Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Dyre designerstole smidt i havet: Det er jo decideret hærværk

Dykkere fra den lokale sportsdykkerklub Aquanaut brugte et par timer i weekenden på at rydde op i Helsingørs kulturhavn. Yderst til højre ses formand Kim Schroeder. Bagved ses en af de designerstole, der blev fundet i vandet.
Dykkere fra Aquanaut ryddede op i kulturhavnen.

HELSINGØR: Medlemmer af den lokale sportsdykkerklub i Helsingør brugte noget af lørdagen på at samle skrald op fra havets bund i området foran Kulturværftet. Efter to timer i det kolde vand blev dagens fangst gjort op - tilsammen blev der samlet 100 kilo skrald op fra havbunden.

- Der var lidt mandefald i år. Vi var kun fire i vandet og to på land til at hive skraldet op. Vi plejer normalt at være en seks- otte stykker. Men det var fint - vi havde en god dag, fortæller Kim Schroeder, formand for Aguanaut.

Tunge designerstole

Dagens fangst bestod af en blanding af gamle cykler, askebægre, flasker, dåser og plast. Blandt de mere kuriøse fund, blev der også fundet en med formandens ord "flot" glas bong (hashpibe, red.), dog ikke komplet.

Også tre designerstole støbt i aluminium og beton, som plejer stå udenfor Kulturværftets cafe, var til formandens overraskelse smidt i vandet

-Det blev jeg meget forbavset over. Det er jo decideret hærværk. De er ret tunge, så det har krævet noget, at smide dem i vandet. De var desværre så defekte og rustne, at de ikke kan genbruges - de duer ikke længere, siger Kim Schroeder.


Som dykkere har vi en særlig interesse i at holde havet rent. Det er lidt sådan, at når man når man smider noget i vandet, så er det ude af øje og sind. Men det forsvinder ikke fra havets bund.

Kim Schroeder, formand, Aguanaut.


Annonce

Et renere hav

Det er en tradition at Aguanaut deltager i den årlige affaldsindsamling. Det sker af kærlighed til havet.

- Som dykkere har vi en særlig interesse i at holde havet rent. Det er lidt sådan, at når man når man smider noget i vandet, så er det ude af øje og sind. Men det forsvinder ikke fra havets bund. Derfor vil vi gerne gøre en indsats for et lidt renere hav i stedet for at plaske rundt i plastik og andet skrald, når vi svømmer og dykker, siger Kim Schroeder.

Han fortæller, at der var flere forbipasserende, der stoppede op og roste den frivillige indsats.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Det kan du se i biograferne

Lokalavisen Nordsjælland

Purunge vidner møder op retten: 15-årig dreng forsvarer sig mod anklager for voldtægt af mindreårig i Snekkersten

Annonce