man, at man skal kunne klare det hele selv, men det skal man ikke altid.

Hvad kan du godt lide at lave i fritiden?

Jeg er meget glad for at dyrke yoga / pilates, læse bøger, jeg laver forskellige kreative ting som for eksempel at sy, strikke, lave smykker og tegne.

Nævn tre ting, der fortæller lidt om, hvem du er

Jeg er mor til to voksne børn og har to børnebørn, og så har jeg to bonusbørn og fire bonusbørnebørn. Jeg kan lide at komme ud i naturen på vandreferier og så er jeg glad for min lille Cain terrier.

Annonce
Annonce
Alarm112

To personer i kritisk tilstand efter bilulykke

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce