Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Mød mammutten fra Hornbæk: Sådan så Nordsjælland ud for 45.000 år siden

Et sted i Nordsjælland for mellem 45.000 og 25.000 år siden. Tegning: Carl Christian Tofte
Helsingør Kommune har været fyldt med mammutter, rensdyr og moskusokser.

KNOGLEFUND: En uldhåret mammut og græssende rensdyr går side om side i den nordsjællandske vildmark.

Landskabet er helt åbent, og solen varmer tre store moskusokser, der går blandt blomstrende rypelyng og valmuer. Sten, der er blevet transporteret af isen, ligger overalt. Man kan ane dødisen, der stammer fra sidste gang dette sted var dækket af is.

Solen smelter den kolde masse og har fået en mørk farve. Så langt øjet rækker, fortsætter landskabet med at åbne sig ud over stepperne, og huller med smeltet is på toppen begynder at dukke op og skaber små søer, som dyrene går langs.

Annonce

Vi regner med, at den nok har gået og græsset og levet et sted øst for Hornbæk

Kim Aaris-Sørensen, lektor emeritus ved Forskning og Samlinger på Københavns Universitet

Det kan være svært at forestille sig, men sådan så Helsingør kommune ud for mellem 45.000 og 25.000 år siden.

Mammutter, moskusokser og rensdyr kunne spadsere rundt på Strandvejen, i Helsingør Bycenter eller slå et smut op til Hornbæk.

Kindtand af mammut fundet på Hornbæk Strand: Foto: Philip Nørgaard

Far og søn-parret biolog Kim Aaris-Sørensen og naturforvalter Bjørn med samme efternavn har netop udgivet en bog om, hvordan Nordsjælland har set ud siden istiden.

- Det har været utroligt sjovt at skrive bogen med min søn. Han kan en masse ting, som jeg ikke kan. Der er virkelig meget IT-arbejde i at lave en bog, så det har gjort mig tryg at have ham med, siger den 71-årige biolog.

Fund-ansvarlig

De bor begge i det nordsjællandske. Kim i Saltrup omkring Græsted og Bjørn i Gurre.

Naturen har altid været en stor del af deres liv, og Kim Aaris-Sørensen har i mange år hos Zoologisk Museum haft ansvaret for alle de dyr, som er blevet gravet op af dansk jord. Om det er en arkæologisk udgravning, eller om det har været en landmand, der har gjort et fund, så har det været biologen, der har haft ansvaret.

Vildsvinekranie fundet i moseområdet Holmene ved Hillerød. Foto: Philip Nørgaard

- Der var en masse fund, der skulle overføres fra Gilleleje til Zoologisk museum, og mens jeg sad og identificerede knoglerne, tænkte jeg, at det må man da kunne bruge til et eller andet, siger han.

Og det kunne han.

Med hjælp fra Museum Nordsjælland og støtte fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland har far og søn udgivet bogen 'Knoglefund fortæller - glimt fra Nordsjællands fortid.'

Annonce

Nyt syn på istiden

Ved hjælp af særligt udvalgte knoglefund har de fortalt historien om Nordsjælland helt tilbage fra for 45.000 år siden. Mange forestiller sig måske, at vores del af verden var totalt dækket af is i alle de år. Men ifølge Kim Aaris-Sørensen skal vi have et helt andet syn på istiden.

Fjordlandskab et sted i Nordsjælland omkring 7.000 år siden. Tegning: Carl Christian Tofte

- Man har før troet, at den store indlandsis over Danmark bare lå her, indtil den smeltede væk. Men istiden har været meget mere dynamisk, siger han.

I langt de fleste perioder har temperaturen været så tilpas varm, at isen smeltede. Selvom det i perioder ikke var istid, var det stadig arktisk.

- Det har været ekstraordinært koldt, siger Kim Aaris-Sørensen.

Derfor indvandrede mammutter, rensdyr og store muskusokser til Danmark og til det nordsjællandske.

Annonce

Mammut fra Hornbæk

Et 163 år gammelt fund er den rygende pistol, der viser, at mammutter har gået rundt steder, der i dag er fyldt med badegæster.

Fundet blev gjort tilbage i 1858 på Hornbæk Strand, angiveligt af en kroejer, hvor han fandt en kindtand fra en mammut. Ifølge Kim Aaris-Sørensen har mammutten været mellem 35 og 60 år gammel, den den døde.

- Den har ligget gemt i nogle istidsaflejringer. Tanden har ligget sammen med alle de andre strandsten og er derfor blevet helt rund, siger Kim Aaris-Sørensen.

Under istiden kunne resterne af dyrene flytte sig i takt med, at indlandsisen har flyttet sig. Men Kim Aaris-Sørensen er sikker på, at mammuttanden ikke er blevet transporteret fra Norge eller Sverige.

- Vi regner med, at den nok har gået og græsset og levet et sted øst for Hornbæk, siger han.

Ulvekranie fundet i Ramløse Mose i 1945. Kraniet er 23 centimer langt. Foto: Philip Nørgaard


Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Ugens klumme: - Forbløffende mange har dimser hængende ud af ørerne

Annonce
Indland

Smitten raser: Sygefravær får DSB til at aflyse tog

Annonce
Indland

Sverige afviser danskere efter nye coronarestriktioner

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Influencer-Sarah blev 'udnyttet' af store firmaer: - Jeg anede ikke, hvor meget jeg selv var værd

Lokalavisen Nordsjælland

Ugens film: Det kan du se i biografen

Lokalavisen Nordsjælland

Lone og 30 andre frivillige deler 1000 kilo julemad ud til trængte familier: - Jeg gør det, fordi jeg ved, jeg kan gøre en forskel

Lokalavisen Nordsjælland

Mød mammutten fra Hornbæk: Sådan så Nordsjælland ud for 45.000 år siden

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Indland

Region til 40.000 ansatte: Coronapas eller hjem uden løn

Annonce