Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Nu flere smittede skoleelever: 4. klasser skal blive væk

Skoleleder Thomas Horn håber på, at en hurtig indsats har begrænset smitten på Hellebækskolen. Foto: Lars Johannessen
Hellebækskolen er blevet ramt af covid 19-udbrud på klubben Bølgen og i 4. klasserne.

ÅLSGÅRDE: Trods flere nye tilfælde er det tilsyneladende lykkedes at begrænse coronavirus-udbruddet, som ramte Hellebækskolen og skolens klubtilbud Bølgen i slutningen af sidste uge. Skolens ledelse forlænger dog hjemsendelsen af de fire 4. klasser på skolen af sikkerhedshensyn.

Det var i weekenden, at covid 19-smitten blev opdaget, da først en og senere flere ansatte på klubben Bølgen blev testet positive for corona. En elev viste sig også at være smittet covid 19-smittet.

Torsdag formiddag er status, at flere elever i 4. klasserne er blevet smittet. Fire elever har fået konstateret covid 19.

- Det er 4. klasserne, som har haft deres gang på Bølgen. Straks da vi fik opdaget smitten, blev de hjemsendt, så 4. klasserne har ikke været i skole i denne uge. Og planen om, at de skulle komme tilbage fredag, har vi droppet. Det er vel en lektie til os alle om, hvad der kan vente os efter påsken, hvor de store klasser kommer tilbage, forklarer Thomas Horn, skoleleder på Hellebækskolen.


Det er vel en lektie til os alle om, hvad der kan vente os efter påsken

Skoleleder Thomas Horn


Annonce

Flere tests

Nu får 4. klasserne på Hellebækskolen ikke lov til at returnere til skolebænken før efter påske. Klubben Bølgen vil også være lukket frem til den 6. april.

På Bølgen er det nu seks ansatte ud af de i alt 14 ansatte, som har fået konstateret covid 19-smitte. Og det stigende antal er værd at lægge mærke til, advarer Thomas Horn.

- Nogle af personalet på Bølgen, der først testede negativ, er siden testet positiv og har altså vist sig at være smittede. Det er også en lektie om, at man skal sørge for at blive testet flere gange, siger skolelederen.

Ingen af lærerne på skolen er blevet smittet med covid 19.

Det er her på klubben Bølgen i Ålsgårde, at nu seks ud af 14 ansatte er blevet smittet med corona. Foto: Lars Johannessen

Helsingør nummer 14

Helsingør ligger torsdag formiddag nummer 14 på listen over de mest corona-ramte kommuner i Danmark i de seneste syv dage.

98 tilfælde er der i Helsingør inden for den seneste uge - det betyder, at det såkaldte incidenstal (antal nye smittede per 100.000 borgere) ligger på 156,7.

Ishøj ligger øverst på listen med en incidens på 376,2.

Fredensborg ligger nummer 6 med en incidens på 191,3. Hørsholm er nummer 10 med incidenstallet på 165,3.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

93-årige Arne Magnussen lancerer sit syvende puslespil fra lokalområdet: Velkommen til Snekkersten set fra oven

Lokalavisen Nordsjælland

Efter corona: Hvordan skal vores byer genopstå?

Annonce