Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Marienlyst forventer rekordmange gæster til sommer: Vi har sindssygt travlt

Direktør for Marienlyst Strandhotel Michael Lauritsen har høje forventninger til sommersæsonen. Foto: Kristoffer Hanberg Clemmensen
Forventningen om at flere danskere vælger at holde ferie herhjemme får Strandhotel Marienlyst til at opruste medarbejderstaben.

HELSINGØR:  Ingen ved hvordan sommerferien ser ud. For selv om der i EU arbejdes på højtryk på at have et fælles grønt vaccinepas klar til sommer og flere lande, herunder Portugal, Grækenland og Østrig lemper på restriktionerne for turister, er det svært at forudsige, hvor mange af os, der vælger at rejse til udlandet, når højsæsonen går i gang. En måling foretaget af Megafon peger på, at flertallet af danskere satser på at holde ferie herhjemme. En forventning som direktør for Marienlyst Strandhotel Michael Lauritsen deler.


Presset er enormt stort. Vi har en forventning om at komme på niveau med sidste år, hvor vi lå 90 procent over i forhold til året før.

Michael Lauritsen, direktør, Marienlyst Strandhotel


Annonce

- Det er helt klart dem, vi satser på, siger hoteldirektøren.

Han forudser en travl sommer med fuld belægning fra Sankt Hans frem til midten af august måned.

- Vi har store forventninger. Lige nu har vi sindssygt travlt og har måtte ansætte flere folk i vores reception og booking. Presset er enormt stort. Vi har en forventning om at komme på niveau med sidste år, hvor vi lå 90 procent over i forhold til året før. Selv om det har kostet mange penge at være nedlukket, er jeg ret sikker på,  at vi kommer fornuftigt ud af 2021, siger Michael Lauritsen.

Kampagne gør en forskel

Hoteldirektøren fortæller, at Marienlyst Strandhotels gæster typisk kan deles op i to segmenter. Dem der kommer for at nyde et spaophold, og de gæster der kommer for at gå ombord i kulturoplevelser og natur i kraft af hotellets beliggenhed.

- Vores spa-segment kommer for at nyde, mens de øvrige gæster kommer på grund af vores beliggenhed. Vi ligger tæt på vandet og der er masser af oplevelser at gå ombord i. Vi kan godt mærke, at kommunens satsning på markedsføring har en effekt. Det virker at slå et slag for Søfartsmuseet, Kronborg og de øvrige oplevelser, herunder også Louisiana, der er i nærområdet, siger Michael Lauritsen.

Måling peger på at flest holder ferie herhjemme

Blot godt hver femte »regner med at tage på sommerferie i udlandet i år«, mens mere end 60 procent ikke regner med at komme uden for landets grænser til sommer. Det fremgår af en måling fra marts måned, som analysefirmaet Megafon har foretaget for Politiken og TV 2/Nyhederne blandt 1.041 repræsentativt udvalgte.

I 2019, sidste hele år før corona, rejste vi på ferierejser 9,3 millioner gange til udlandet, og 6,5 millioner gange var det på ture, som varede 4 dage eller mere, viser tal fra Danmarks Statistik. Danskerne var altså uden for landets grænser næsten 2 gange i gennemsnit i 2019 på ferie.

I skrivende stund er EU-kommissionen ifølge nyhedstjenesten Ritzau ved at lægge sidste hånd på en aftale som sikrer at man som færdigvaccineret som turist skal kunne rejse til andre EU-lande, som skal godkendes snarest. Aftalen som blev fremsat som et forslag i starten af maj måned, indebærer at man vil hæve tærsklen for hvornår et land regnes for sikkert. Det er en del af aftalen, at EU's medlemslande hver anden uge skal gennemgå listen over såkaldt sikre lande.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Undgå plast-emballage – og spar penge

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Kom til gratis dukketeater i Humlebæk

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Caia gik ned med stress to gange før hun fandt frem til det, der gør hende glad: Nu blomstrer hun hver dag

Lokalavisen Nordsjælland

Den spiser din pant, mens pengene tikker ind på dit kort: Pantstation i Helsingør bliver den første af sin slags herhjemme

Lokalavisen Nordsjælland

Send landsholdet godt afsted til kamp: 'Det bliver som, når Egon Olsen bliver løsladt - bare større'

Lokalavisen Nordsjælland

Superstudent, iværksætter og aktiehaj med socialt engagement: Raaman fra Humlebæk har lavet 31 tolvtaller

Lokalavisen Nordsjælland

Hellebæk Kohaves Venner og Dansk Botanisk Forening: Kom til Vilde blomsters dag

Lokalavisen Nordsjælland

Seks uønskede besøg hver dag i Nordsjælland:  Sådan kan du snyde tyven i ferien

Lokalavisen Nordsjælland

Drop-in dåb i Sthens Kirke

Lokalavisen Nordsjælland

Axeltorv kommer til at flyde i honning og jordbær

Lokalavisen Nordsjælland

Nærheden er lige til at spise: Annette og Erik fra Villa Brinkly satser på bæredygtig hoteldrift og vilde råvarer

Lokalavisen Nordsjælland

Øresundsakvariets havsafariture reddet på målstregen: I år sætter turene rekord

Lokalavisen Nordsjælland

Nye begyndelser: En kæmpe udfordring at vende tilbage til en hverdag

Lokalavisen Nordsjælland

Overraskende udvikling i antallet af konkurser: - Der gemmer sig en tikkende bombe

Lokalavisen Nordsjælland

Vind billetter og turpas til Tivoli

Lokalavisen Nordsjælland

Havne aflyser Sankt Hans for andet år i træk: Vi tør ikke risikere at være en superspreder-begivenhed

Lokalavisen Nordsjælland

Grænsetrafik: Nu kan danskere rejse frit til Sverige

Lokalavisen Nordsjælland

Arnes kolonihavehus har fire hjul, bliver trukket af en traktor og har solceller på taget: Arne tøffer Danmark rundt

Lokalavisen Nordsjælland

Golf: 17-årigt talent fra Helsingør vinder DM-sølv

Lokalavisen Nordsjælland

Jubel på Axeltorv: Denne gang startede vi med et mål

Lokalavisen Nordsjælland

Arkæologer inviterer til åbent hus ved Kelleris Hegn: Se de spændende udgravninger

Lokalavisen Nordsjælland

Grundlovsdag: Burnin Red Ivanhoe  giver koncert på Haandværkeren

Lokalavisen Nordsjælland

40 år med fuldt gehør: Bent hører det andre ser

Annonce