Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Musikteatergruppen Ragnarock får ny leder

Sarah Eckhardt-Læssøe og Joachim Clausen i midten flankeret af Ragnarocks to faste sekretærer Julie Andersen og Emilie Bach.
Joachim Clausen efterfølges af Sarah Eckhardt-Læssøe, som han har samarbejdet med de seneste fire år
Annonce

Musikteatergruppen Ragnarocks leder Joachim Clausen, har valgt at gå på pension efter 45 år i Ragnarock. Han efterfølges på posten af Sarah Eckhardt-Læssøe, som han har samarbejdet med de sidste fire år..
Joachim grundlagde Musikteatergruppen Ragnarock i 1975, og har som leder udviklet foreningen til i dag at rumme 1 voksenhold og 10 børnehold indenfor capoeira, akrobatik, nycirkus og teater. Dertil kommer et ungdomshold der drives i samarbejde med UngFredensborg.

Annonce

Joachim med fra starten

Musikteatergruppen Ragnarock blev stiftet af nogle unge mennesker, der ønskede at lave en anderledes form for teater, hvor deltagernes egne ideer og improvisationer var udgangspunkt for forestillingerne. En af disse unge var Joachim Clausen, der i mange år har arbejdet for Nordisk Ministerråd, og som stadig spiller en aktiv rolle i Ragnarock.

Samlingspunktet i Ragnarock i dag er teater og musik baseret på mange års erfaringer med græsrodsteater og samarbejde med bl.a. Odin Teatret. Ragnarock har besøgt og samarbejdet med grupper fra Australien, Brasilien, England, Estland, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Italien, Letland, Norge, Rusland (Sibirien), Shetland, Sverige, Sydafrika, Tanzania og Åland.

Annonce

Reception den 18. juli

Joachim overlader en forening i stor trivsel, og fejres med reception på KulturStationen i Humlebæk lørdag den 18. juli kl. 15.30-17.30. Inden receptionen vil Ragnarock vise en genopsætning af forestillingen ”Vølven”, som har eksisteret i Ragnarock-regi siden 1990’erne. Denne gang er der dog tale om en genopsætning og fornyelse af forestillingen under direktion af Sarah Eckhardt-Læssøe.

Hun er selv gammel Ragnarocker, og deltog på både børne- og ungdomshold i løbet af sin opvækst i Humlebæk.

Hun har siden taget en uddannelse i fysisk teater fra The Commedia School og har er Bachelor i Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier fra RUC. Ved siden af sit underviser- og lederjob er hun skuespiller og optræder med egne produktioner af børne- og ungdomsteater med blandt andet BørneKulturpiloterne og teatergruppen Lokus.

Hun tiltrådte stillingen som leder af foreningen 1. juli 2020

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce