Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Nu genåbner Tivoli

Pjerrot åbner Tivoli
Annonce

Nu skulle det være sikkert og vist, at Tivoli genåbner - mandag den 8. juni kl. 11.00. Men det sker i en lidt anden version end vanligt, for der skal tages ekstra hensyn gæster og til medarbejdere. Og så er sommersæsonen forlænget til og med den 4. oktober.

I haveanlægget og i indgangene skal gæsterne holde afstand. Dertil har Tivoli udviklet en række tiltag, der skal gøre gæsteoplevelsen mere smidig. Alle kan benytte sig af en nyudviklet Tivoli app, der vil gøre gæsteoplevelsen nemmere, lige fra billetkøb hjemmefra, bestilling af mad til "spring-køen-over" til forlystelserne.

 

Annonce

Sommersæson med fornyelser og traditioner

I år er det 175 år siden, at publikum for første gang blev præsenteret for H. C. Lumbys Champagnegalop i Tivoli. Samme år kunne gæsterne også for første gang købe sig et Tivoli abonnementskort. Begge dele er forsat en del af Tivolis DNA.

Tivoli bliver aldrig færdig og i år er der bl.a. udsigt til en ny festival: Tivoli Food & Wine.

Tivoli-Garden indgår traditionen tro i forlystelseshavens kulturprogram i form af parader og små stationære koncerter.

 

 

Annonce

Fyrværkeri skal der til

Hver lørdag frem til den 4. oktober er der mulighed for at opleve lørdagsfyrværkerishow. Denne sommer bliver der sat fokus på H.C. Lumbyes udødelige værk Champagnegaloppen, som han komponerede specielt til Tivoli’s 2. års fødselsdag i 1845.

Anders Kanstrup fra bandet TooManyLeftHands har i anledning af Champagnegaloppens 175 års fødselsdag fået opgaven at producere en 2020 remix-udgave af melodien. Han har også givet input til Tivolis fyrværkerimester til hvordan det skal folde sig ud på himlen over Hovedstaden.

 

Annonce

Askepot vender tilbage på Pantomineteatret

Pantomimeteatret – Tivolis ældste bygning fra 1874 – byder hver dag sæsonen igennem på pantomimer, klassiske balletter, moderne danseforestillinger og eventyrballet for børn. Af de i alt 9 forskellige forestillinger i sæsonen kan nævnes pantomimen Spåkvinden og børneballetten Den Grimme Kylling.

 

 

Der bliver mulighed for at opleve danseforestillingerne Et Glimt af i Går, i Dag af Paul James Rooney og Tim Rushtons populære Accordion Stories vender også tilbage. Der er gensyn med det knap 1000 år gamle eventyr om Askepot den 13 juni 2020. Bag balletten, der havde premiere i 2016, står Dronning Margrethe som den kyndige hånd bag scenografi og kostumer, Oh Land har komponeret musikken, mens den russiske Yuri Possokhov er koreograf.

 

Annonce

Nyt koncept: Garden Deli

Tivoli Food & Beverage står bag det nye koncept Garden Deli, der åbner for første gang til Sommer i Tivoli. Her kan gæsterne få et hurtigt, solidt måltid for hele familien. Det er enkel, frisk, velsmagende mad med vægt på økologi og bæredygtighed, der kan nydes i Tivolis jubilæumshave lige ved restauranten Mazzoli’s.

Restaurant Gemyse er også kommet på hjul, har fået egen foodtruck lige uden for køkkenhaven, og her kan kan gæsterne købe signaturfalafler og poké-bowls. Fru Nimb lancerer som noget nyt i år frisksmurte madpakker og der er også tænkt på vegetaren og Fru Nimbs yngste gæster. Cakenhagen fine kager og drikkevarer kan nu også nydes enten i Cakenhagen eller som ”to-go”.

 

Annonce

Tivoli sæson 2020

Vinter i Tivoli 31. januar – 23. februar

Sommersæson 08. juni – 04. oktober

Halloween i Tivoli 08. oktober – 01. november

Jul i Tivoli 16. november – 03. januar 2021

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce