Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Politiet jagter syndere på sundet i sommer

Ligesom i almindelig trafik er der også ”bløde trafikanter” på og i vandet. Deres sikkerhed er særligt i fokus hos de maritime patruljer, og det betyder, at der bliver holdt skarpt øje med den hastighed, som speedbåde og vandscootere sejler med, og om de holder behørig afstand til andre, der færdes på og i vandet. Foto: Lars Johannessen.
Nordsjællands Politi har indledt sin patruljering langs kysterne - både ved og på vandet
Annonce

Nordsjællands Politi har indledt sommerpatruljeringen på vandet. Der er særligt fokus på nye regler samt sikkerheden for de sejlende og de badende.

Nordsjællands Politi har indledt sin patruljering langs kysterne. Og selvom de fleste sejlere har orden i tingene og kendskab til reglerne, så blev der ved årets første maritime patruljering forleden skrevet sager om spiritussejlads, manglende redningsvest og sejlads uden speedbådskørekort.

Pas på de ”bløde trafikanter”Førere af vandscootere skal være opmærksomme på, at der kræves særligt kørekort til vandscooter og, at det i visse områder af Øresund, Roskilde Fjord, Isefjorden samt i søer ikke er tilladt at sejle med vandscooter. For vandscootere og speedbåde gælder også, at der skal medbringes bevis for, at fartøjet er forsikret og, at forsikringen er betalt.

Fakta

Redningsveste: Alle fartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal være udstyret med redningsveste eller svømmeveste til alle ombord. Vesten skal typegodkendt samt godkendt til at bære en person med en vægt, der passer til den, der skal bruge vesten.

Spiritussejlads: Hvis der kræves et bevis/kørekort for at kunne føre båden, gælder der de samme regler til vands som på land. Føreren af fartøjet må maksimalt have en promille på 0,5. Øvrige fartøjer – herunder sejl- og robåde, skal man kunne føre på fuldt betryggende måde, selv om man har indtaget alkohol.

Afstand til kyst samt fiskeri- og sejlforbud: I Nordsjællands Politikreds er det i perioden frem til og med september som udgangspunkt ikke tilladt at sejle med motordreven båd eller vandscooter inden for en afstand af 300 meter fra kysten. Der kan dog sejles inden for grænsen på 300 m, hvis alle de følgende betingelser opfyldes; der sejles med så lav hastighed, at fartøjet ikke planer, der i videst muligt omfang sejles vinkelret på kysten og føreren håndterer fartøjet på fuldt betryggende måde. Visse steder i Øresund, blandt andet ved Helsingør Færgehavn, er der fiskeri- og sejlforbud af hensyn til sikkerhed ved færgefart og trafik med større fartøjer fx coastere og tankskibe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

"Vi unge"

Annonce