Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Lone og 30 andre frivillige deler 1000 kilo julemad ud til trængte familier: - Jeg gør det, fordi jeg ved, jeg kan gøre en forskel

Supermarkederne donerer alt den mad, der ikke kan holde sig til efter jul. Foto: Privat
Den 23. december uddeler det lokale projekt Stop Spild Lokalt overskudsmad til 150 trængte mennesker fra Helsingør Kommune, der ikke selv har råd til årets julemåltid.

STOP MADSPIL: Flere familier i Helsingør Kommune har ikke råd til årets store julemåltid.

Derfor har frivillige fra det landsdækkende projekt Stop Spild Lokalt sat sig for at uddele al den overskudsmad, som supermarkederne ikke kan nå at få solgt i julen.

Faktisk kan der være tale om et helt ton julemad.

Annonce

- Det er alt, der ikke kan holde sig. Frugt og grønt, kød, brød og mælkevarer, og der kan også snige sig noget juleslik ind, siger koordinator for Stop Spild Lokalt - Helsingør, Lone Gundelach Kjeldsen.

Jeg gør det, fordi det giver så meget mening. Vi tager overskuddet og sørger for, at der er nogen, der kan få glæde af det. Det giver også en glæde hos en selv, og det oplever jeg også hos de andre frivillige.

Lone Gundelach Kjeldsen, koordinator for Stop Spild Lokalt - Helsingør.

Hun er koordinator på projektet for fjerde år i træk. Sidste år kunne de ikke få lov til at uddele maden på grund af corona-nedlukningen, men i år ser det ud til at kunne lade sig gøre.

- Jeg gør det, fordi det giver så meget mening. Vi tager overskuddet og sørger for, at der er nogen, der kan få glæde af det. Det giver også en glæde hos en selv, og det oplever jeg også hos de andre frivillige, siger hun.

Flere unge frivillige

Flere supermarkeder fra hele kommunen donerer deres overskudsmad til projektet. Det drejer sig om Rema 1000 i Helsingør og Kvistgård, Kvickly i Prøvestenen og Netto på Blichersvej i Helsingør og Ålsgårde.

Sidste år måtte de droppe uddelingen på grund af corona. Foto: Privat

Som noget helt nyt har Miss Bagel også valgt at donere deres overskudslager.

Den 23. december tager Lone og de 30 andre frivillige ud til supermarkederne og henter den overskudsmad, der skal uddeles samme dag. Men den stigende corona-smitte har kompliceret uddelingen. De, der gerne vil modtage julehjælpen, skal skrive til Lone eller en af de andre frivillige for at aftale et tidspunkt, så alle modtagere ikke stimler sammen.

Uddelingen skulle egentlig have foregået på Kulturhus Syd i Vapnagård, men nu bliver afleveringsstedet aftalt individuelt med hver modtager mellem klokken 22 og 23.

Stop Spild Lokalt

Stop Spild Lokalt er et landsomspændende projekt, der deler overskudsmad ud til mindre bemidlede familier.

Projektet blev stiftet af den dengang 17-årige Rasmus Erichsen. Han startede en facebook-gruppe med formålet om at få private personer til at dele deres overskudsmad med hinanden.

Nu er supermarkeder også hoppet med på vognen og Stop Spild Lokalt er nu spredt ud over 120 byer i Danmark.

Lone Gundelach Kjeldsen har de sidste fire år stået for Helsingør-afdelingen.

Annonce

150 modtagere

Koordinatoren regner med, at der kommer 150 modtagere til uddelingen dagen inden juleaften. For at sikre at alle modtagere kan få del i overskuddet, uddeler Stop Spild Lokalt numre til de fremmødte.

- De, der kommer, er både enlige, pensionister, og det er høj som lav. Vi tager ikke stilling til om folk er berettiget til at få del i overskudsmadden. Hvis folk står i kø, så har de fortjent at få maden, siger hun.

Lone Gundelach Kjeldsen regner med, at de 30 frivillige skal uddele mad til 150 modtagere. Foto: Privat
Annonce

"Jeg kan gøre en forskel"

I dagligdagen arbejder Lone Gundelach Kjeldsen med globale forretningsprocesser i en international virksomhed. Så hun arbejder ikke med mennesker på samme måde, som når hun står og deler mad ud til trængte familier. Men den 23. december er for hende en mulighed for at kunne give noget tilbage.

- Jeg gør det, fordi jeg har muligheden for at gøre det, og fordi jeg kan gøre en forskel. Egoistisk set er det en god følelse at gøre noget godt for andre og selvfølgelig se de trængte familiers glade ansigter, siger den 52-årige koordinator.

Du kan holde dig opdateret på Facebook-siden Stop Spild Lokalt (Helsingør).

Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Ugens klumme: - Forbløffende mange har dimser hængende ud af ørerne

Annonce
Indland

Smitten raser: Sygefravær får DSB til at aflyse tog

Annonce
Indland

Sverige afviser danskere efter nye coronarestriktioner

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Influencer-Sarah blev 'udnyttet' af store firmaer: - Jeg anede ikke, hvor meget jeg selv var værd

Lokalavisen Nordsjælland

Ugens film: Det kan du se i biografen

Lokalavisen Nordsjælland

Lone og 30 andre frivillige deler 1000 kilo julemad ud til trængte familier: - Jeg gør det, fordi jeg ved, jeg kan gøre en forskel

Lokalavisen Nordsjælland

Mød mammutten fra Hornbæk: Sådan så Nordsjælland ud for 45.000 år siden

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Indland

Region til 40.000 ansatte: Coronapas eller hjem uden løn

Annonce